Djævelen ligger i detaljen

Fotoeksperternes placering af skuddene

Zapruders smalfilm, som optog skuddramaet, var yderst kontroversiel og meget omdiskuteret, efter den brede befolkning for første gang så den i 1975, fordi det angiveligt så ud til, at præsidenten blev skudt forfra, da hans hjerne eksploderede. Grunden var den, at han ikke blot faldt, men så ud til at blive drevet bagover og til venstre af en voldsom kraft, da kuglen ramte ham. Lee Oswald kunne derfor ikke være ansvarlig for skuddet, som myndighederne havde bildt befolkningen ind, mente de fleste, og af samme grund mistede de tilliden til Warrenkommissionens efterforskning.

Zapruder-billeder taget umiddelbart før, JFK
forsvandt bag motorvejsskiltet

Det var ikke mindst derfor, at HSCA-udvalget blev nedsat i 1976, og at det besluttede at hyre et større fotoekspert-
panel med forskellige ekspertiser til at analysere smalfilmen og andet tilgængeligt billedmateriale, der blev taget under skudepisoden. Man håbede derved at kunne afsløre, hvornår præcist skuddene lød, og om Lee Oswald var i stand til at affyre dem alle. Kunne han ikke det, var det et bevis på, at flere personer havde rottet sig sammen om at fjerne JFK for tid og evighed fra Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus. Det betød med andre ord, at der stod en konspiration bag mordet på USA’s præsident, John F. Kennedy, og at Warrenkommissionens efterforskning havde slået fejl. Der var derfor meget på spil.

Z227 og Z228

Eksperternes grafer viste som tidligere nævnt en stejl og pludselig bevægelse i kurverne i Z227 og Z228, som blev optaget umiddelbart efter, at Connally blev ramt i Z224, og som ikke havde forbigået analytikernes opmærksomhed. Men det blev ikke nævnt i konklusionen, idet det teoretisk set var muligt, at det var en reaktion på en uvedkommende støj. Det kunne dog også skyldes, at HSCA-udvalgets chefjurist, Robert Blakey, ignorerede, at hans egne fotoeksperter havde bemærket, at guvernør Connally første gang viste en reaktion på nogle »alvorlige, eksterne stimuli« i billede 224. Men Blakey skulle have sit puslespil til at gå op. Derfor afviste han at medtage Z227-Z228 i rækken af billeder, der spottede en forskrækkelsesreaktion, i udvalgets konklusioner. Det er tankevækkende, fordi det under alle omstændigheder er tydeligt, at Connally reagerer voldsomt i Z224, og at fotoeksperternes kurver klart viser en større forskrækkelsesreaktion i 3 Zapruderbilleder derefter. Blakey og Warrenkommissionen før ham var imidlertid opsat på at slå fast, at JFK og Connally blev ramt af den samme kugle, og at Connallys reaktion derfor var forsinket. Men da det blev tydeligt, at et skud fik Connallys revers til at blæse fremad, burde alle acceptere, at Connallys reaktion ikke var forsinket, og at han og JFK blev ramt af to forskellige kugler.

»Itek Corporations« beskrivelse af Connallys bevægelser:

HSCA-udvalget brugte ikke kun sine egne fotoeksperter. I 1976 lod de også fotoeksperter i »Itek Corporation« analysere Zapruders billeder. Her følger uddrag af de bemærkninger, som to af dets fotoeksperter havde til Connallys bevægelser:

1. Billederne 222 og 223 viser ingen usædvanlige handlinger, og Connallys ansigt og bevægelser er normale. Men i billede 224 ser jeg en svag grimasse, en mindre kropsvridning, en krumning af ryggen og en bagudgående bevægelse. Disse reaktioner fortsætter i billede 225, som omfatter et mindre hop i sædet. Ved billede 226 bevæger Connallys hoved sig fremad, og som jeg vurderer det, er det en hurtig reaktion. Billederne 228, 229 og 230 afslører en hurtig bevægelse af hånden, der holder omkring en Stetson (cowboyhat), som bevæger sig hurtigt op og ned«.
2. »Jeg ser en rotation af guvernørens krop fra højre mod venstre fra begyndelsen af billede 223. Jeg observerer også, hvad jeg vil kalde en ufrivillig og usædvanlig bevægelse af hans højre hånd og arm i 225. Fra 228-230 vifter han sin hat hurtigt op og ned. Alt dette finder sted inden for mindre end 1/3 af et sekund, så det ser ud til at være noget usædvanligt«. LINK

