|
Trækronen og motorvejsskiltet
Skematisk oversigt over, hvornår henholdsvis trækronen og vejskiltet spærrede for udsigten for Connally og snigskytten
Zapruder kunne en overgang ikke se præsidenten under skuddramaet, fordi et motorvejsskilt stod i vejen for udsigten fra og med billede Z208 til og med billede Z224. Da JFK blev blev synlig igen, var der ingen tvivl om, at han var ramt af en kugle. Hans øjne stirrede i forfærdelse, og hans arme hævede sig krampagtigt, mens det så ud til, at han med sine hænder forsøgte at skærme halsen mod flere skud. Billederne af præsidenten, som blev optaget, inden han forsvandt bag skiltet, er mere utydelige, fordi de blev taget fra en længere afstand, og fordi kameraet rystede som følge af Zapruders bevægelser.
Men det var ikke kun Zapruder, der mistede udsynet en overgang. Det gjorde en snigskytte også, hvis han stod i vinduet på skolebogslagerets sjette sal i det sydøstlige vindue og fulgte limousinen med øjnene, mens den kørte ned ad Elm Street.
LINK (side 166-167)
Lyndal Shaneyfelt var fotoekspert i FBI og arbejdede på efterretningstjenestens laboratorium i Washington D. C. Han deltog i en rekonstruktion af skudepisoden for Warrenkommissionen og undersøgte i den forbindelse, hvilket udsyn morderen havde fra snigskyttereden under attentatet. Da han efterfølgende blev interviewet af kommissionen, viste han advokaterne nogle billeder, som han havde taget fra snigskyttereden, mens en person, der agerede Kennedy, sad i en bil nede på vejen.
Udsigten fra snigskyttereden
Det var på det tidspunkt, at det for alvor gik op for kommissionens medlemmer, at det ville blive svært at forsvare, at præsidenten blev ramt af en kugle, der var affyret fra snigskyttereden, da fotoeksperterne spottede, at han så ud til at reagere på et skud første gang. Sagen var den, at en trækrone spærrede for udsigten mellem Zapruder-billederne Z166 og Z210. Det var grunden til, at Warrenkommissionen ikke lyttede til sine egne fotoeksperter, men placerede det skud, som ramte præsidenten første gang, efter Z210, men inden Z225, fordi den ikke troede på, at Lee Oswald skød gennem trækronen, og fordi den ikke overvejede, om der var flere snigskytter i området.
Hartmanns kommentar hertil lød, at uskarpheden i billederne Z189 til Z200 klart var langt større end i denne periode, og han tilføjede: »Faktisk er der i virkeligheden ringe bevis på en uskarphed i passende mængde i tiden efter billede 210«. HSCA-udvalget, der efterforskede Kennedymordet i slutningen af 1970'erne, hævdede derimod, at Lee Oswald affyrede et skud mod JFK fra snigskyttereden, mens det ikke var muligt at se målet. Eller i det mindste kunne han kun skimte det gennem grenene på det store egetræ.
Til toppen
|
|