Obduktionen

Sårene blev flyttet

Til venstre: Rydbergs fejlagtige gengivelse af kuglebanen gennem JFK's hals, som Warrenkommissionen fik udleveret.

Til højre: Lattimers fejlagtige gengivelse af kuglebanen gennem JFK's hals.

Kendsgerningerne blev tilpasset den færdige forklaring

Den medicinske illustrator Harold Rydberg tegnede en illustration, som blev brugt, da Humes og Boswell vidnede for Warrenkommissionen, men hverken Rydberg eller obduktionslægerne fik udleveret et eneste obduktionsfoto at støtte sig til i den forbindelse. Rydberg måtte derfor nøjes med Humes' og Boswells mundtlige beskrivelse af sårenes placering, da han udførte opgaven LINK.

Et tidligere hemmeligstemplet referat af et møde i kommissionens ledelse, som fandt sted den 27. januar 1964, røber imidlertid, at chefadvokat Lee Rankin i sin tid gjorde sine kolleger opmærksom på et billede, der afslører, at rygsåret sad under skulderen og ikke over skulderen, som den officielle rapport siger, og at kuglen gik i en opadgående retning LINK LINK.

Robert Crofts foto af limousinen, der blev
taget ca. 1,5 sek., før skuddet ramte JFK.

Da man indså, at kuglebanen nødvendigvis skulle gå i en stejl, nedadgående retning, hvis den blev affyret fra skolebogslagerets 6. sal, blev der tegnet flere nye illustrationer. En af dem er af Dr. John Lattimer, som ingen kvalifikationer havde på området. Han lod stadigvæk kuglen gå ind i nakken, men tegnede JFK i en mere forårbøjet stilling. For at få skudhullet i jakken og skjorten til at stemme med indgangssåret var han imidlertid nødt til at tegne en fold i nakken, som er betydelig større end den fold, som vi kan se i de billeder, der blev taget, umiddelbart før præsidenten blev ramt af den kugle, der gik gennem halsen (se Robert Crofts billede, der blev tager cirka 1,5 sekunder før, Kennedy blev ramt af skuddet).

HSCA retter en fejl men tilføjer en ny

Da HSCA genoptog efterforskningen af Kennedymordet, anbragte man endelig indgangssåret i ryggen under skulderen, som var det korrekte sted. Til gengæld ændrede man præsidentens hovedstilling, så skudbanen stadigvæk gik i lige linje op til skolebogslagerets sjette sal. Der var blot den hage ved det, at Zapruder-filmen, som optog mordet, røber, at præsidenten ikke sad som gengivet i HSCA's illustrationer.

HSCA's illustrations af JFK's holdning, da han
blev ramt af skud første gang (se også LINK).

Det får mig uundgåeligt til at tænke, at »kendsgerningerne« blev tilpasset den færdige forklaring, som den skred frem, og ikke omvendt, for at offentligheden kunne »føle sig tilfredse med, at Oswald var morderen og ikke havde forbundsfæller«, som Edgar Hoover skrev, den dag Lee Oswald blev myrdet af Jack Ruby LINK.

Men det var ikke kun indgangssåret i ryggen, der blev flyttet.

Indgangssåret i baghovedet blev flyttet 9 cm højere op

Til venstre: Medicinsk illustration af et baghoved,
hvor indgangssåret lidt over »det ydre occipitale
fremspring« er markeret.

Til højre et klip fra Boswells tegning af indgangssåret
i baghovedet, som han lavede under obduktionen LINK.

Noget af det mest forvirrende ved obduktionen og de efterfølgende undersøgelser af obduktionsmaterialet er, at et indgangssår i baghovedet blev anbragt to forskellige steder. Da Bethesda-patologerne Thornton Boswell og James Humes vidnede for HSCA-udvalget, placerede de et indgangssår cirka 2,5 centimeter til højre for midten og en anelse over »det ydre, occipitale fremspring« (the external occipital protuberance). Det vil sige langt nede i højre baghoved lidt over hårgrænsen (se illustration). Det samme gjorde chefradiologen John Ebersole LINK.

Obduktionsfoto af baghovedet.
Indgangssåret blev placeret til
højre for linialens øverste kant.

I 1968 blev der imidlertid nedsat et medicinsk panel på foranledning af den amerikanske justitsminister, Ramsey Clark, som lagde navn til det såkaldte Clark-panel, der bestod af en række medicinske eksperter. Det resulterede i, at placeringen af indgangssåret i hovedet blev rykket hele ni centimeter længere op i baghovedet som vist i Ida Dox's illustration LINK LINK LINK.

De havde desuden fundet en lille rød plet bag på hovedet, som kunne være et indgangssår, sagde de og henviste til et obduktionsfoto, hvor et stort, gabende sår glimrede ved sit fravær. Boswells og Humes blev i den anledning indkaldt af udvalget og fik vist den røde plet, men af deres edsvorne forklaringer fremgår det, at de ikke huskede at have set en sådan plet, og de foreslog derfor, at det kunne have været blod. De havde undersøgt kraniet både udvendigt og indvendigt, og der vat kun et indgangshul, og det var lidt over »det ydre, occipitale fremspring« (the external occipital protuberance) LINK.

Nogle dage efter vidnede den tredje patolog, Pierre Finck, for udvalget. Selvom der var gået cirka 14 år, siden obduktionen af Kennedy fandt sted, og selvom han ikke vidste, hvor Humes og Boswell havde anbragt indgangssåret, da de blev afhørt, placerede han det efter hukommelsen næsten det samme sted. Da efterforskerne dernæst viste ham billedet med den røde plet, blev han godt gammeldags irriteret og sagde, at der overhovedet ingen baggrund var for at sige, at det var et indgangssår. »Jeg så ingen indgangssår i baghovedet på linje med ørerne«, indvendte han, og han gav ikke noget for de dårlige, todimensionelle billeder, han blev præsenteret for.

Ida Dox's illustration af
skudbanen LINK..

De fortalte ingenting, og de kunne slet ikke måle sig med det, som han havde set med sine egne øjne, og som blev gengivet i obduktions-rapporten. Han havde selv undersøgt den indvendige og udvendige side af hovedbunden, oplyste han også, og der var kun et indgangshul, og det var såret, der sad nær hårgrænsen i nakken. Det var blot ikke synligt i fotografierne, fordi obduktionsbilledernes kvalitet var ualmindelig dårlig LINK. LINK (side 2, 3 og 4).

Det er tankevækkende, at skaden i baghovedet er helt fraværende i Ida Dox’s (synonym) illustration, som hun tegnede på foranledning af Michael Baden, der var chef for HSCA’s medicinske ekspertpanel. Hun så dog aldrig obduktionsbillederne selv, men arbejdede ud fra Badens beskrivelse af såret og de større kraniefragmenter.

Ifølge neurologen Michael Chesser vidste HSCA's medicinske eksperter godt, at hvis en kugle ramte Kennedy der, hvor patologerne anbragte et indgangssår, ville lillehjernen have taget voldsom skade, men på billedet af hjernen var lillehjernen helt uskadt. Så enten var billedet af hjernen ikke Kennedys, eller også kunne patologerne ikke finde ud af at bruge en lineal.