Kugler og skudsår

Den magiske kugle - En teori fostret af nødvendighed

Warrenkommissionen havde et problem, som Arlen Specter - der var en af kommissionens advokater - forsøgte at løse. Sagen var den, at en nøjere undersøgelse af Zapruders smalfilm røbede, at hvis præsidenten og Connally blev ramt af hver sin kugle, kunne Lee Oswald ikke have nået at affyre dem begge. Adskillige testaffyringer havde nemlig dokumenteret, at han mindst skulle bruge 2,3 sekunder til at affyre to skud, fordi riflen, der blev fundet på skolebogslagerets sjette sal, ikke var fuldautomatisk. Læs nærmere

Arlen Specter fostrede derfor en teori, der helt sikkert blev til af nødvendighed. Hans påstand var i al sin enkelthed, at Connally og JFK blev ramt af den samme kugle, og da en kugle faldt ned fra Connallys båre inde på Parkland Hospital, blev man hurtigt enige om, at det var den, som var skyld i alle Connallys fem sår og sårene i JFK's ryg og hals, uden de havde det mindste bevis herfor LINK (10:58). Den fik herefter Warrenkommissionens udstillingsnummer 399 og blev senere døbt »Den Magiske Kugle«.

Teorien er især blevet kritiseret for:

1. at man ignorerede, at kuglen fremstod næsten intakt, skønt den 1) skar sig gennem præsidentens hals og slipseknude, 2) fortsatte gennem guvernør John Connallys ryg og bryst, hvor den punkterede hans højre lunge og ødelagde ti centimeter af hans ene ribben, 3) gik gennem hans håndled og knuste håndledsknoglen - som er en af de kraftigste knogler i et menneskelegeme - 4) for til sidst at lande i guvernørens venstre lår, hvor den efterlod et overfladisk sår LINK (10:33).
2. at guvernør John Connally i kommissionens illustrationer var placeret alt for langt til venstre i bilen angiveligt med det formål at sandsynliggøre, at skuddet blev affyret fra det sydøstlige vindue på skolebogslagerets sjette sal, hvorfra kuglen skulle være gået i lige linje gennem JFK og Connallys ryg, hvor såret sad nær armhulen i hans højre side LINK (22:57) LINK (side 48).

Kuglen skar et stykke af slipset

JFK tidligere under ruten
gennem Dallas

Zapruder-filmen, der optog hele Kennedymordet, blev i 1997 forbedret, og derfor er vi i dag i stand til tydeligere at se præsidentens slips på billederne. Alle billederne i smalfilmen kan til orientering ses på hjemmesiden »Lightbox Zapruder Frames« i farver LINK).

JFK's indgangssår sad øverst på ryggen og fem centimeter til højre for rygraden, mens udgangssåret sad under struben, hvor kuglen skar et stykke af slipset. Hvis den derfor også ramte Connally, skulle JFK's slips have vendt direkte mod ham, og skudlinjen skulle gå i lige linje fra slipseknuden og videre gennem Connallys ryg, som vi kan se, at den gør i alle efterforskernes illustrationer, hvor JFK vender hovedet mod tilskuerne i højre side af vejen LINK (side 55) LINK (side 46).

Problemet er blot, at slipset ikke er fulgt med hovedet rundt, som det gør på billedet af Kennedy, der blev taget tidligere under turen gennem Dallas.

Fotoeksperter bekræfter, at slipset fulgte med hovedet rundt

HSCA-udvalget lod i 1976 fotoeksperter i »Itek Corporation« analysere Zapruders billeder, og i deres afsluttende rapport til udvalget står der sort på hvidt, at JFK havde rokeret sit hoved mod højre, inden han gik ind bag motorvejsskiltet, og at slipset og skjortekraven fulgte med rundt LINK (side 48).

Zapruder-billederne afslører, at slipset bølgede ned langs jakkens højre kant.

Billederne Z183-Z225 afslører, at præsidentens slips bølgede ned langs jakkens højre kant. Pilene peger på JFK's slips. JFK's slips vender ud mod vejen og ikke mod Connally. I Z196 har JFK i en hurtig bevægelse vendt sig venstre om - ganske givet fordi han var ramt af en kugle. Men han vender stadigvæk struben skråt ud mod vejen i højre side. Mellem Zapruder-billede 208 og 224 kan Zapruder ikke filme JFK, fordi et motorskilt står i vejen. Da præsidenten i Zapruder-billede 225 kan ses igen og er kommet tættere på kameraet, er han synligt såret. Herefter følger der nogle billeder, hvor albuerne og armene løfter sig krampagtigt opad, så de skjuler slipset, og vi kan først se det igen i Zapruder-billede 257, hvor det vender direkte mod Connally. Men da var begge mænd forlængst såret.

Mit spørgsmål er derfor:

Når Kennedy havde rokeret hovedet sammen med halsen mod sin højre side for at hilse på folkeskaren langs Elm Street, da han blev ramt af en kugle, der gik gennem hans hals og skar et stykke af slipseknuden - hvordan kunne kuglen da ramme Connally i ryggen?

