Manden der fik skylden

Baggårdsbillederne


<< Gå tilbage

Gå til næste >>

Baggårdsbillederne

Den korte udgave

Baggårdsbillede 133-A

Baggårdsbillede 133-A

Baggårdsbillede 133-B

Baggårdsbillede 133-B

Baggårdsbillede 133-C

Baggårdsbillede 133-C

Dallas Politi fandt den 23. november 1963 flere udgaver af tre forskellige baggårdsbilleder sammen med to negativer i Ruth Paines garage. Lee Oswald havde opmagasineret sine ejendele hos hende, mens han selv boede i et lille værelse i Oak Cliff uden for Dallas. Marina Oswald boede imens gratis hos Ruth, som var interesseret i at lære det russiske sprog ved hjælp af naturmetoden. Planen var at give Oswald mulighed for at spare op til en lejlighed, hvor han og hans familie kunne bo sammen.

Billederne blev navngivet 133-A, 133-B og 133-C. Udover mordvåbnene står Lee Oswald i 133-A med to venstreorienterede aviser, »The Militant« og »The Worker«.

Vi kan vist roligt sige, at 133-A blev et af datidens mest kendte billeder, og gennem tiden er det blevet livligt diskuteret, om skyggerne er ægte. Hvis ikke de er det, er billederne blevet manipuleret af nogen, som ønskede at gøre Lee Oswald til syndebuk, flere måneder før JFK blev skudt og dræbt i Dallas Texas den 22. november 1963.

Næseskyggen

Det er især skyggen under næsen, der har voldt problemer. Kritikere har hævdet, at den ikke svarer til skyggerne i resten af billedet. Selv påstod Lee Oswald, at hans hoved var blevet sat på en anden mands krop, og at denne mand blev fotograferet i den baggård, hvor han og hans familie boede i marts og april måned 1963.

Mange har gennem årene forsøgt at efterligne baggårdsbillederne, især 133-A. Men ingen er lykkedes med at fremkalde de samme skygger under næsen på en person, der agerer Oswald, og som står på samme måde, som han gør i 133-A.

»House Select Committee on Assassinations« (HSCA), som efterforskede Kennedymordet i 1977-1979, lod nogle fotoeksperter analysere billederne, og de konkluderede efterfølgende, at billederne var ægte. Det gør jeg nærmere rede for i min bog. Men kan vi stole på det?

Min egen undersøgelse har ført til en erkendelse af, at fotoeksperterne havde ret i alt, hvad de skrev - undtagen deres konklusion. Det kræver en nærmere forklaring.

Problemet er, at de ved én lejlighed helt korrekt påpegede, at Lee Oswalds hoved var belyst fra en meget høj vinkel, så der ingen lys kom ind forfra, og at det var grunden til, at hans øjne og hagespids lå i fuldkommen mørke, og at hans næse sendte en lang skygge ned til overlæben LINK LINK.

Ved en anden lejlighed sagde de - også helt korrekt - at baggårdsbillederne blev taget mellem klokken 16:00 og 16:30 sidst på eftermiddagen, da solen var ved at gå ned LINK LINK.

Men begge dele kan naturligvis ikke være tilfældet, hvis billederne var ægte.


Til toppen