Kugler og skudsår

Analyser af skudvinklen

Det var Thomas N. Canning, der var ingeniør på »Space Projects Division of NASA Amys Research Center«, der foretog analyserne af skudbanerne på Dealey Plaza med assistance fra Clyde Snow og C. S. McCamy. Vejens bredde og hældning indgik i beregningerne, og limousinens placering på vejbanen, da skuddramaet startede, blev nøje studeret blandt andet ved hjælp af Zapruders smalfilm. Det var naturligvis en stor hjælp, at man nøjagtigt vidste, hvor han stod og filmede.

HSCA's fotoeksperters redegørelse for de fotografiske beviser kan du i skrivende stund finde på nettet i HSCA's tillæg til høringer, bind 6 LINK (»HSCA Appendix to Hearings, Volume VI«). Eksperternes redegørelse for beregning af skudretningen, da JFK blev ramt øverst i ryggen, finder du samme sted LINK (side 42-56)

Jeg tvivler ikke på, at NASA's ekspert gjorde et professionelt stykke arbejde. Men et retvisende resultat afhang naturligvis af, at han fik de korrekte informationer. Det ser imidlertid ud til, at han ikke blev underrettet om sårenes korrekte placeringer på ofrene. Således blev såret på ryggen gentagne gange beskrevet som et sår i nakken (the back neck wound«), da han blev interviewet af HSCA-udvalget, hvor det også er placeret i HSCA's illustration herunder.

Der er heller ikke noget, der tyder på, at han kendte til de medicinske eksperters vurdering af den lodrette skudretning, der var baseret på det medicinske billedmateriale, som fortalte dem, at skuddet gik i en svag opadgående retning.

BLIV KLOGERE PÅ DE BEREGNINGER, SOM LÅ TIL GRUND FOR PÅSTANDEN OM, AT KUGLEN BLEV AFFYRET FRA BOGLAGERETS SJETTE SAL: LINK

Var det eksakt videnskab?

Nej, det var det ikke.

1. For det første skal der kun en lille forandring af Kennedys og Connallys stillinger til, at det påvirker vinklen væsentligt, hvilket har stor betydning for, hvor skudbanen begynder i den anden ende.
2. For det andet vidste eksperterne ikke præcist, hvornår Kennedy blev ramt, og det giver en usikkerhed med hensyn til limousinens placering i forhold til skolebogslageret.
3. For det tredje sad Kennedy ikke i en foroverbøjet stilling på 14 grader, som det blev påstået LINK.
4. For det fjerde blev der kalkuleret med, at skudvinklen gennem ryg og hals var 4 grader i nedadgående retning, mens den i virkeligheden gik i en let opadgående retning LINK.
5. For det femte var indgangssåret i illustrationen placeret i nakken, mens det i virkeligheden sad under skulderen.

»Fakta« blev tilpasset det forud vedtagne

Præsidentens og guvernørens stillinger i limousinen sammen med skudvinklen blev således skræddersyet til at underbygge den i forvejen vedtagne slutning, nemlig at Lee Oswald skød Kennedy fra skolebogslagerets sjette sal og handlede på egen hånd.

Sherry Fiester, der var ekspert i efterforskning af gerningssteder, genopbygning af gerningssteder og analyse af blodstænk fra skudofre, beskrev enkeltkugleteorien (om den magiske kugle) som absolut død og »en hallucination, som Spectre fremmanede for at forklare syv sår på to mænd - efter Tagues kind blev trukket fra de tre tilladte skud«.

Om rekonstruktionsholdet skrev hun, at de ikke udførte en baneanalyse, og de genskabte heller ikke selve skyderiet. De leverede blot en måling af en bane, som de fejlagtigt hævdede at være sand«.

Men hvorfor gjorde de det?

Kendsgerningerne har vist, at kun ganske få havde lyst til at modsige Warrenkommissionens og FBI's efterforskning, som den nye præsident, Lyndon Johnson, havde iværksat og støttet. En undtagelse var Cyril Wecht, der sad i HSCA's medicinske ekspertpanel, som efterforskede Kennedymordet i slutningen af 1970'erne. Udvalget konkluderede, at der højst sandsynligt stod en sammensværgelse bag mordet på præsidenten. Men HSCA fik ikke tildelt de nødvendige midler til at komme til bunds i sagen, og udvalget holdt fast ved, at Lee Oswald skød Kennedy, ikke mindst fordi de troede, at kolde og kontante forskningsresultater beviste det. Men gjorde de nu også det?

Ikke ifølge chefjurist i »Assassination Records Review Board« (ARRB), Jeremy Gunn. Han har sagt klart, at hvis Lee Oswald overlevede, og der var kommet en fair ressag, ville han være blevet kendt ikke-skyldig i retten. Beviserne var der ikke LINK (1:29:54).

Den falske ligning

Mordet var i virkeligheden som en ligning, der ikke ville gå op. Nogle »falske bekendte« havde sneget sig ind og skabt forvirring og gør det stadigvæk. Men hvis bare man vedtog, at to plus to var fem, ville alle brikker tilsyneladende falde på plads og ligningen gå op. Det skal forstås således, at hvis ikke Kennedy og Connally blev ramt af den samme kugle, kunne Lee Oswald ikke være ansvarlig for begge skud (2+2=4). Det betød, at man i givet fald måtte forkaste flere af de allerede vedtagne »beviser« på, at han var morderen og handlede på egen hånd.

I tiden herefter har der samtidig været en stærk uvilje mod at betvivle Warrenkommissionens konklusioner, og det har tvunget mange til at acceptere teorien om den ene kugle (2+2=5) og lukke øjnene for alle beviserne på, at kuglen, der gik ind i præsidentens ryg, ikke kunne stamme fra en snigmorder, der befandt sig i et vindue på skolebogslagerets sjette sal.

Cyril Wecht var dog ligeglad med, hvad andre sagde. Han havde ikke svarene på alle spørgsmålene, men han var ikke til at rokke, fordi han vidste, at to plus to ikke er fem, men fire, og han nægtede at gå på kompromis med det, som han vidste var sandt.

Hen ad vejen er der da også kommet svar på mange af de svære spørgsmål, og der er blevet ryddet op i flere af de »falske bekendte« i ligningen. Ikke mindst, da det viste sig, at neutronaktiveringsanalysen ikke var retvisende. Den skulle ellers have påvist, at der kun var to kugler i Kennedymordet - (den tredje blev ikke fundet) - der stammede fra den riffel, som lå skjult mellem kasser med bøger på skolebogslagerets sjette sal - med udelukkelse af ALLE ANDRE VÅBEN.

I dag har FBI forkastet neutronaktiveringsanalysen som metode til at kæde kugler sammen med mordvåbnet. Det skriver jeg meget mere om i min bog.

Derudover har nyere forskning bevist, at JFK blev skudt forfra, da han blev ramt i hovedet af det skud, som slog ham ihjel.

Læs om Sherry Fiesters forskning LINK