Djævelen ligger i detaljen

Et skud mere?

JFK bevæger hoved og krop fremad fra og med
Z325. I Z331 ser vi Zapruders reaktion, idet
billedet pludseligt bliver meget uskarpt.

Alle eksperterne undtagen Wyckoff, som ikke havde fået udleveret de sidste af Zapruders billeder, målte, som vi har set, en større forskrækkelsesreaktion i Z330/Z331. Det har længe været overset, men det fremgår ikke desto mindre tydeligt af Zapruder-filmen, at præsidentens hoved og overkrop bevægede sig i et hurtigt ryk på under et kvart sekund forover fra Z325 til Z328, efter han havde foretaget en kraftig bevægelse af hoved og krop bagover og til venstre fra og med Z314. LINK Det er synligt i Zapruder-filmen, at han lå slapt op mod ryggen af bagsædet og sin kone med hele sin kropsvægt forinden. På dette tidspunkt må han have været død eller næsten død, og derfor kunne Jackie umuligt have skubbet ham, og slet ikke så hurtigt.

I samme nu får hun øje på hjernemassen, der flyder fra såret ned over sin mands jakke, og hun stirrer på det med et vantro blik i sine øjne. Det var et så forfærdeligt syn, at hun ikke kunne gøre andet end at fortrænge det.

Nogle mener at kunne se, at der er et større hul i toppen af kraniet, men det, tror jeg, er et synsbedrag, fordi JFK vender hovedet nedad og ind mod sin hustru, så vi kun kan se bagsiden af hovedet, mens hans hjernemasse flyder ud i højre side foran øret og bliver reflekteret af solens stråler.

Til venstre: medicinsk illustration af baghovedet.
Til højre: Patalog Boswells tegning af indgangs-
såret i JFK's baghoved, som, han sagde, sad
over det ydre occipitale fremspring.

JFK var ganske givet ramt af en kugle i Z325, for hvad kan ellers være grunden til denne bevægelse? Dette stemmer med de tidspunkter på Zapruder-filmen, hvor ekspertenerne så tegn på skud ifølge »startle reflex-analyserne«, og det stemmer ikke mindst med, at så godt som alle, der hørte skuddene, sagde, at de to sidste var tættere på hinanden end de to første, og mange bemærkede også, at de var så tætte på hinanden, at det kunne være svært at skille dem ad.

Der var mange vidner på pladsen, der kun hørte skuddene, og forholdsvis få, der både hørte og så præsidenten blive skudt, fordi de var i en position, der var tæt på limousinen, eller fordi de havde et unikt overblik over stedet. Deres iagttagelser er interessante, fordi de var i stand til at bedømme, om der lød et skud efter den forfærdelige scene, hvor præsidentens hjerne bogstavelig talt eksploderede. De fleste af dem blev ikke afhørt af kommissionen eller spurgt ind til detaljerne, men nogen gjorde. Lad os derfor se på, hvad de havde at fortælle.

Vidner hørte skud efter Z313

Jean Hill stod næsten lige ud for præsidenten på sydsiden af Elm Street, da det fatale skud ramte ham i hovedet. Hun blev den samme dag interviewet på WFAA-TV sammen med Mary Ann Moorman. Her fortalte hun, at der lød tre eller fire skud lige efter hinanden, da præsidenten blev skudt i hovedet for næsen af hende. LINK

Mary Ann Moorman, der stod ved siden af Jean Hill, hørte også mere end tre skud. Da præsidenten blev ramt i hovedet, lykkedes det hende i samme nu ved en tilfældighed at tage et berømt billede af skudscenen. Hun fortalte under tv-interviewet, der blev sendt umiddelbart efter mordet, at der lød flere skud, der kom lige efter hinanden, da hun havde taget billedet. LINK (1:05) LINK

Bill Newman, der stod på den anden side af vejen, havde hørt to skud og set John Connallys skjorte indsmurt i blod, før han oplevede, at Kennedy blev ramt i hovedet i samme øjeblik, som limousinen kørte forbi ham. Han fortalte, at han hørte mindst tre skud. LINK

Emmett Hudson stod på trappetrinene på græshøjen og havde et fint overblik over limousinen og dens passagerer, da præsidenten blev ramt af skuddet i hovedet. Da han senere vidnede for kommissionen, sagde han, at han troede, skuddene kom fra græshøjen, og at der lød et skud mere. Han var også i stand til at se, at det fatale skud havde ramt sit offer i baghovedet og lidt over øret i højre side. LINK LINK

