Kugler og skudsår

Skuddene

I dette kapitel skal vi beskæftige os med de skud, der blev affyret ind over Dealey Plaza, og om de sår, de efterlod på John F. Kennedy og guvernør John Connally, som sad lige foran præsidenten, da de kørte i kortege gennem Dallas den 22. november 1963. Svarene er vigtige, når vi skal tage stilling til, om Lee Oswald var ansvarlig for mordet på JFK. I den forbindelse kunne vi spørge:

1. Blev Kennedy ramt af mere end to skud?


2. Hvis ja, hvorfra blev de affyret?


3. Blev der affyret et skud fra græshøjen?


4. Fulgte kuglen, der gik gennem Kennedys slips, en nedadgående bane, der harmonerer med, at den blev afsendt fra skolebogslagerets sjette sal?


5. Gik kuglens horisontale bane i lige linje fra det sydøstlige hjørne af skolebogslageret til JFK i limousinen?


6. Eller var det muligt at fastslå, at skuddet gennem ryggen og slipset kom fra en anden retning?


7. Blev Kennedy og Connally ramt af den samme kugle?


8. Vendte Kennedys strube og slips mod Connally?


9. Kan ny forskning afsløre, om det fatale skud ramte Kennedy forfra?

Skuddet der ramte præsidenten i ryggen

Guvernør John Connally sad foran præsidenten og blev såret af en af kuglerne under skudepisoden, mens limousinen kørte ned ad Elm Street på Dealey Plaza. Connally var overbevist om, at der lød et skud, før han selv blev ramt, og derfor ville han se sig over den højre skulder for at sikre sig, at præsidenten var ok, men han kunne ikke få øje på ham, og da han straks derefter vendte sig venstre om, mærkede han et voldsomt slag i ryggen, der fik ham til at råbe af angst og smerte, mens hans hustru snarrådigt trak ham ned i sit skød.

Harold Rydberg

Illustration af Kennedys sår udført
af Harold Rydberg LINK.
Bemærk at skuddet går gennem nakken.

Harold Rydberg var en medicinsk illustrator, der tilbage i 1964 fik til opgave at tegne en illustration, der beskrev kuglernes baner gennem Kennedy. I marts måned blev han indkaldt til en samtale med John Stover, som var kaptajn og chef på militærhospitalets skole, hvor JFK blev obduceret.

Han fik da at vide, at James Humes og Thornton Boswell, der obducerede Kennedy, var blevet bedt om at vidne for Warrenkommissionen, og de ønskede i den forbindelse at få en medicinsk illustration af placeringen af Kennedys skudsår.

På dette tidspunkt fik ikke engang patologerne lov til at se obduktionsbillederne, hvilket de beklagede sig over, da de blev afhørt af kommissionen.

Det hed sig også, at Warrenkommissionens ledende medlemmer heller ikke fik tilladelse til det. Det sidste har dog siden vist sig ikke at være korrekt.

Den officielle forklaring var, at det var tegn på manglende respekt for de efterladte og etisk forkert at vise de makabre billeder til nogen. Det gjaldt også Harold Rydberg, og af den grund blev de forseglet af FBI og Secret Service. Da han udførte sit arbejde, måtte han derfor gøre det ud fra de mundtlige informationer, som han fik af patologerne, der som sagt heller ikke havde adgang til billedmaterialet.

Det var en usædvanlig måde at gribe sagen an på, kan vi vist roligt sige, og illustratoren havde det da heller ikke godt med dette arrangement, men udførte alligevel opgaven efter bedste evne.

Han forsøgte imidlertid gentagne gange gennem årene at få adgang til obduktionsfotografierne af JFK med det formål at skabe mere troværdige, medicinske illustrationer. Skønt Rydbergs motiv udelukkende var at kontrollere sine egne tegninger for fejl, blev han alligevel nægtet adgang til dem. Det frustrerede ham voldsomt, fordi han naturligvis ikke ønskede at have sit navn knyttet til et historisk dokument, som måske var vildledende og unøjagtigt.

Som vi burde have gættet, var det naturligvis ikke de efterladtes følelser, som John Stover bekymrede sig mest om, for der var kun tale om at udlevere obduktionsbillederne til illustratoren og ikke til offentligheden. Hemmeligholdelsen lugter snarere langt væk af, at nogen med indflydelse var optaget af at forhindre opklaringen af mordet på JFK. Og det var der også meget andet, der tydede på.

Sårenes rette placeringer blev først kendt af offentligheden, da »JFK Assassination Records Review Board« (ARRB) i 1990’erne frigav mange af de medicinske billeder og 2.000.000 hidtil hemmeligstemplede optegnelser i forbindelse med Kennedymordet.

Warrenkommissionens ledelse vidste, at såret sad under skulderen

I et memorandum af 27. januar 1964, der oprindeligt blev stemplet »Top Secret«, kan vi i dag læse, at da kommissionen modtog obduktions-rapporten sammen med billeder af Kennedys ryg- og halssår, gik det op for Lee Rankin, der var chefrådgiver i Warrenkommissionen, Hale Boggs, der var et af de syv ledende medlemmer, og formand Earl Warren, at Rydbergs medicinske illustration ikke var retvisende. Det afslørede Rankin, da han kommenterede materialet med følgende ord: »Det ser ud til at være helt tydeligt nu, hvor vi har billedet af det sted, hvor kuglen gik ind i ryggen, [det vil sige] under skulderen til højre for rygraden. Det er lavere end det sted, hvor kuglen gik ud gennem skjorten foran ved kanten af skjortekraven, som billedet viser« LINK.

Det blev bekræftet af James Sibert og Francis X. O'Neill. De var to betroede FBI-agenter, som Edgar Hoover bad om at tage notater under obduktionen på Bethesda Naval Hospital. I deres renskrevne rapport, som mange år senere blev afklassificeret, stod der: »Under de senere stadier af obduktionen fandt doktor Humes et sår, der så ud til at være et skudsår. Det var placeret under [Kennedys] skulder og 5 centimeter til højre for rygsøjlen« LINK LINK.

Warrenkommissionens helt store problem

Tidligere præsident og ledende
medlem af Warrenkommissionen,
Gerald Ford.

Det er velkendt blandt JFK-efterforskere, at Gerald Ford - der var en af de syv ledende medlemmer af Warrenkommissionen og senere blev USA's præsident - informerede FBI om alt, hvad der foregik i kommissionen. Som løn fik han til gengæld Edgar Hoovers fulde støtte fremover i sin karriere.

Han betroede FBI's assisterende direktør, Cartha DeLoach, at to medlemmer af kommissionen ikke var overbeviste om, at præsidenten kunne være blevet skudt fra et sjette sals vindue. De forstod ganske enkelt ikke skudbanerne for de kugler, der dræbte ham.

Det følte Ford ganske givet, at han måtte gøre noget ved. Nogle af Warrenkommissionens optegnelser, der blev frigivet i 1997, afslørede således, at han i den afsluttende rapport ændrede personalets oprindelige beskrivelse af Kennedys sår i ryggen, så ordlyden fejlagtigt fik det til at lyde, som om det sad højere oppe, end det var tilfældet. Formålet skulle være at gøre panelets konklusion om, at Kennedy blev ramt af en kugle, der blev affyret fra skolebogslagerets sjette sal, mere plausibelt LINK.