Kugler og skudsår

Skudhullet i forruden

Skudhullet i forruden

Historikeren Douglas Horne, der var med til at frigive tusindvis af hemmeligstemplede dokumenter vedrørende Kennedymordet sidst i 1990'erne, har skrevet en artikel om et hul i limousinens forrude. LINK

Warrenkommissionen sagde, at hullet ikke gik hele vejen igennem ruden, og at den blev skadet af et fragtment fra kuglen, der ramte præsidenten i hovedet. Men havde den ret? Det er netop det, som Hornes artikel handler om, og som jeg herunder gengiver i store træk. Den er relevant, fordi Lee Oswald naturligvis ikke kunne have affyret et skud foran limousinen.

Det var Secret Service, der tog sig af præsidentens bil og sendte den med fly til lufthavnen i Washington, hvorfra den blev kørt til Det Hvide Hus’ garage samme aften, som mordet fandt sted. Det var selvfølgelig ikke i orden. Hvis beviskæden skulle forblive intakt, burde den være blevet i Dallas og grundigt undersøgt af specialister og teknikere der, inden den blev fløjet til Washington og forsvarligt opbevaret ligesom alt andet bevismateriale. I stedet for blev den hurtigt rengjort og restaureret, og i juni 1964 modtog Det Hvide Hus den i ny og bedre stand. Det siges, at regningen for dette lød på cirka 500.000 dollars. LINK Senere tog Lyndon Johnson den i brug, efter den var blevet malet sort. Man skulle dog tro, at han kunne have fået en ny og ganske god bil for de samme penge. I dag står den på »Henry Ford Museum« i Dearborn i Michigan.

Der var imidlertid et skudhul i forruden, som blev observeret af flere, mens den stod parkeret uden for hospitalet, inden agenter fra Secret Service fjernede den. Nogle af dem har hævdet, at de undersøgte hullet i forruden nøjere, og at de fandt, at det gik hele vejen igennem ruden. Blandt dem var Stavis Ellis og H. R. Freeman i Dallas Politi, der påstod, at man kunne stikke en blyant hele vejen igennem det. LINK

En anden var lægen Evalea Glanges, som dengang var medicinstuderende. I skrivende stund kan vi høre hende fortælle sin historie i en video om bilen på YouTube, som også dokumenterer, at der var en skade på vinduesrammen. Hun optræder med den samme historie i dokumentaren »The Men Who Killed Kennedy - The Smoking Guns«. LINK (11:32)

Kunne kuglen mon være kommet fra et skud foran bilen?

Det har naturligvis givet anledning til spekulationer om, at hullet i virkeligheden var forårsaget af en kugle, der blev affyret foran limousinen, og at det derfor ikke kunne være Lee Oswald, der var gerningsmanden.

Altgens billede af limousinen, mens forruden var intakt

For at få en idé om hvornår kuglen ramte ruden, skal vi have fat i et par billeder, som blev taget af den professionelle pressefotograf James Altgens under skudepisoden. Han fangede en scene, hvor passagererne er synlige bag forruden. Billedet er så skarpt og rigt på detaljer, at vi kan se præsidenten hæve armene og Connally vride sig af smerte, mens han er på vej ned i sin kones skød. Fotoeksperterne fastslog, at det blev taget i samme nu, som Zapruder optog Z255. Desværre kan de skarpe billeder ikke gengives her, men der er ingen tvivl om, at på de autentiske billeder fremstår forruden skarp.

Det, som vi skal hæfte os ved, er, at forruden er intakt i dette billede. Det er den derimod ikke i et andet foto, som fotografen tog kort tid derefter, da limousinen var på vej ind under jernbanebroen. I dette billede kan man observere et hul i forruden ved siden af bakspejlet, og derfor kan vi slå fast, at skaden skete, efter Zapruder optog Z255, og inden skuddramaet sluttede få sekunder senere. LINK

Det var ikke den originale rude

Hullet blev undersøgt af FBI, og som et resultat heraf konstaterede efterretningstjenesten, at det indeholdt blyrester, at ruden blev ramt indefra, og at hullet ikke gik hele vejen igennem ruden. De mente derfor, at ruden blev ramt af et fragment af kuglen, som gik gennem præsidentens hoved. Men der er blot den hage ved det, at det ser ud til, at det ikke er den originale rude, som findes i det nationale arkiv i dag.