Marylin Willis, der var gift med Philip Willis, stod på nordsiden af Elm Street foran søjlegangen. Da præsidenten kørte forbi hende, hørte hun det, som hun først troede var fyrværkeri. Få sekunder senere hørte hun et skud, der fik præsidentens hoved til at eksplodere, og hun bemærkede en sky omkring det. Derefter hørte hun endnu et skud. LINK

Politibetjent James Foster havde fået til opgave at sørge for, at ingen uvedkommende gik op på jernbanebroen over Elm Street. Han vidnede, at han hørte en høj, eksplosiv støj, som han først opfattede som fyrværkeri. Dernæst hørte han et skud, som ramte præsidenten, og som fik hovedet til at eksplodere. Umiddelbart derefter hørte han et skud mere. LINK

Dallas sherif Bill Decker, som kørte i førerbilen sammen med politichef Jesse Curry, havde ikke hørt de to første skud, som de fleste umiddelbart opfattede som fyrværkeri eller udstødningsknald fra en motorcykel. Han rapporterede den 22. november, at efter det første skud, som han registrerede, så han sig over skulderen og bemærkede, at noget, der lignede et springvand, sprøjtede op fra limousinens bagsæde, hvor præsidenten sad. Derefter hørte han et skud mere. LINK (side 458)

Charles Brehm kan ses i Zapruders film fra Z277 til Z296. Han stod sammen med sin 4-årige søn få meter fra Mary Moorman og Jean Hill. Han fortalte FBI den 25. november, at han så, at Kennedys ansigt stivnede, og da det næste skud lød, blev han vidne til, at præsidenten blev slemt såret af et skud i hovedet. Derefter hørte han et skud mere. LINK

Thomas Murphy, der stod på jernbanebroen og havde set krudtrøg bag hegnet, sagde, at han hørte mere end tre skud. LINK

Sam Holland, der havde ansvaret for togsignalerne, stod også på jernbanebroen under skudepisoden. Da han blev afhørt af Dallas Politi den 22. november og siden af Warrenkommissionen, fortalte han, at han hørte et skud, som, han først troede, var et kanonslag. Derefter hørte han tre skud mere. Efter det første skud så han Kennedy falde sammen, og da det andet skud ringede ud, faldt Connally ned i sædet. Herefter lød der et tredje og et fjerde skud, som kom meget hurtigt efter hinanden. En røgsky, der steg op under nogle træer ved hegnet på græshøjen, stjal herefter hans opmærksomhed. LINK

Han nævnte også under interviewet den 22. november, at Jackie Kennedy prøvede at kravle om til sin mand på bagsædet, og at det andet skud herefter ringede ud. Det er dog indlysende, at han misforstod situationen. Det, han så, var selvfølgelig, at hun begyndte at kravle op på bagsmækken af bilen, hvor Clint Hill greb fat i hende. Når han henviste til »det andet skud, der ringede ud«, må han have ment det andet af de to sidste skud, hvis det skal give mening. Det væsentlige er imidlertid, at han påstod, at han hørte fire skud, og at et skud ringede ud, mens Jackie var på vej ud på bagsmækken af bilen. LINK

Roy Skelton, der ligeledes stod på jernbanebroen, hørte også fire skud. Han troede umiddelbart, at det første skud var et kanonslag, og herefter hørte han tre skud mere. Han havde også bemærket, at to skud ramte asfalten. Til FBI fortalte han den 18. december 1963, at bilen satte farten ned i et par sekunder, hvorefter han hørte en stemme råbe: »Lad os komme væk herfra!«. Det var ganske givet Roy Kellerman. Austin Lawrence Miller, der stod sammen med ham, så også en kugle ramme asfalten. LINK LINK LINK

Specialagent Roy Kellerman, som sad ved siden af chaufføren, fortalte Warrenkommissionen, at mens han var i radiokontakt med Lawson i førerbilen, kom der »en byge af kugler ind i bilen«. Han var dog kun i stand til at skelne to af dem fra hinanden og beskrev lyden på følgende måde: »Lad mig give dig en illustration. ... Du har hørt et fly ramme lydmuren: BANG BANG. Det var en dobbeltlyd«. Det skete vel at mærke nogle sekunder efter de første skud, som han hørte som et enkelt skud. LINK

Clint Hill løber efter limousinen og tager fat om håndtaget bag på bilen, efter det fatale skud havde dræbt JFK.