»Itek Corporations« fandt dog ikke tegn på, at JFK var ramt af et skud, inden han forsvandt fra Zapruders blik, da motorvejsskiltet spærrede for udsigten. Eksperterne klagede i den forbindelse over, at de fleste af billederne i Z190 og derefter var meget utydelige.

HSCA-udvalgets ekspertpanel konkluderede derimod følgende:

1. »Præsidenten så ikke ud til at reagere på noget usædvanligt indtil billede 190
.
2. Omkring Zapruders billede 200 begynder Kennedys bevægelser pludselig at fryse; hans højre hånd standser brat midt i en bølgende bevægelse, og hans hoved flytter sig hurtigt fra højre til venstre i retning mod sin kone. I lyset af disse bevægelser ser det ud til, at omkring det tidspunkt, hvor præsidenten forsvinder bag skiltet i Z207, er der dokumentation for en eller anden form for reaktion på en alvorlig, ydre stimuli«
.
3. »Guvernør Connally viste først en reaktion på nogle alvorlige, eksterne stimuli i billede 224«. LINK (side 16-17)
.

I Z233 så Connally for første og sidste gang ned ad sig selv. Senere huskede han tydeligt, at han til sin rædsel erfarede, at hans skjorte var vædet i blod, og at det fik ham til at tro, at hans sidste time var kommet. Vi kan derfor regne med, at han på dette tidspunkt var alvorligt såret. I de følgende billeder ser han ud til at vride sig i smerte og råbe af angst, mens han drejer højre om og falder ned i sin kones skød.

Guvernør John Connallys revers

Det var »Failure Analysis Associates, Inc.«, der i 1992 påviste, at reverset på guvernørens jakke blev blæst fremad i Z224. LINK Det skete helt sikkert, fordi en kugle gik gennem hans bryst og ud under hans højre brystvorte sammen med blod og splinter af ben fra et skadet ribben.

Under Warrenkommissionens og HSCA’s efterforskning var de forbedrede billeder endnu ikke tilgængelige, og derfor fortsatte man med at hævde, at guvernørens reaktion var forsinket, og at han blev ramt af den samme kugle som Kennedy. John Connally selv fortalte, da han blev afhørt af Warrenkommissionen i 1964, det samme, som han hele tiden havde sagt til pressen. Han hørte pludselig en kraftig støj fra en riffel, og derfor vendte han sig højre om for at finde ud af, om præsidenten var blevet ramt. Men han kunne ikke se ham og vendte sig derfor venstre om for om muligt at få et kik på ham over sin venstre skulder. Men han nåede ikke at gennemføre handlingen, fordi han mærkede et kraftigt slag i sin ryg, da en kugle ramte ham.

Connallys revers blæser fremad i Z224

Guvernørens personlige oplevelse af skuddramaet var et problem for efterforskerne, der ikke havde noget valg, hvis de skulle forklare, hvorfor guvernøren hørte et skud, inden han selv blev ramt. De var nødt til at hævde, at et skud missede, og at Kennedy og Connally derefter blev ramt af den samme kugle, hvis puslespillet skulle gå op, fordi efterforskerne arbejdede ud fra den forudsætning, at Lee Oswald skulle have tid nok til at affyre alle skuddene. Men kuglen, som skulle have misset sit mål, blev aldrig fundet.

