Obduktionen

Klokken 18:35

Roger Boyajian, der havde ansvaret for ti mænd, som bevogtede indgangen til hospitalet og lighuset, skulle sørge for at beskytte kisten og holde pressen på afstand. I den forbindelse blev der udfærdiget en rapport den 26. november 1963 til hans overordnede, admiral Galloway, som han stadigvæk havde kopien af, da han blev kontaktet af Douglas Horne i 1997. Den er relevant, fordi den blev skrevet fire dage efter tragedien, mens Boyajian havde begivenheden i frisk erindring. Han var villig til at sende ARRB en kopi, og i den stod, at kisten ankom til lighuset cirka 18:35 LINK. Udover vidneforklaringerne har vi derfor også skriftlige beviser på, at liget af præsidenten blev bragt til lighuset i en billig fragtkiste, før den lysegrå ambulance ankom til Bethesda.

Men liget af præsidenten var indsvøbt i et klæde og blev ikke lagt i en ligpose, da det forlod Parkland.

Den anden kiste

Men FBI-agenterne James Sibert og Francis O'Neill huskede det anderledes. I deres FD-302 rapport, der blev underskrevet den 26. november 1963, står der, at de fik besked på at være i Andrews lufthavn, når Air Force One landede, og at de skulle følge kortegen med Kennedys kiste til Bethesda. Der hjalp de Greer og Kellerman med at bære den bronzefarvede kiste, der stod på et rullestativ, ind i baglokalet, der stødte op til obduktionslokalet, hvor sikkerhedsvagter stod udenfor og bevogtede indgangen. LINK Det var først, da obduktionen var gået i gang klokken 20:00, at FBI-agenterne, James Sibert og Francis O'Neill, så liget, der lå nøgent indsvøbt i et klæde, som da det blev anbragt i kisten på Parkland LINK.

Robert Karnei blev i 1972 chef for afdelingen for anatomisk patologi på Bethesda. Under normale omstændigheder var det ham, som skulle foretage obduktionen på hospitalet den 22. november 1963, men på denne særlige dag fik han i stedet for til opgave at holde tilsyn med sikkerheden. Dette var bestemt fra højere sted, betroede han ARRB's personale. Han lagde mærke til, at der stod to forskellige kister i det kolde rum, som lå ved siden af obduktionslokalet. Den ene var en simpel kiste i metal, som han så først på aftenen, og den anden - som var en mørkebrun kiste - observerede han efter klokken 21:00, og han bemærkede, at det ene håndtag på den sidste kiste var i stykker. LINK. Han fortalte også, at mænd i civilt tøj kontrollerede obduktionen og tog kontrol med alle de billeder, der blev taget. Han mente, at det enten drejede sig om agenter i FBI eller i Secret Service LINK.

Tom Robinson erindrede også, at der stod en brun kiste, der havde et brud på det ene håndtag, uden for obduktionslokalet LINK. Det stemmer med et Secret Service-notat af 26. november 1963, hvori vi kan læse, at agenturet havde modtaget et stykke bronzefarvet materiale, som stammede fra et utilsigtet brud på kisten under transporteren fra Dallas LINK LINK. Det fortæller os, at den bronzefarvede kiste, som præsidenten blev anbragt i på Parkland, var den samme kiste, der bragte liget af Kennedy ud til Love Field lufthavn i Dallas, og som senere ankom til lighuset.

Klokken 18:55

Da den lysegrå ambulance kørte hen til hovedindgangen til Bethesda, stod der mange nysgerrige mennesker udenfor. Blandt dem var der flere pressefolk, som kappedes om at være først med de sidste nyheder. I flere aviser dagen efter kunne befolkningen læse, at ambulancen ankom klokken 18:55 til hospitalet, og at den holdt der i cirka 12 minutter, inden den fortsatte om til lighuset.

Vi har dermed både vidneforklaringer og skriftlige optegnelser, der dokumenterer, at der var to forskellige kister, der blev bragt til obduktionslokalet i to forskellige biler. Den ene i en sort Cadillac rustvogn og den anden i en lysegrå hjerteambulance. Den første kiste var en billig fragtkiste, mens den anden kiste var en bronzefarvet, ceremoniel kiste LINK LINK.

