|
Kan 3D-billedteknologi bevise billedernes ægthed?
Øverst: Hany Farids 3D-billeder af Lee Oswald
Nederst: Billederne af Oswald, som han
har skabt figurerne på baggrund af.
Professor Hany Farid på Dartmouth i USA har i "Journal of Digital Forensics" offentliggjort resultatet af en analyse af Oswald i baggårdbillede 133-A, som han og hans stab foretog i 2009 og 2010 ved hjælp af 3D-billedteknologi. Han hævder, at resultatet af deres forsøg har vist, at billederne efter al sandsynlighed er ægte.
For at skabe en tro kopi af Oswalds hoved havde han brug for fotografier af ham, der var taget forfra og i profil. Han valgte derfor at bruge de billeder, som Dallas Politi tog efter hans anholdelse (1a og 2a), til at forme 3D-figurerne (1 og 2).
Det er Hany Farids påstand, at 3D-figuren som vist i billede 3 var et resultat af belysningen af 3D-figuren i billede 2. Da skyggerne i 3D-ansigtet falder på samme måde, som de gør i Lee Oswalds ansigt i baggårdsbillede 133-A (3a), konkluderer han, at de, der siger, at der er noget galt med skyggerne i baggårdsbillederne, ikke har ret.
Men er det korrekt? Det ser vi på i det næste.
Til toppen
|
|