Kugler og skudsår

Lægerne

CE399-kuglen

Warrenkommissionen skrev under afsnittet »The Bullet Wounds« (skudsårene) i sin afsluttende rapport følgende to påstande:

1. »Alle beviser indikerer, at kuglen fundet på Connallys båre (CE399) kunne have forårsaget alle hans sår«.


2. »Alle tre læger, der deltog i behandlingen af Connally på Parkland Hospital, udtrykte uafhængigt af hinanden deres mening om, at en enkelt kugle havde passeret gennem [Connallys] bryst, bevæget sig slingrende gennem hans håndled med en meget lille udgangshastighed. Kuglen lejrede sig i hans venstre lår, efter den havde tabt fart, og da den havde tabt al kraft, faldt den ud af låret.« LINK

Hvad sagde Parkland-lægerne?

Udstillingsnummer CE399
Den magiske kugle

I virkeligheden sagde lægerne, at de ikke troede på, at den såkaldte magiske kugle kunne have påført Connally alle hans sår, for det var den alt for lidt skadet til. George Shires, der behandlede Connallys lårskade, sagde ganske vist, at lægerne gik ud fra, at den samme kugle var skyld i alle Connallys sår. Men de henviste ikke til den Mannlicher-Carcano-kugle (CE399), som faldt ned fra Connallys båre. LINK

Ved at kæde kommissionens egen påstand:

1. »Alle beviser indikerer, at kuglen fundet på Connallys båre kunne have forårsaget alle hans sår«

sammen med påstanden:

2. »Alle tre læger udtrykte deres mening om, at en enkelt kugle havde passeret gennem [Connallys] bryst, håndled og lår«

bliver læseren let ledt til at tro, at de var enige om, at CE399, der faldt ned fra Connallys båre, kunne være ansvarlig for alle hans skader. Men CE399-kuglen blev i virkeligheden ikke nævnt med et eneste ord under hele interviewet med George Shires, og de to andre læger nævnte aldrig, at de mente, at CE399-kuglen var årsag til alle Connallys skader, tværtimod.

Robert Shaw

Robert Shaw - der opererede Connallys bryst – var professor og brystkirurg i Dallas. Da han blev interviewet af Warrenkommissionen, blev han direkte spurgt, om han troede, at CE399-kuglen kunne have påført guvernøren alle hans sår.

Det mente han ikke og sagde, at hvis det var tilfældet, var det vanskeligt at forklare, hvordan den kunne tage så lidt skade og undgå at tabe en større mængde af substans. LINK

Da Robert Shaw flere år senere blev interviewet af HSCA-udvalget, sagde han, at han aldrig havde forligt sig med denne idé. Han troede snarere, at det var et af de voldsomt skadede kuglefragmenter, som blev fundet i limousinen, der var gået gennem Connally, og at kuglen, som gik gennem præsidentens hals, kunne have endt i Connallys tøj.

Han mente desuden, at indgangssåret i ryggen ikke bar præg af, at kuglen havde været ustabil og »slingret«, da den ramte guvernøren, hvilket ville være tilfældet, hvis den først var gået gennem Kennedys ryg og hals. LINK

Nu var det ikke således, at Shaw helt udelukkede, at en kugle gik gennem Kennedys hals og fortsatte gennem guvernørens bryst. Han troede blot ikke, at det var CE399-kuglen, fordi den var så lidt skadet. Desuden mente han, at farten ville aftage så meget, hvis den var gået gennem Kennedy først, at den ikke ville have styrke nok til også at ødelægge en håndledsknogle. Han var meget mere tilbøjelig til at tro, at Connally blev ramt af en separat kugle, og at indgangssårets ovale form slet og ret skyldtes, at kuglen gik ind i ryggen på guvernøren i en skrå vinkel, og at det muligvis også havde en indflydelse på sårets form, at den først gik gennem flere lag tøj. LINK

Vi kan i skrivende stund høre og se Shaw i et videoklip på YouTube, hvor han fortæller, at han aldrig nogen sinde havde set en kugle som CE399, der var så lidt skadet efter at have ødelagt flere knogler i et menneske, som det blev hævdet. LINK

Charles Gregory

Charles Gregory, der opererede John Connallys håndled, medgav, da han blev interviewet af Warrenkommissionen, at et enkelt missil kunne være ansvarlig for alle Connallys skader, men om den forinden var gået gennem Kennedys hals, mente han var tvivlsomt. Han fik efterfølgende stillet det samme spørgsmål af Arlen Specter, som mange andre blev spurgt om før ham: »Antag, [at] en kugle på 6,5 millimeter fløj med 2000 fod i sekundet de cirka 165 fod, der var mellem våbnet og offeret, og ramte præsidenten i nakken, gik gennem de store »strapmuskler« (gruppe af fire par muskler i forreste del af halsen) undgik lungehulen, ikke stødte på en eneste knogle og kom ud ad den nederste tredjedel af halsen efter at have ramt luftrøret. Kunne et sådant projektil derefter gå ind i guvernørens ryg og påføre ham alle de sår, vi har beskrevet her i dag?«

