Kugler og skudsår

Indgangssår eller udgangsår?

Der har været og er stadig en diskussion på diverse amerikanske debatfora, om såret under Kennedys strube var et indgangssår eller et udgangsår.

Det første, lægerne gjorde, da han blev bragt ind på hospitalet, var naturligvis at sørge for, at der var fri passage for luftvejene, og læge Malcolm Perry gik derfor omgående i gang med at udføre en trakeotomi på hans hals, mens han endnu havde en svag vejrtrækning. Det vil sige, at lægen skar en åbning til luftrøret under struben og satte en slange derind, mens patienten fik kunstigt åndedræt. Derved ødelagde han skudhullet, så beskrivelsen af dets udseende ikke efterfølgende kunne dokumenteres.

Umiddelbart efter præsidenten var erklæret død, fortalte Perry på en pressekonference, at han troede, det drejede sig om et indgangssår, fordi det var rundt med fine kanter og ikke ret stort. Et udgangsår, derimod, er normalt meget større og har flossede kanter på grund af den modstand, kuglen møder inde i et legeme. Udover Malcolm Perry var Charles Carrico, Charles Rufus Baxter, Charles Crenshaw og Ronald Jones de eneste læger, der havde observeret såret, inden det blev skåret i, og de var alle enige i deres beskrivelse af det.

Hvis det var et indgangssår, betød det, at præsidenten var blevet skudt forfra, og snigskytten, der var ansvarlig for dette skud, hed derfor ikke Lee Harvey Oswald. Ingen var dog i tvivl om, at det sår, der sad øverst i ryggen, var et indgangssår, og hvis såret under struben også var det, må begge kugler være faldet ned i halsen og endt i kroppen, fordi der ikke var noget udgangsår.

Flere af dem, der holder på, at det var et indgangssår, tror, at patolog James Humes havde gravet i såret og fundet en kugle, inden den officielle obduktion gik i gang, fordi nogle af obduktionsbillederne afslørede, at snittet var usædvanligt stort. Det blev angiveligt holdt hemmeligt, fordi det skulle hedde sig officielt, at kuglen gik ind i Kennedy bagfra.

Men Parkland-lægen Robert McClelland udtalte på den såkaldte Lancer-konference i 2009, at det ikke var unormalt på Parkland at skære et bredt snit, når de udførte en trakeotomi, og hans kollega, Malcolm Perry, rapporterede, at han havde observeret organerne i halsen, og det ville han ikke kunne, hvis blot han havde skåret et lille hul. Lægen blev i 1998 interviewet af ARRB’s chefjurist, Jeremy Gunn, og han forklarede ved denne lejlighed, at han ikke foretog nogen målinger, og at der flød meget blod ud fra såret, som han ikke gav sig tid til at tørre af. Men hvad sagde de andre læger, som observerede såret, inden trakeotomien blev foretaget?

Læge Charles Carrico forklarede under Warrenkommissionens høringer, at han ikke kunne tage stilling til, om såret var et indgangssår eller et udgangsår, for det afhang af flere ting, som han ikke havde haft mulighed for at analysere nøjere. Læge Charles Rufus Baxter medgav under sit interview med kommissionen, at skudsåret under struben var meget lille, men selvom det var usædvanligt, mente han, at det kunne have været et udgangsår, hvis kuglen ikke var stødt på megen modstand på dets vej gennem halsen, og det var der meget, som tydede på.

Læge Robert McClelland havde ikke set skudhullet i halsen, fordi Perry netop var begyndt at skære i det, da han kom ind på operationsstuen. Men han hørte sin kollega beskrive såret, mens han hjalp ham med at udføre trakeotomien. Hans mening var, at det nærmest var umuligt at sige, om det drejede sig om et indgangssår eller et udgangsår. Senere, i 2013, blev han og Ronald Jones interviewet på »Sixth Floor Museum«, og i den anledning blev de spurgt, om et udgangsår kunne være lige så lille som et indgangssår. Jones, der blev regnet for at være ekspert i skudsår på Parkland, hvor de gennemsnitligt så tre patienter med skudsår om dagen, svarede også, at det kunne forekomme, hvis kuglen næsten ingen modstand mødte.

Patologen, der ikke kunne få udleveret JFK's tøj

Men hvad med tøjet? Kunne det mon fortælle, om det var et indgangssår eller et udgangsår? Patolog Pierre Finck var i sin tid med til at obducere Kennedy, og han forsøgte i den forbindelse at få udleveret præsidentens tøj, men fik besked på, at det ikke var til rådighed, selvom det, han bad om, var standardprocedure ved skuddrab.

Det var specialagent i Secret Service William Greer, der kørte limousinen i Dallas, som tog Kennedys tøj i sin besiddelse på Parklands Hospital, og han efterlod det ikke på noget tidspunkt under turen fra Dallas til Bethesda, hvor han overværede obduktionen, og indtil han senere ankom til Det Hvide Hus. Var han bare overforsigtig og brugte ikke hovedet? Eller havde han fået besked fra sine overordnede på, at han ikke måtte udlevere tøjet? Vi ved det ikke med bestemthed. Men hvis Finck, der var den eneste retsmedicinske patolog, der var med til obduktionen, havde fået lov til at undersøge skudhullerne i tøjet, ville han have været i stand til at sige, hvilken vej kuglen gik, og om der var tale om et indgangssår eller et udgangssår, og beviskæden ville samtidig være forblevet intakt. Nu kan vi i stedet for spekulere på, om FBI mon foretog ændringer af tøjet.

Mistanken om, at nogen ønskede, at sandheden ikke skulle frem, bliver yderligere næret af, at patologerne på Bethesda blev forhindret i at foretage en ærlig obduktion. Prøver af vævet omkring sårene blev for eksempel ikke taget og opbevaret i såkaldte vævsglas, selvom det var obligatorisk ved skuddrab. Cyril Wecht påpegede i den forbindelse i et interview med »New York Times«, at kuglen brænder og tilsmudser vævet omkring et indgangssår, men ikke et udgangsår. Derfor kunne en analyse af vævet have afgjort spørgsmålet.

I 1965 fik Finck dog lejlighed til at undersøge det tøj, som JFK bar den dag, han mistede livet i Dallas. Det skrev patologen i en rapport til sin overordnede, general Blumberg, den 25. januar samme år. I den efterfølgende rapport står der, at han bemærkede, at der sad et afrevet stykke stof fra skjortehullet i slipset, hvilket indikerede, at kuglen først var gået gennem skjorten, inden den ramte slipset. Han skrev desuden, at fibrenes retning dokumenterede, at såret under struben var et udgangssår.

Specialagent Robert Frazier i FBI’s laboratorium havde også undersøgt tøjet. Han var enig med Finck og vidnede i 1964, at trådene i stoffet foran på skjorten var presset udad, og at hullets form antydede, at kuglen var gået gennem skjorten indefra. Han tog dog det forbehold, at tøjet ikke var blevet ændret fra den tilstand, det var i den dag, det blev gennemboret af en kugle.

Jeg hælder mest til, at JFK blev skudt bagfra, da en kugle gik gennem hans hals, ligesom John Connally også blev ramt af en kugle, der blev affyret bag limousinen. Der var dog mange problemer med obduktionen af Kennedys afsjælede legeme. Derfor mener jeg ikke, at det helt kan udelukkes, at skudhullet foran på JFK’s hals var et indgangssår.