Altgens billede af limousinen, der er på vej ind under
jernbanebroen

Historikeren Douglas Horne, der som tidligere nævnt var med til at frigive dokumenter vedrørende Kennedymordet, da han arbejdede for ARRB, har som sagt forfattet en artikel om forruden, som vi i skrivende stund kan se på internettet. LINK

Han henviser til advokat og professor i strafferetspleje Doug Weldon, der havde sat sig for at undersøge, hvad der skete med limousinen efter mordet.

Denne mand sporede den først til »Ford Motor Company's Rouge Plant« i Detroit, Michigan, hvor den blev fløjet hen sent på aftenen den 24. november, efter den havde stået i Det Hvide Hus’ garage i to dage. LINK (14:47)

En båndet samtale med George Whittaker

Skudhullet i forruden

I august 1993 lykkedes det advokaten at få en båndet samtale med George Whittaker, der havde en ledende stilling i virksomheden. Denne mand betroede ham, at da han mødte på arbejde mandag morgen den 25. november, erfarede han til sin forbavselse, at præsidentens limousine var ankommet til stedet, og at to af deres glasingeniører havde udskiftet forruden. De var alle tre fuldkommen sikre på, sagde han, at hullet i ruden stammede fra en kugle, der gik ind i limousinen udefra. Han fortalte ligeledes, at de var blevet bedt om at skaffe den gamle rude af vejen og installere en ny forrude med standard sikkerhedsglas, som var identisk med den gamle rude. Horne citerer direkte fra lydbåndet, hvor Whittaker udtaler sig således: »Forruden havde et skudhul, der var gået gennem [ruden] udefra ... det var et pænt, rent skudhul«. Da Whittaker døde i 2001, fandt man blandt hans ejendele et notat, som han havde skrevet, hvori der stod det samme, som han betroede Dough Weldon otte år tidligere, og at han ønskede, at fremtidige generationer skulle vide præcist, hvad der skete. Doug Weldon gengiver, hvad Whittaker fortalte ham, i en video på YouTube i serien »The Men Who Killed Kennedy«. LINK, og han siger blandt andet, at da han spurgte Weldon om, hvad der skete med den originale forrude, svarede han ham: »Vi skrottede den. ... Vi fik ordre på at ødelægge den« LINK (18:15)

»Arlington Glass Company« udskifter forruden

Men det slutter ikke her. Forsker Robert P. Smith havde i sin tid interviewet Bill Ashby, som var chef på »Arlington Glass Company«. Han fortalte Smith, at han udskiftede limousinens forrude i Washington D.C. den 27. november 1963. Han fortalte også, at tidligere samme dag havde Secret Service-agent Roy Kellerman undersøgt bilruden, hvilket er i overensstemmelse med det, som agenten vidnede, da han blev interviewet af Warrenkommissionen i marts 1964. Han sagde dengang, at ruden blev udskiftet senere på dagen, efter han havde undersøgt den. Han nævnte også, at hullet ikke gik hele vejen igennem glasset, og at kuglen ramte forruden indefra, fordi den indvendige side var ru, mens den udvendige side var glat.

Hvad, agenten ikke vidste, var, at sikkerhedsglas bliver ru og skadet på den modsatte side af det sted, hvor det bliver ramt.

Roy Kellerman får vist ruden

Under interviewet med kommissionen fik Kellerman vist den rude, som lå i arkivet, og blev bedt om at føle på den igen. Grunden dertil kan kun være den, at man manglede beviser på, at det var den samme rude, som Kellerman tidligere havde analyseret, fordi beviskæden ikke var intakt. »Er der nogen forskel på revnerne på forruden i dag … fra den forfatning, den var i, da du observerede den tidligere den 27. november 1963 eller deromkring?«, spurgte Arlen Specter ham. Han måtte da svare ham, at ruden nu var glat på den indvendige side. »Den 27. november, da jeg mærkede efter på indersiden af det sted, hvor [kuglen] ramte«, fortsatte Kellerman, »var jeg overbevist om, at jeg kunne - at jeg mærkede en åbning i en af disse linjer på denne forrude, hvilket var tegn på, at den var ramt på indersiden af bilen«. Specter ville være sikker på, at han havde forstået ham korrekt og spurgte: »Føles den på samme måde for dig i dag, som den gjorde den 27. november eller deromkring?« Kellerman gentog da, at den i modsætning til tidligere føltes temmelig glat. LINK (side 88-89)