Det er derfor indlysende, at Warrenkommissionens skudbane ikke er korrekt, og at kuglen, der gik ud ad præsidentens hals, aldrig ville kunne ramme Connally i ryggen.

I Zapruder-filmen ser vi i virkeligheden, at JFK sad rankt og bevægede hovedet længere og længere mod højre, mens han vinkede til en flok jublende kvinder, som han netop havde passeret, da han blev ramt af den første kugle. Alle, der blev spurgt om, hvad de bemærkede, da JFK blev skudt første gang, fortalte da også efterforskerne, at han blev ramt, mens han sad og vinkede til de mennesker, der stod og hyldede ham i højre side af vejen.

I billede Z193 ser det ud til, at JFK har rokeret hovedet sammen med slipset omtrent lige så langt mod højre som Connally, der sidder foran ham.

Fordi kameraet afspillede 18,3 billeder i sekundet, var JFK kun fraværende i smalfilmen i mindre end et sekund. (Se eksperternes beskrivelse af skudhullerne i skjorte og slips: (LINK).

JFK’s og Connallys indbyrdes placering i limousinen

Det er væsentligt at få afklaret, hvordan Connally og Kennedy sad i limousinen, fordi det er kommissionens og HSCA-udvalgets hovedargument for, at de blev ramt af den samme kugle. I Oliver Stones film »JFK« fra 1991 blev der demonstreret, at kuglen, der både skulle være gået gennem Kennedy og Connally, ville have trodset naturlovene og zigzagget sin kurs gennem mændene, hvis teorien var sand.

Kritikere af filmen har imidlertid påpeget, at Stone ikke tog højde for, at Connally sad på et springsæde, der var lavere end det sæde, præsidenten sad på, og at det var forskudt femten centimeter fra bildøren, mens JFK sad helt ude i højre side og hvilede højre arm på bilens kant.

Til venstre: Den magiske kugle ville have zigzagget sin kurs gennem de to mænd.
Til højre: CCN’s illustration, hvor kuglen går i lige linje gennem begge mænd.
Den blå linje har jeg indsat. Den viser den korrekte vinkel op til snigskytterede, som HSCA fik udarbejdet af en specialist fra NASA.

Sandheden har ofte ringe kår, og det gælder også det, der blev sagt i en udsendelse på CNN i 2013. Den bidrog til de misforståelser, som de fleste tilhængere af teorien om den ene kugle fremfører, og som er udbredt i USA.

Vi ved, at JFK havde et indgangssår øverst på ryggen - cirka fem centimeter til højre for midten af rygraden - og et skudsår under struben, hvor kuglen havde taget en flig af hans slipseknude.

Vi ved også, at Connally havde et indgangssår i ryggen nær højre armhule og et udgangssår under højre brystvorte. Det er alle enige om. Men i udsendelsen blev der vist den illustration, som jeg har indsat her, og som er manipulerende, fordi den ikke gengiver fakta.

1. For det første har skudbanen fra snigskyttereden ikke den korrekte vinkel, og derfor har jeg tilføjet en blå linje, der har den samme vinkel som beskrevet af HSCA’s eksperter i deres illustrationer.
2. For det andet sidder Connally ikke korrekt i bilen i CNN's illustration, hvor sædet er placeret alt for langt fra limousinens højre side.
3. For det tredje vendte JFK’s slips ikke mod Connally, men havde fulgt hovedet højre om, da han vinkede til folkeskaren i højre side af vejbanen.

Hvis vi betragter HSCA’s originale tegning af limousinen i de korrekte proportioner, erfarer vi, at springsædet ikke er placeret nær så langt fra bilens højre kant som vist i CNN’s illustration. Anbringer vi derimod sædet korrekt og indsætter den blå »skudbane«, som har den korrekte vinkel, bliver det tydeligt, at kuglen ville være gået forbi Connally eller have ramt hans venstre skulder, hvis den blev affyret fra et af skolebogslagerets sydøstlige vinduer.

Til forskel fra CNN’s illustration er stolen anbragt korrekt i HSCA’s illustration. Men det betød, at personen bag tegningen var nødt til at flytte Connally mod venstre, indtil skudbanen ramte det sted, hvor indgangssåret sad. Men Connally kunne næppe sidde anderledes, end alle vi andre gør i et bilsæde, og det bekræftes da også af et billede, der blev taget under turen gennem Dallas.

HSCA fik udarbejdet en illustration af Connallys og Kennedys positioner i limousinen på Dealey Plaza, som kan ses i A2 herunder.

HSCA fik også udarbejdet en illustration af limousinen (A1), hvori JFK, Jackie Kennedy og John Connally er placeret i de stillinger, som de sad i - ifølge udvalget - da det første skud ramte præsidenten. Den mørkeblå skudbane, som jeg har fremhævet, er den, som HSCA fik tegnet, og som går i lige linje op til vinduet foran snigskyttereden. Den har den samme vinkel som i HSCA's illustration i A2.

