|
Der gik en række af små partikler af metal tværs gennem toppen af kraniet, som kan ses i røntgenbilledet taget fra siden af hovedet. De sidder dog højere oppe i kraniet end der, hvor HSCA-udvalget placerede skudbanen (se tegningen af kraniet). Michael Chesser mener ligesom Mantik, at de ser ud til at være kommet fra en kugle, som ramte Kennedy forfra og ikke bagfra. LINK (37:45).
Et almindeligt anerkendt kranieballistik princip
Det er ikke kun en teori, men et anerkendt kranieballistik princip, at de største fragmenter findes længst fra indgangssåret, hvorimod de mindste befinder sig tættest på indgangssåret, og »det er præcis, hvad vi ser på det højre laterale kranie-røntgenbillede« (dvs. dem, der er taget i profil). »De små fragmenter blev set på indersiden af denne højre frontale kraniedefekt, og de største fragmenter blev bemærket på bagsiden af kraniet«, siger han. Kuglesporet spreder sig med andre ord fra indgangssåret i en kegleform, som han illustrerede under foredraget. LINK (37:09).
Jerrol Custer, der tog røntgenbillederne på Bethesda, fortalte ARRB’s personale det samme og beskrev kuglefragmentsporet og den store skade i baghovedet på følgende måde:
»Du ser fragmenteringen - hvordan den starter og bliver større og større. Jo mere du nærmede dig bagsiden af hovedet, jo større var skaderne. Hjernen blev i virkeligheden skubbet bagud og pressede derved hul i kraniet« LINK.
Sherry Fiester
Michael Chesser henviser også til Sherry Fiester, der i sin bog - »Enemy of the Truth, Myths, Forensics, and the Kennedy Assassination« - gør rede for, at ny forskning viser, at Kennedy blev ramt forfra i højre side af panden, og at dette skud var årsag til den store skade i baghovedet.
Chesser siger hertil: »Uden at gå i detaljer i denne præsentation vil jeg blot sige, at jeg er enig i Sherry Fiesters baneanalyse og hendes konklusion om, at en højre frontal indgang højst sandsynligt kom fra et skud fra området ved den tredobbelte tunnel. Dette udelukker ikke, at et skud også blev affyret fra græshøjen, men antyder kun, at et skud fra den græsklædte høj ikke var ansvarlig for dette højre, frontale indgangssår«.
Jeg skriver mere om Sherry Fiesters forskning i min bog.
Et indgangssår nederst i baghovedet
Chesser fortæller, at Kennedy også havde et indgangssår nederst i baghovedet lige under det sted, hvor vidnerne så et voldsom skade. Det gør han også rede for i foredraget LINK (57:37) (1:05:23), og han forklarer, hvorfor han tror, at Kennedy blev ramt i hovedet af mere end et skud.
Som et resultat af sine analyser konkluderede Chesser desuden, at der også kunne have været et ind- eller udgangssår i tindingen (i temporal bones) LINK (45:18).
Han mener, at en af de primære årsager til, at placeringen af indgangssåret blev ændret og flyttet ni centimeter højere op i kraniet, var, at tiden nærmede sig, da obduktions- og røntgenbillederne skulle være tilgængelige for andre læger, for fragmentpartikelsporet kunne tydeligt ses højt oppe i kraniet. Det forbandt dog ikke det sted, hvor den lysende metalgenstand sad, og hvor der var et brud, som HSCA's medicinske eksperter tolkede som et indgangssår, men som ikke var det efter hans bedømmelse.
en krig, der kan dræbe 40 millioner amerikanere på en time
Selvom de, der sad i de medicinske paneler, var dygtige læger, var det ikke sandt, når de sagde, at kuglesporet øverst i kraniet var forårsaget af en kugle, der ramte Kennedy bagfra. Han kan ikke forklare det på anden måde, end at lægerne havde fået den samme besked, som overdommer Earl Warren fik af Lyndon Johnson, da denne nedsatte Warrenkommissionen. Han blev bedt om at bidrage til nationens sikkerhed, for hvis befolkningen troede, at det var Cuba eller Sovjetunionen, der stod bag Kennedymordet, kunne det føre til en atomkrig, der kunne dræbe 40 millioner amerikanere på bare én time. LINK (21:46) (1:03:49).
LINK (side 309-310). Det var derimod ganske ufarligt at lægge al skyld på Lee Oswald, og det blev, som vi ved, også det, der skete. Derved opfyldte de Lyndon Johnsons ønske af ren og skær patriotisme.
Chessers vigtigste konklusioner
Vi kan følge Michael Chesser på YouTube, hvor han gennemgår sine analyser under titlen »Reviewing the Autopsy X-rays - The Future of Freedom Foundation«
LINK.
Herunder følger hans vigtigste konklusioner, som han demonstrerer i sin video:
-
Kuglefragmenterne blev spredt i en kegleform fra indgangssåret over højre øje til det øverste og nederste af baghovedet LINK (32:00) (37:22).
- Kuglen, som dræbte præsidenten, kunne ikke stamme fra en Mannlicher-Cacano-riffel. Det skyldes, at den blev pulveriseret til bittesmå partikler, hvoraf mange kun kunne observeres, fordi han brugte en særlig teknik dertil.
- Riflen havde en lyddæmper LINK (33:55).
- Indgangssåret i baghovedet sad ikke det sted, hvor HSCA's læger placerede det, men snarere der, hvor Bathesdas patologer anbragte det LINK (1:05:23 ).
- Indgangangssår og det store udgangssår kan ikke ses i billedet af baghovedet. Det er derfor manipuleret LINK (1:09:15).
- Toppen af kraniet var revet i stykker, og der var mærker efter en sav. Chesser er enig med Douglas Horne i, at et indgreb fandt sted, inden den officielle obduktion gik i gang.
- Cerebellum (lillehjernen) var helt uberørt på tegningen af hjernen, men den kunne ikke undgå at være blevet skadet LINK (1:16:40).
- Der var ikke nogen måde, du kunne forveksle normalt hjernevæv med væv fra lillehjernen på LINK (1:17:54).
- Warrenkommissionen og andre har sagt, at Parkland-lægerne ikke var særlig kompetente. Intet kunne være mere forkert. Det er latterligt LINK (1:18:00).
- Hvis den skade, som kan ses i tegningen af hjernen, var påført af en kugle, ville det med sikkerhed påvirke den venstre hjernehalvdel. Men i hjernefotografierne var der ingen skade i venstre side af hjernen. LINK (1:19:00).
- Det kan lade sig gøre at lave kopier af røntgenbillederne og ændre dem, og Chesser tror, at det var det, der skete med det lysende objekt LINK (1:26:28).
- Der var to eller tre kugler, der ramte Kennedy i kraniet. Et ramte ham nederst i baghovedet, og andet skud ramte ham i panden over højre øje, mens et tredje muligvis ramte ham i højre tinding LINK (1:56:30).
- Det dødelige skud blev ikke affyret fra skolebogslageret, men der blev måske affyret skud derfra som led i en afledningsmanøvre LINK (1:55:00) (1:59:30).
Den endelige konklusion kan derfor kun være, at det ikke er billeder og tegninger af Kennedys hjerne, der ligger i det nationale arkiv, og at nogle af obduktionsbillederne og røntgenbillederne blev udsat for manipulation. LINK (1:19:43).
Til toppen
|
|