HSCA’s illustration af Kennedys holdning, da skuddet ramte ham.
Ved at studere billedet af indgangssåret fastslog patologerne, at det første skud ramte præsidenten i en let opadgående vinkel, og ud fra røntgenbillederne kunne de bestemme, hvilke punkter kuglen ramte, da den gik gennem præsidentens ryg og hals. For at få det til at harmonere med, at det var Lee Oswald, der affyrede skuddet fra skolebogslagerets sjette sal, måtte de lade ham sidde i en temmelig foroverbøjet stilling som illustreret i billede 1 herover. Men Zapruders billeder røber som sagt, at han hele tiden sad med hovedet rankt, og at han hævede højre arm og overkrop, mens han vinkede til folkemængden, da han blev ramt første gang.
Forklaring til illustrationen:
- HSCA’s illustration af skudretningen og JFK's holdning, da skuddet ramte ham.
- HSCA’s illustration af tre forskellige holdninger af hoved og overkrop, hvor kuglen ville ramme præsidenten præcist de samme steder, som vist i billede 1.
- Forfatteren har rokeret hovedet sammen med pilen i billede 1, indtil skudbanen går vandret.
De røde streger – indsat af forfatteren - illustrerer, at JFK ca. havde den samme hoved- og kropsholdning som i Crofts foto nedenunder.
- Z161 er taget cirka 1 ½ sekund, før JFK blev ramt af det 1. skud.
- Z189 blev taget i ca. det samme øjeblik, som JFK blev ramt af en kugle. Læg mærke til, at han sidder i en rank stilling med hoved og højre arm hævet.
- Beskåret klip fra Crofts foto taget fra den modsatte side af gaden i samme splitsekund, som Zapruder optog Z161.
Konklusion: JFK kunne ikke være blevet skudt fra et vindue på skolebogslagerets sjette etage. Han blev snarere ramt fra en position, der lå på linje med limousinen.
Til toppen
|
|