Jeg har desuden tilføjet en rød skudbane, som går gennem det sted, hvor indgangssåret i ryggen sad, og ud under struben, hvor slipseknuden sad.

  A1

    A2

Bemærk, at JFK sidder bagest i bilen sammen med sin hustru i denne HSCA-illustration.

Den mørkeblå streg er HSCA's skudbane, der går gennem JFK og Connally - der sidder med ryggen til skolebogslageret - og videre op til skolebogslagerets sydøstlige hjørne.

Den røde streg, som jeg har indsat, forestiller en alternativ skudbane, der går gennem JFK's ryg (hvor HSCA satte indgangssåret) og slipseknuden, der følger hovedet rundt mod højre. Kuglen kunne ikke ramme Connally i ryggen, men var højst sandsynligt røget over over bilens kant og endt på gaden.
Se også: LINK

HSCA-illustration af skudbanen på Dealey Plaza. Jeg har trukket linjerne op, men ikke ændret noget.

Bemærk, at illustrationen ikke viser de forreste sæder.
Bemærk også, at JFK sidder bag Connally med ryggen til skolebogslageret.

HSCA-udvalget skønnede, at JFK blev ramt første gang omkring Zapruder-billede 190 LINK.

Det er dog vigtigt at vide, at eksperterne ikke fik til opgave at tegne den autentiske skudbane - hvilket var umuligt - men kun at beregne, om det var en realistisk mulighed, at et enkelt skud fra snigskyttereden kunne være gået gennem både JFK og Connally.

Det siger sig selv, at hvis Connally og JFK havde siddet en smule anderledes, end de todimensionelle billeder var i stand til at vise, ville man kunne tegne en skudbane, som gik i en hel anden retning.

HSCA-udvalget indrømmede dog, at den omstændighed, at man ikke kunne se Kennedy i helfigur - men kun hans overkrop og hoved - besværliggjorde beregningen af hans stilling.

Kuglen kunne ikke ramme Connally, hvis den gik gennem JFK's slips

   B1

 B2

Forklaring til illustrationerne

B1: I denne illustration har jeg tegnet Kennedys stilling, da han ifølge HSCA-udvalget blev ramt af det første skud. De mente, at præsidentens ryg vendte cirka 5 grader mod højre og hovedet cirka 60 grader mod højre i forhold til bilsædets ryg. Skudbanen gik gennem slipseknuden, som her er malet orange. Det ville den imidlertid kun have gjort, hvis ikke halsen fulgte med hovedet rundt. Men det var ikke tilfældet, som »Itek Corporation« bemærkede, da de undersøgt Zapruders billeder, og som det er tydeligt at se i dag på de forbedrede Zapruder-billeder.

Ikke desto mindre har efterforskerne i både Warrenkommissionen og HSCA-udvalget fuldstændig ignoreret denne kendsgerning LINK (side 46).

B2: I denne illustration har jeg beskåret billedet øverst til venstre (A1) og forstørret det. Herefter har jeg rokeret JFK's krop og hoved længere mod højre (illustreret ved de røde cirkler) og tilføjet en rød skudvinkel, som går gennem såret i ryggen og midten af JFK's hals, hvor kuglen ramte slipseknuden.

Vejbanen og fortovet slog gnister

Til dem, der undrer sig over, at de, der var ansvarlige for illustrationerne, anbragte Connally alt for langt til venstre i bilsædet, kan jeg kun sige, at jeg forstår dem. Men det var de nødt til, hvis kuglen skulle ramme guvernøren i ryggen nær den højre armhule. Og det er naturligvis under forudsætning af, at Kennedys hals og strube vendte mod ham og ikke skaren, der stod og hyldede ham i højre side af Elm Street.

Det burde derfor være indlysende, at kuglen ikke ramte Connally, men at den højst sandsynligt fortsatte ud over bilens højre kant og ramte vejen eller fortovet, hvorefter den muligvis fortsatte ind på græsplænen.

Skelton placerede stedet, hvor vejen slog
gnister, i nærheden af motorvejsskiltet,
hvor jeg har anbragt en rød cirkel omkring
den sorte pil LINK.

Roy Skelton, som stod på jernbanebroen, da mordet fandt sted, så asfalten slå gnister. Da han vidnede for Warrenkommissionen, blev han bedt om at sætte en pil på en tegning af Dealey Plaza, der markerede det sted, hvor han havde observeret det LINK.

Den samme oplevelse havde Faye Chism, der stod sammen med sin familie i nærheden af motorvejsskiltet, hvor de optræder på et fotografi. Hun huskede, at det første skud ramte gaden, og at hun så asfalten slå gnister i nærheden af det sted, hvor hun stod, og nogenlunde det samme sted, hvor Skelton så det samme. LINK (10:30)

Virgie Rackley, der stod i nærheden af skolebogslageret, så ligeledes en kugle ramme gaden og fortovet i nærheden af motorvejsskiltet LINK.