Clint Hill, der var Jackie Kennedys personlige Secret Service-agent, troede umiddelbart, at de to første skud var støj fra et udstødningsknald fra en motorcykel. Han stod på trinbrættet i venstre side på den bil, der kørte bag limousinen, da det pludselig gik op for ham, at præsidenten var såret. Han sprang straks ned på vejen og løb for at komme præsidentparret til undsætning. En af de smalfilm, der blev taget under skuddramaet, afslører, at det fatale skud ramte Kennedy, mens han løb mellem motorcyklerne, der fulgte limousinen, men dette skud hørte han ikke, fordi der var så meget støj fra motorcyklerne og politiradioen, at det overdøvede lyden af skud. Han hørte derimod et skud, der blev affyret lidt senere. Han var meget specifik, da han beskrev hændelsen for Warrenkommissionen. Han sagde, at efter det øjeblik, da han første gang greb fat om håndtaget bag på limousinen, og før det tidspunkt, hvor det lykkedes ham efter et forsøg mere at komme op på bilen igen, hørte han et skud, der havde en dobbeltlyd. Han troede, at det var det samme skud, som fjernede noget af Kennedys kranie. I et langt senere interview nævnte han, at han næsten var nået helt hen til bilen, da han hørte et skud, der ramte præsidenten i baghovedet. LINK(42:20) LINK LINK

Jeg måtte ærlig talt læse Hills beskrivelse af lyden af skuddet et par gange, da jeg første gang blev opmærksom på den. Han sagde ordret: »[Støjen] var som lyden af en revolver, der affyrer en kugle mod noget hårdt ... næsten en dobbeltlyd. Som om du står foran noget metal og skyder ind i det. Og du hører både lyden af det våben, der går af, og lyden af patronen, der rammer metallet«. LINK

Når han påstod, at den dobbeltlyd, han hørte, først var som lyden af et våben, der blev affyret, og dernæst som en kugle, der ramte noget metal, er det nærliggende at tro, at skuddet blev affyret meget tæt på ham. Under alle omstændigheder er det svært at forstå, at Hills bemærkning ikke gav anledning til flere spørgsmål. I stedet for ville Arlen Specter, som afhørte ham, kun vide, om han havde en idé om, fra hvilken retning skuddet kom, men det vidste Clint Hill ikke, og herefter erklærede advokaten, at han ikke havde flere spørgsmål.

Hills udtalelse sammenholdt med vidners påstande om, at limousinen standsede et øjeblik, har fået nogen til at konkludere, at det var chaufføren, der affyrede et skud, og at sentensen blev klippet ud af Zapruder-filmen. Men hvis agenten havde fået en række yderligere spørgsmål med det formål at afklare, hvad han helt præcist mente med sin bemærkning, kunne det have sparet eftertiden for en række spekulationer om, hvad han hørte, eller hvad han troede, han hørte, da han befandt sig i centrum af den historiske scene, der sendte USA’s 35. præsident i døden.

Jeg har dog svært ved at tro, at Greer var gerningsmanden til et af skuddene. Der var en al for stor risiko forbundet dermed, da han sad et sted, hvor det ville være svært at undgå, at nogen lagde mærke til det. Det ville også betyde, at Roy Kellerman, der sad ved siden af ham, var indviet i planen. Det har jeg også meget svært ved at tro. De risikerede jo begge at blive ramt af skudsalven, og det kunne de ikke undgå at vide, hvis de kendte til et plot, hvis formål var at sætte et punktum for JFK’s liv for tid og evighed.

Men at der var to skud til sidst, som kom hurtigt efter hinanden, kunne dog så godt som alle vidner, der var til stede, da et dødens gys gik gennem Dealey Plaza, skrive under på.

Limousinens chauffør, William Robert Greer, udtrykte sig på følgende måde: »De sidste to [skud] syntes at komme næsten samtidigt, det ene lige efter det andet«. LINK

George W. Hickey, der var specialagent i Secret Service i Det Hvide Hus og kørte i bilen bag præsidenten, fortalte Warrenkommissionen, at de to sidste skud »kom i så hurtig en rækkefølge, at der praktisk talt ikke var noget tidselement imellem dem«. LINK

Sammenholdt med, at så godt som alle vidner hævdede, at de to sidste skud kom lige efter hinanden, kan vi vel godt tillade os at konkludere, at USA’s 35. præsident blev ramt af en kugle, efter han blev sendt i døden af en tidligere kugle i Z313. Men det får vi aldrig dem, der tror, at Lee Oswald skød Kennedy og var alene om det, til at indrømme, skønt vores hovedperson absolut ikke var i stand til at affyre to skud på mindre end et sekund. Der må derfor have været mindst to snigskytter i området.