Den forklaring troede Nellie Connally da heller ikke på. Hun fortalte kommissionen, at hun pludselig hørte en kraftig støj, som hun først ikke vidste, hvad var. Da hun vendte sig om mod præsidenten, så hun, at han tog sig til halsen, og at hans blik var tomt. Først derefter hørte hun det andet skud og blev i samme nu vidne til, at hendes mand blev ramt. Det fik hende til snarrådigt at trække ham ned i sit skød, så han kom uden for skudlinjen, mens hun pressede hans cowboyhat hårdt mod hans sår for at forhindre, at han forblødte. Senere på dagen fortalte en læge hende, at han troede, hun derved reddede sin mands liv.

Da Nellie hørte et tredje skud, eksploderede præsidentens hjerne, og Jackie skreg: »De har skudt min mand. Jeg har hans hjerne i min hånd!« LINK Det var under disse omstændigheder, at det lykkedes hende at holde hovedet koldt, og hun ændrede som sin ægtefælle aldrig forklaring.

I Z224 kan præsidentens hånd skimtes, mens Connally bliver ramt af et skud. JFK har allerede løftet sin arm i en krampagtig bevægelse, som også kan observeres i de efterfølgende billeder og i billederne, der blev taget, inden han forsvandt bag motorvejsskiltet. LINK JFK kunne under ingen omstændigheder nå at reagere i samme splitsekund, som kuglen gik gennem ham. De to mænd kunne derfor ikke være ramt af det samme skud.

Z224		Z225

Z189 til Z192

Fotoanalytikerne placerede også en forskrækkelsesreaktion på skud omkring Z190. LINK Det var problematisk, fordi der kun var 37 Zapruder-billeder mellem de to skud (227-190=37), og der skulle mindst være mindst 42, hvis Lee Oswald var manden, som skød Kennedy og Connally og var alene om det, som Warrenkommissionen hævdede.

Vi skal også lægge mærke til, at billederne Z189 til Z197 lå placeret mellem Z166 og Z210, og det betyder, at et egetræ skjulte præsidenten for den, der stod og betragtede udsigten fra et sydøstligt vindue på skolebogslagerets sjette sal, da skuddet blev affyret.

Det ser derfor ud til, at en anden snigskytte affyrede et skud fra et helt andet sted. Det vil også sige, at »jiggle-analysen« bekræftede, at JFK blev ramt af mindst et skud, inden Zapruder blev forhindret i at filme ham, da et motorvejsskilt spærrede for hans udsyn, så han ikke kunne se og filme præsidenten mellem Z208 og Z224.

Zapruders smalfilm røber, at præsidenten ikke reagerede på et skud tidligere end omkring Z190, fordi han sad smilende og vinkede til tilskuerne i højre side af vejen. Men han kunne godt være blevet ramt 2 til 3 billeder tidligere, det vil sige 1/6 til 1/9 sekund tidligere. Der, hvor analytikerne, som var et uafhængigt panel, placerede et skud, stemmer vel at mærke med HSCA-udvalgets egne fotografiske eksperters observationer, da de studerede præsidentens bevægelser, før han forsvandt bag motorvejsskiltet.

Z198

Cecil Kirk - der sad i fotoekspertpanelet – blev indkaldt som vidne i en simuleret retssag i London, »On Trial – Lee Harvey Oswald« i 1986. Han skulle ligesom de andre vidner aflægge ed inden afhøringen. Ved denne lejlighed demonstrerede han ved hjælp af billeder fra Zapruder-filmen, at Kennedy pludselig hævede sin højre arm på kun 1/18 sekund mellem Z198 og Z199, efter albuen havde hvilet på limousinens højre kant, mens han sad og vinkede. LINK

HSCA's rapporter omtaler imidlertid ikke denne detalje, og noget tyder på, at grunden var den, at Z199 er meget sløret, og at billedet derfor kunne have givet et falskt indtryk af, at armen bevægede sig.

To vigtige fotografier

Hugh Betzner og Philip Willis kan ses i Zapruders smalfilm på den anden side af gaden, mens de fotograferede præsidentparret. Et af Betzners billeder blev ifølge HSCA-udvalgets ekspertpanel taget samtidig med, at Zapruder optog Z186. Manden vidnede, at han trykkede på udløserknappen, umiddelbart før han hørte det første skud. LINK LINK Willis, der stod tæt på ham, filmede også kortegen, og et af hans billeder blev ifølge ekspertpanelet taget samtidig med Z202.

