Baggårdsbillederne

Næseakyggen ændrer sig, når hovedet bøjes forover

Allerførst skal vi have på plads, at skyggen under næsen ændrer sig, når hovedet bøjes forover.

For at illustrere dette har jeg indsat et foto af Lee Oswald, hvor hovedet gradvis bliver bøjet længere og længere forover, indtil den rammer overlæben. Samtidig ser vi, at ørerne flytter sig højere og højere op i forhold til øjnene.

Forklaring

I de tre første illustrationer bliver Oswald belyst af solen fra en vinkel, som svarer til sollysets vinkel den 31. marts i Dallas klokken 16:15. Som det fremgår, har jeg bøjet hans hoved længere og længere forover. Det tredje billede fortæller os, hvor langt forover han skal bøje hovedet for at fremkald en næseskygge, der går ned til overlæben. Det fjerde billede illustrerer, at hvis Oswald skal bevare en lang skygge under næsen og samtidig holde hovedet oprejst - som det er tilfældet i baggårdsbillederne - må han vente til næste dag ved middagstid. Men det harmonerer jo ikke med, at de øvrige skygger i baggården afslører, at billedet blev taget mellem 16:00 og 16:30.

Og det harmonerer slet ikke med, at Oswalds ansigt ikke blev belyst forfra, som billedeksperterne forklarede, fordi øjnene og hagespidsen lå i fuldkommen mørke. Det ville de naturligvis ikke have gjort hen på eftermiddagen, fordi han vender hovedet i sydvestlig retning, altså i retning mod solen.