Manden der fik skylden

Kugler og skudsår


<< Gå tilbage

Gå til næste >>
Print siden

Analyser af skudvinklen

Regnestykket


Tegning af vinkel op til snigskyttereden.

HSCA's beskrivelse af vinklen fra JFK's sår op til snigskyttereden LINK


Fakta var givet på forhånd

Warrenkommissionen havde allerede bestemt, hvor skuddet, der ramte præsidenten første gang, blev afsendt fra, inden den satte nogle eksperter til at måle vinklen mellem JFK og den formodede snigmorder på boglagerets sjette sal. Den er dog ikke retvisende, fordi fakta var givet på forhånd. De kunne i virkeligheden have placeret morderen et hvilket som helst sted og foretaget den samme måling af vinklen fra morderen til JFK i limousinen.


Beregning af vinkler og afstande

Kommissionens mål var også at få »bekræftet«, at kuglen fortsatte gennem guvernør Connallys bryst. Men for at løse opgaven var de var nødt til at placere ham alt for langt fra limousinen højre kant. En hjælp var dog at kalkulere med, at hans sæde sad 15 cm fra bildøren LINK. Men det var ikke sandt. Stephen Fagin, der er kurator på »Sixth Floor Museum«, har oplyst, at afstanden kun var 8 cm.

HSCA 's eksperter beregnede, at gadens hældning var 3 grader, og at der var en nedadgående vinkel på cirka 21 grader fra vindueskarmen i det sydøstlige vindue på skolebogslagerets sjette sal til Kennedys sår i nakken, mens kuglesporet gennem halsen gik i en 4 grader nedadgående vinkel.

Men var det sandt?

Vinklen på 21 grader til vindueskarmen er korrekt. Det er dog ikke rigtigt, at præsidenten blev ramt i nakken, og at kuglesporet gennem halsen havde en nedadgående vinkel på 4 grader. Patologerne blev forhindret i at undersøge kuglesporet, men man havde et billede af rygsåret, hvis slidkrave dokumenterede, at kuglen havde ramt sit offer i en let opadgående vinkel LINK. Men det vidste de pågældende eksperter måske ikke.

JFK sad i en rank stilling

HSCA's beskrivelse af JFK's stilling, da han blev ramt første gang. Zapruder-billede Z161 oven over blev taget cirka 1,5 sekunder før, præsidenten blev ramt af det første skud LINK.


Eksperterne havde muligvis heller ikke set Zapruder-filmen, for de skønnede, at Kennedy sad i en foroverbøjet vinkel på mellem 11 og 18 grader. Da 21 minus 4 minus 3 er lig med 14, valgte de at lade ham sidde i en foroverbøjet stilling på 14 grader. Men i Zapruder-filmen ser vi ingen dokumentation for denne antagelse. Tværtimod havde Kennedy ranket sig yderligere efter Z161, da han begyndte at vinke til folkemængden i højre side af vejen. Det var i denne stilling, han sad, da han fik en kugle igennem sig første gang LINK.

Det vil også sige, at kuglens bane gennem præsidenten blev tilpasset vinklen op til skolebogslageret.

Det var dog ikke eksperternes endelige konklusion. De målte også en anden vinkel, som var baseret på den antagelse, at afstanden mellem Connallys og JFK’s sår var 60 centimeter. Da præsidentens sæde var placeret cirka 8 centimeter over guvernørens, og da hans sår sad yderligere 14,5 cm højere oppe end Connallys, var forskellen mellem dem 22,5 cm lodret, idet de to mænd var nogenlunde lige høje (8+14,5=22,5).

Det var på baggrund af disse mål, at de beregnede en ny vinkel op til snigskyttereden på 22 grader. Dertil lagde de gadens hældning på 3 grader, så vinklen op til skolebogslagerets sjette sal sammenlagt blev 25 grader. Skudlinjen ville da ramme et punkt, der befandt sig 18,5 cm over vindueskarmen på det sydøstlige vindue på skolebogslagerets sjette sal, mens den første linje som sagt ramte vindueskarmen LINK.

Eksperterne kalkulerede imidlertid med en fejlmargin illustreret ved to cirkler med en radius på henholdsvis 32 og 18,5 cm. Når de blev placeret foran vinduet i snigskyttereden, overlappede de delvist hinanden, og derfor blev konklusionen, at skudvinklen lå et sted mellem 21 og 25 grader LINK.

Deres beregning af skudvinklen ved det første skud, som præsidenten blev ramt af, kan vi læse om i HSCA-tillæg til høringer - bind 6 (HSCA Appendix to Hearings - Volume VI) LINK (side 43-48).

Warrenkommissionens baneanalyseprocedure

Sherry Fiester, der er ekspert i efterforskning af gerningssteder, genopbygning af gerningssteder og analyse af blodstænk fra skudofre, skriver:

    »Det primære problem med Warrenkommissionens baneanalyseprocedure var, at den ikke identificerede skyttens placering, og den genskabte heller ikke selve skudepisoden. Den målte blot vinklen mellem skyttens formodede placering og præsident Kennedy på tidspunktet for hovedskuddet« LINK.



Til toppen