Under et interview med FBI den 22. juni 1964 oplyste Willis, at han filmede limousinen i samme øjeblik, han hørte det første skud, og at det skete så hurtigt, at han ikke nåede at stille skarpt. LINK Det betyder, at det første skud blev affyret inden for den tid, der gik mellem Z186 og Z202, som var mindre end et enkelt sekund.

Hartmann havde en kommentar til Phillip Willis foto, som tidsmæssigt kunne placeres præcist på det tidspunkt, da Zapruder optog Z202, fordi han optræder i Willis’ foto, mens Willis optræder i Zapruders smalfilm. Hartmann bemærkede, at Willis nævnte, at han trykkede på udløserknappen som en reaktion på det første skud. »Det betyder«, sagde han, »at der var et flot og konsekvent bevis på, at der skete noget i Z190 eller kort tid før Z190«, som var mindre end et sekund før Z202.

Willis trykkede på udløserknappen præcist 0,7 sekunder efter, at HSCA-udvalget skønnede, at præsidenten blev ramt af den første kugle. At han ikke fortsatte med at filme skuddramaet, havde han en hel naturlig forklaring på, idet han hurtigt blev optaget af at finde sine døtre på henholdsvis 10 og 14 år for at bringe dem i sikkerhed. Hvis et skud derfor havde lydt inden dette tidspunkt, ville han ikke have taget billedet, fortalte han efterforskerne. Og det lyder ganske fornuftigt.

Rosemary Willis

Rosemary begynder at standse sit løb i Z193

Zapruder fotograferer Philip Willis og datteren Rosemarie i Z202 Bemærk at hun har standset sit løb

HSCA-udvalgets fotoeksperter lagde under deres analyse mærke til en lille pige, der løb hen over græsplænen på Elm Streets sydside, så hun kunne være tæt på dagens hovedpersoner. Pludselig standsede hun brat sit løb, mens hun så i retning mod et sted bag limousinen. Pigen var den 10-årige Rosemary Willis, som var datter af Philip Willis. Hun ser ud til at have taget sit sidste skridt omkring Z198. Det første skud kunne derfor under ingen omstændigheder have lydt efter Z198, eller mere korrekt lidt tidligere, fordi hun skulle kunne nå at reagere. De læsere, der gerne vil se pigens løb, kan i skrivende stund følge hende på YouTube. LINK LINK En god idé er at sætte indstillingerne på lav hastighed, for så er det nemmere at følge med i Zapruders billednumre.

Til »Texas Monthly« fortalte Rosemary i 1998, at da limousinen var drejet ind på Elm Street, hørte hun det første skud. Herefter hørte hun tre skud mere. Det første kom til højre foran hende fra et højt sted, og hun så duerne lette fra skolebogslagerets tag, da hun vendte sig om mod bygningen. Den næste kugle gik tværs over hendes højre skulder, og det tredje skud kom også fra hendes højre side, men fra et sted ikke så langt bag hende som det forrige. Det fjerde skud blev affyret fra græshøjen, og hun lagde mærke til, at der steg røg op gennem træerne, og at der fløj fragmenter op i luften fra præsidentens hoved. Der var ingen tvivl i hendes sind, sagde hun, at skuddene kom fra forskellige retninger. Hun blev senere interviewet af flere fra efterreningstjenesterne, men ikke af Warrenkommissionen. Om dem sagde hun lige ud: »De fortalte dig igen og igen, at du ikke så, hvad du så, og at du ikke hørte, hvad du hørte. Når de spurgte mig, hvad der skete, sagde jeg: ”Jeg hørte et skud herfra, jeg hørte et skud og så røg fra et andet sted der,” og de sagde: ”Nej, det gjorde du ikke.” De ville ikke have, at jeg fortalte sandheden«. LINK

Var Rosemary et halvt sekund om at standse sit løb, efter hun hørte den første støj, placerer det skuddet omkring Z190, da fotoeksperterne mente, at Kennedy viste tegn på at være ramt første gang.