Klokken 19:17

Vi skal også hæfte os ved, at der i FBI-agenterne Siberts og O'Neills’ rapport og i det efterfølgende memorandum står, at forberedelsen til obduktionen begyndte cirka klokken 19:17, og at liget, der var afklædt og indhyllet i lagner, blev taget op af kisten klokken 20:00 og lagt på obduktionsbordet, hvor det første snit blev foretaget 20:15 LINK. »Tilsyneladen var der foretaget en trakektomi såvel som kirurgi, nemlig i toppen af kraniet«, stod der LINK.

Det betyder, at der gik cirka halvanden time, fra den billige fragtkiste blev indleveret 18:35, til den officieller obduktion begyndte.

Den »tredje« kiste

For at det ikke skal være løgn, blev det også rapporteret, at en tredje kiste - som viste sig at være identisk med kisten fra Dallas - blev båret ind i rummet ved siden af obduktionslokalet klokken 20:00 LINK. Det var »Joint Casket Bearer Team« bestående af syv officerer fra hver gren af de væbnede styrker iført uniformer og hvide handsker, der fik æren af at bære den døde præsident i den bronzefarvede kiste fra ambulancen ind i lighuset med maner LINK.

Klokken 20:00

Men hvordan forklarer vi, at dette først fandt sted klokken 20:00, da den samme kiste allerede var ankommet og bragt ind i lighuset omkring klokken 19:17 af fire agenter? Heldigvis kan en af officererne i »Joint Casket Bearer Team« kaste lys over hændelsen.

Det drejer sig om George Barnum, som gav en skriftlig redegørelse af hændelsesforløbet den 29. november 1963, og i den beskrev han den forvirring, som herskede, inden de endelig kunne bringe kisten ind i lighuset. Holdet var blevet transporteret med helikopter fra Andrews lufthavn, efter at hjerteambulancen – som de troede indeholdt kisten med liget af præsidenten - havde forladt lufthavnen, og de landede, kort tid før ambulancen kørte ind foran hovedindgangen. Der var som sagt en stor menneskemængde til stede foran hospitalet, og da det lykkedes holdet at komme igennem flokken, fik de besked på at stige ind i et køretøj og følge en ambulance om til bagsiden af hospitalet. De gjorde, som der blev sagt, men da de nåede indgangen til lighuset, var ambulancen på mystisk vis forsvundet, og de fik at vide, at kisten endnu ikke var ankommet. De vendte da tilbage til hovedindgangen, hvor de fik besked på at køre om til bagindgangen igen. Endnu en gang fik de at vide, at kisten ikke var ankommet, men da de kørte tilbage, havde myndighederne ryddet en vej til dem gennem menneskemængden, og de fik nu øje på ambulancen, der åbenbart var kørt tilbage til hovedindgangen. Først da kunne de følge den hele vejen om til lighuset, hvor de standsmæssigt førte kisten ind i baglokalet, så obduktionen officielt kunne begynde LINK LINK.

Samuel Bird, der var en af de syv officerer, rapporterede ligesom Barnum, at kisten blev flyttet fra ambulancen til lighuset klokken 20:00. Det fremgår også af en rapport fra »Military District of Washington« LINK.

Hvordan forklarer vi alt dette?

For Douglas Horne er svaret, at JFK’s kranie skulle ændres, inden obduktionen begyndte. Da den tomme bronzefarvede kiste ankom til Bethesda, var patologerne derfor ifølge Horne i fuld gang med at manipulere kraniet og fjerne kuglefragmenter fra hjernen, der stammede fra de kugler, der ramte præsidenten forfra eller fra siden. Dertil behøvede de selvfølgelig tid, og da »Joint Casket Bearer Team« ankom med helikopter til hospitalet, var de ikke færdige. De havde ikke andre muligheder end at lade officererne køre forvirret frem og tilbage mellem bygningerne, indtil de var klar til at anbringe liget af præsidenten i den bronzefarvede, ceremonielle kiste igen og løfte den ind i ambulancen, som derefter kørte hen til hospitalets hovedindgang. Her var det, at det uniformerede team klædt i galla fik øje på den og fulgte efter den hele vejen om til lighuset. Det nøgne lig lå da ikke længere i en ligpose, men var blevet indsvøbt i det samme klæde, som blev lagt omkring det, inden det forlod Parkland Hospital LINK.

