Obduktionen

Paul O'Connor blev fulgt til dørs af marinesoldater

Paul O'Connors illustration af skaden i kraniet
og indgangssåret i ryggen.

Paul O'Connor var obduktionstekniker på Bethesda. Han hjalp til med at fjerne lagnerne omkring den afdøde præsident og lægge liget op på obduktionsbordet, men derefter bad Humes eller Boswell ham om at gå, hvilket han aldrig før havde oplevet, og han blev endda fulgt til dørs af marinesoldater. Han fik først lov til at vende tilbage 30 til 40 minutter senere, da Humes var begyndt at snitte i liget, fortalte han.

En af O'Connors sædvanlige opgaver var at fjerne hjernen, men det var ikke nødvendigt i dette tilfælde, nævnte han, for der var ingen hjerne undtagen efterladenskaber af pløret hjernemasse. Han bemærkede også, at knoglerne i kraniet var borte. Derfor måtte de sætte gips og plader af gummi ind for at holde sammen på det, da liget blev gjort klar til begravelsen LINK (side 5-7).

Han tog til London i 1986, hvor han deltog i en fingeret retssag: »On Trial: Lee Harvey Oswald« LINK. Her fortalte han under ed, at præsidenten ingen hjerne havde, men at der i stedet for var et enormt stort hul, hvilket chokerede ham voldsomt.

Skar og savede Humes i kraniet for at fjerne hjernen og flere af kuglefragmenterne, inden O'Connor var tilbage igen, er der dog en ganske enkelt forklaring på, hvorfor han ikke så nogen hjerne LINK. Det er også værd at lægge mærke til, at O'Connors beskrivelse af skaderne i hjernen kommer tæt på Boswells beskrivelse og antyder, at Humes havde udvidet omfanget af skaden til også at omfatte toppen af kraniet, som Douglas Horne fortæller i sine foredrag.

Kraniet var et stort rod og liget blev praktisk talt slagtet

Røntgen-tekniker Jerrol Custer fortalte ARRB’s personale, at han blev bedt om at forlade lokalet, og han blev først kaldt tilbage, da han skulle tage røntgenbilleder en times tid derefter. I mellemtiden var hjernen og organerne blevet fjernet, sagde han.

Kraniet var ustabilt og bogstaveligt talt et stort rod, sagde Custer. Det så ud, som om det var savet i, og hovedbunden var som revet i stykker, mens hullet i kraniet havde et så enormt omfang, at begge hans hænder, der også var ganske store, kunne være inden i det LINK (side 94) LINK Liget blev praktisk talt slagtet, og der var kropsvæske overalt. LINK (side 36).

Humes begyndte at save i pandebenet

Røntgen-tekniker Edward Reed blev også bedt om at forlade lokalet under forberedelsen af obduktionen. Men forinden havde han taget nogle røntgenbilleder, som han fremkaldte i et mørkekammer på fjerde sal. Da han var færdig med det og var tilbage i obduktionslokalet, inden den officielle obduktion begyndte klokken 20:00, så han, at Humes skar et snit i kraniet og brugte en skalp til at skære langs hårkanten og toppen af hovedet, så han kunne trække hovedbunden tilbage, og efter cirka 20 minutter begyndte han at save i pandebenet. Men inden hjernen blev fjernet, fik Reed besked på at forlade obduktionslokalet, og han vendte ikke tilbage igen LINK (side 57-59) LINK (7:30).

Hvis han talte sandt, var det ikke korrekt, at hjernen faldt ud af sig selv, som Humes påstod.

Obduktionsfotograf John Stringer fortalte, at hjernen omtrent var på størrelse med en lukket knytnæve, og obduktionsfotograf Floyd Riebe nævnte i samme forbindelse om hjernen, at han fotograferede »den smule, der var«.

Det var det, som patologerne gjorde!

Tom Robinson fra bedemandsfirmaet hævdede lige som Reed, at patologerne skar et stort stykke af Kennedys kranie, da de fjernede hjernen LINK (2:00). ARRB’s personale gav ham under det interview, som de havde med ham, en tegning af et kranie og bad ham om at markere, hvor lægerne savede. Han tegnede da en stiplet linje omkring et område af baghovedet, som vi kan se i dag i Douglas Hornes samling. LINK (4:20)

Horne var med til at interviewe Robinson, og han husker tydeligt, at da han fik vist et billede af liget med et stort hul i toppen af kraniet, udbrød han spontant: »Det var det, som patologerne gjorde!« Hvis han og Reed huskede rigtigt, løj både James Humes og Thorton Boswell, da de påstod, at hjernen faldt ud af sig selv, og at de ikke behøvede at bruge en sav.

Robinson beskrev også et større »udblæsningssår« i tindingen, men hullet var noget mindre, sagde han, end det store udgangssår i baghovedet, hvor hjernen var skadet »fra medulla« LINK. Medulla forbinder hjernen med rygmarven og ligger helt nede ved siden af og under lillehjernen.

Det harmonerer med det, som flere af Parkland-lægerne påstod, nemlig at de så hjernevæv flyde ud fra lillehjernen, og at Kennedy også havde skader i tindingebenet bag øret.

Selvom Tom Robinson ikke var den, der restaurerede hovedet, havde han alligevel rigelig lejlighed til at betragte kraniets tilstand, for han hjalp sin kollega i en periode på cirka fire timer med at gøre liget klar til begravelsen. Det blev gjort grundigt, fordi de troede, at Kennedy skulle ligge i en åben kiste inden begravelsen, hvilket dog ikke skete LINK (2:23:07).