Specter ville også vide, om der var forskel på de revner, som han nu kunne observere, og på dem, han undersøgte den 27. november. Kellerman svarede, at det var der, idet han oprindeligt kun så fire revner, der gik i fire forskellige retninger. Men da han havde lejlighed til at undersøge den rude, som kommissionen viste ham, konstaterede han følgende: »Edderkoppelinjerne, som er i dette omkransede område, viser efter min mening, at da missilet ramte dette glas, blev det knust på et halvt dusin forskellige måder«. LINK LINK Han var i virkeligheden i stand til at skildre mindst seks store revner, hvorfra der udgik flere mindre revner. For at ingen skulle være i tvivl om, at Kellerman ikke kunne genkende skaden, blev han til sidst spurgt, om han bemærkede de andre mærker i den rude, som kommissionen viste ham, da han undersøgte den tidligere. Hertil svarede han kort og godt nej. LINK

Douglas Hornes konklusion

Dette er ikke så underligt, at Douglas Horne mener, at Kellerman i virkeligheden analyserede to forskellige ruder. Men hvis det er tilfældet, hvordan havnede den rude, som kommissionen viste Kellerman, da i det nationale arkiv? Horne skriver, at Willard Hess fra bilfirmaet »Hess og Eisenhardt« fortalte Doug Weldon, at hans firma også udskiftede forruden, og at glasset på den rude, de afmonterede, var intakt og lavet af standard sikkerhedsglas, mens den nye rude, som de satte ind i forbindelse med restaureringen af bilen, var lavet af skudsikkert glas i en bedre kvalitet, som blev leveret af »Pittsburgh Plate Glass Company«.

Det mest logiske er derfor, at inkompetente personer i Secret Service påførte den første udskiftede rude en skade på den forkerte side. Det var den rude, som Kellerman undersøgte den 27. november. Da man opdagede fejlen, påførte man en skade på den rude, som »Hess og Eisenhardt« afmonterede. Horne konkluderer, at det efter al sandsynlighed var den, som herefter blev arkiveret i det nationale arkiv som bevismateriale. Det var også den samme rude, som Kellerman undersøgte, da han blev interviewet af kommissionen, og denne gang sad skaden vel at mærke på »den rigtige side«. Det vil sige, at den føltes ru på indersiden, fordi kuglen havde ramt ruden udefra. Men Kellerman blev ikke gjort opmærksom på, at skudsikre ruder bliver ru på den modsatte side af det sted, hvor de bliver ramt.

Der findes billeder af limousinens indvendige og udvendige side, som blev taget efter mordet. Men kan vi stole på, at de viser alt i lyset af, at bilens tilstand efter skudepisoden ikke kan tjekkes, fordi den er blevet gennemrestaureret, så alle spor i dag er ikkeeksisterende? Det mener jeg bestemt ikke. Der er heller ingen garanti for, at alt, hvad der blev hentet af efterladenskaber fra mordet, blev forsvarligt analyseret og gemt. Ifølge Kennedyfamiliens læge, James Morningstar Young, blev der fundet en kugle i bilen, som aldrig blev rapporteret.

Det ser derfor ud til, at Secret Service sørgede for, at den oprindelige forrude blev erstattet, fordi det skulle skjules, at limousinen blev beskudt forfra. Det var ganske givet et resultat af, at FBI-direktøren og den stedfortrædende justitsminister helt fra begyndelsen af havde bestemt, at der ikke var nogen sammensværgelse, og derfor gik efterforskningen alene ud på at finde »beviser« på, at den eneste skyldige i mordet var Lee Harvey Oswald. Men den mand, som selv påstod, at han var en syndebuk, kunne beviseligt ikke have beskudt bilen forfra, og derfor måtte ruden forsvinde ud i mørket. LINK