Vi skal huske, at de dokumenter, som Horne har gravet frem, blev skrevet få dage senere eller samme dag, som begivenhederne indtraf, mens mange af de omtalte menneskers erindringer var omkring 34 år gamle, og derfor skal vi tage deres ord med et vist forbehold. Men det forholder sig dog også således, at troværdigheden styrkes, når flere uafhængige vidner husker det samme. Det gælder for eksempel de mange, som hævdede, at liget ankom til lighuset i en billig fragtkiste, og det er der oven i købet også skriftlig dokumentation for. Det samme er tilfældet med den bronzefarvede kiste, der ankom knap en time senere og igen omkring klokken 20:00.

At »Joint Casket Bearer Team« blev bedt om at bære kisten ind i lighuset på Bethesda Naval Hospital den sidste gang, var ganske givet kun sat i værk af respekt for »de ærede medlemmer«, der på denne måde fik lov til at vise den afdøde præsident den sidste ære.

Men kan der mon være en anden og udramatisk fortolkning af, hvorfor de to første kister blev leveret til lighuset på to forskellige tidpunkter? Det er der måske. Vi skal i den forbindelse lytte til Richard Lipseys fortælling.

Richard Lipsey

Richard Lipsey var assistent for generalmajor Phillip Wehle, der var tilknyttet hærens afdeling i Washington og var ansvarlig for forberedelsen af JFK's begravelse. Lipsey fløj med Wehle til Andrews lufthavn med helikopter og overværede, at den bronzefarvede kiste blev sat ind i den lysegrå hjerteambulance, og at Jackie og Bob satte sig ind på bagsædet. Han fortalte HSCA i 1979, at liget af Kennedy blev lagt over i en anden kiste, og at den bronzefarvede, der blev anbragt i ambulancen, var tom.

Han udtrykte sig på følgende måde: »Vi havde en anden rustvogn … Den ene rustvogn kørte helt op til hovedindgangen. … Den anden, der indeholdt liget, kørte om til bagsiden af hospitalet, hvor lighuset lå«. »Liget blev bragt ind ad bagdøren; vi bakkede helt op til læsserampen umiddelbart ved siden af lighuset, og der satte vi kisten af« LINK LINK.

Lipsey bekræftede hermed, at der var to kister, og at den døde præsident ikke lå i den kiste, der blev fragtet fra lufthavnen i den lysegrå ambulance.

For Richard Lipsey var der en ganske naturlig forklaring. Han mente, at formålet var at undgå menneskemængden, fordi Secret Service var bange for, at folk skulle komme for tæt på kisten. Dette er muligvis sandt og en alternativ forklaring til den, som Douglas Horne giver. Men den er ikke uden problemer.

Der var allerede sendt adskillige Secret Service-agenter til hospitalet, inden kisten skulle ankomme LINK, og Bethesda, der som bekendt var et militærhospital, rådede over et stort antal marinesoldater, så sikkerheden burde ikke være et problem. Det mest vanskelige at forklare er dog, at Secret Service-agenterne var parate til at gå så langt som til at bedrage den sørgende enke, for hvilken skandale ville det ikke udløse, hvis medierne fik fat på den historie? Men det udelukker ikke, at Secret Service alligevel traf beslutningen af sikkerhedsmæssige årsager og for at undgå for mange besværligheder med folkemængden.

Det kunne imidlertid også være, at Richard Lipsey bare ikke havde fået den virkelige årsag fortalt. Hvis planen var at ændre liget og fjerne hjernen, inden obduktionen begyndte, var det naturligvis en dyb hemmelighed.

Jeg hælder mest til Douglas Hornes forklaring på grund af de mange tegn på bedrag, der knytter sig til obduktionen, og som fremgår af mine konklusioner i det næste.