Z318

Alle tre grafer viser desuden en kraftig reaktion i Z318. Charles Wyckoff bemærkede under udsendelsen på »CBS News«, at det var en reaktion på skuddet, som ramte præsidenten i Z312.

Hvorfor vendte Connally sig om i Z162 ?

Fotoeksperterne spottede også en kort forskrækkelsesreaktion hos Zapruder mellem Z158 og Z160. Men hverken hos publikum eller passagererne i limousinen ser vi antydninger af, at der er hændt noget usædvanligt, hvilket fotoeksperterne også bemærkede.

Der er dog nogen, der mener, at Connally viste en reaktion, som kunne antyde, at et skud blev affyret på dette tidspunkt. Han drejede sit hoved lynhurtigt mod højre fra og med Z162, og det var netop det, han sagde, han gjorde, da han hørte et riffelskud første gang, er argumentet. LINK LINK

Vi skal imidlertid lægge mærke til, at Connally ikke forsøgte at få et kik på præsidenten, som, han sagde, han gjorde, da han hørte et skud. Han standsede tværtimod bevægelsen, da hans hoved vendte ud mod folkeskaren i den højre side af vejen. Det ville han naturligvis ikke have gjort, hvis hans hensigt var at forsikre sig selv om, at Kennedy ikke var blevet ramt.

Han reagerede snarere på de råb, som kvinderne langs Elm Street kom med, da Mary Woodward råbte højt til præsidentparret: »Se herhen!« Både Jack og Jackie vendte sig om mod hende og de andre kvinder og hilste på dem. Det kan vi i skrivende stund se på et beskåret klip fra Zapruders film på internettet af Z161 til Z192. LINK

Vidnerne sagde samstemmende, at Kennedy sad og vinkede, da de hørte det første skud. Fordi han først begyndte at hæve den højre arm til det første vink omkring Z173, kunne skudepisoden ikke allerede være begyndt omkring Z160, hvis vi forudsætter, at alle vidner huskede rigtigt. Og hvorfor skulle de ikke det, når nu de alle var enige?

Da Z161 blev optaget, var der kun gået et par sekunder, siden limousinen var kørt om hjørnet til Elm Street. Det kunne eventuelt være folkemængdens pludselige råben, der fik Zapruder til at reagere.

Den lange række af hujende kvinder forevigede Robert Croft i et foto i samme splitsekund, som Zapruder optog Z161. Connally skønnede da også selv – da han så Zapruder-filmen i 1964 - at han vendte sig om mod bagsædet, mens han var skjult bag vejskiltet.

Læs om vidnerne til mordet, der oplevede, at Kennedy blev ramt af det første skud i samme øjeblik, som han kørte forbi dem: LINK

Til venstre: Connally vender sig om mod Kennedy
under turen gennem Dallas.
Til højre: I Z223 blev Connally ramt af en kugle.

Denne bevægelse havde han foretaget tidligere under ruten, hvor det ser ud til, at det lykkedes ham at få øjenkontakt med Kennedy, som det fremgår af et billede, jeg har sat ind her på siden. Hvis vi sammenligner Z223 med dette billede, står det klart, at hans kropsholdning i begge fotografier næsten er identiske.

desuden fortæller Zapruderbillederne, som umiddelbart fulgte efter Z223, os, at hans hoved og overkrop fortsatte bevægelsen mod venstre, da han blev ramt af skuddet, ganske som han selv huskede det. I Z223 var han netop dukket frem bag motorvejsskiltet. Forklaringen på, at han ikke fik præsidenten at se, er indlysende. Zapruders film afslører, at Kennedy lynhurtigt bevægede hoved og krop mod venstre, da skuddet ramte ham, og det må være grunden til, at John Connally ikke kunne få øje på ham.