Gregory svarede: »Jeg tror bestemt, at sandsynligheden herfor er meget lille«. »Hvorfor siger du det?«, spurgte Specter. Lægen svarede: »De bløde væv i præsidentens hals ville til en vis grad have bremset missilet, og efter det ramte guvernøren og knuste et ribben, blev det yderligere bremset, og alligevel havde det stadigvæk tilstrækkelig energi til at knuse håndledsknoglen og lande i guvernørens lår. Jeg er ikke overbevist om, at dette er videre sandsynligt«. Men hvis andre kunne bevise, at det alligevel var tilfældet, var han »nødt til at bøje sig for muligheden«. LINK

Et bemærkelsesværdigt kraftigt missil

Vi skal hæfte os ved, at CE399-kuglen heller ikke her indgik i spørgsmålet eller i svaret, og at Gregory også sagde følgende: »Jeg formoder, at det er muligt [at en enkel kugle var skyld i alle Connallys skader], men jeg vil sige, at det skulle være et bemærkelsesværdigt kraftigt missil, hvis det skulle have gjort det«. LINK

Charles Gregory kunne i virkeligheden bidrage med flere oplysninger, der modsagde, at Connally blev ramt af en kugle, der først var gået gennem Kennedy. Han forklarede Specter, at hvis en kugle rammer noget på sin vej, som ikke stopper den, vil den ofte begynde at slingre. Og hvis den derefter rammer et menneske, vil den normalt efterlade et ret stort indgangssår. Derfor troede han ikke på, at kuglen først var gået gennem Kennedy, for han havde ved selvsyn observeret såret på Connallys ryg, inden operationen begyndte, og han fandt, at det var lille og ikke bar præg af, at kuglen var ustabil. Var det alligevel tilfældet, ville han have forventet, at sårene i guvernørens bryst var alvorligere, end det var tilfældet, fordi en slingrende kugle normalt udretter større skader. LINK

Textiler og organisk materiale

Han ville også forvente at se tekstiltråde eller organisk materiale i indgangssåret, der stammede fra Kennedy og hans tøj, hvis den var gået gennem hans ryg og hals. Men det var ikke tilfældet. Dette var en af grundene til, at han vurderede, at kuglen havde opført sig på en sådan måde, at den ikke havde ramt noget andet, før den borede sig ind i guvernørens ryg. LINK

Gregory havde dog ikke selv undersøgt brystet, men han spurgte Robert Shaw specifikt, om han var stødt på organisk materiale eller tekstilrester fra Kennedys tøj i indgangssåret i ryggen, og han svarede, at det var han ikke. Til gengæld blev der fundet tekstiltråde af mohair i guvernørens håndled. Senere fik Gregory personligt lejlighed til at undersøge guvernørens jakke og bemærkede, at trådene stammede fra den. LINK (side 268-269)

Derfor mente lægen, at kuglen kun var ansvarlig for guvernørens egne skader, og at den gik gennem noget andet, inden den ramte håndledsknoglen, fordi den kom slingrende ind i håndleddet. Det konkluderede han på baggrund af, at udgangssåret var mindre end indgangssåret, mens det plejede at være lige omvendt. LINK

Under interviewet fik Gregory lejlighed til at kommentere to store og groft skadede kuglefragmenter, som kommissionen præsenterede ham for. Det ene, der har udstillingsnummer CE568, er et stort kuglefragment fundet i limousinen, som, man mente, stammede fra den kugle, der ramte JFK i hovedet. Den anden, der har udstillingsnummer CE570, stammede fra en testaffyring af riflen fundet på skolebogslageret. Men det sidste vidste Gregory tilsyneladende ikke noget om, for han kommenterede dem på følgende måde: »Dette er missiler med de egenskaber, som jeg tidligere nævnte, og som har en tendens til at transportere organisk affald ind i et sår«. Og han tilføjede: »Et af disse [missiler] - forekommer det mig - kunne tænkes at have forårsaget skaden i guvernørens håndled, fordi sådanne skadede kugler har en tendens til at efterlade uregelmæssige indgangssår.

Kuglen var alt for lidt skadet

Charles Gregorys mening var altså, at hvis en kugle havde forårsaget alle Connallys skader, var det et bemærkelsesværdigt kraftigt missil, og både Shaw og Gregory var af den overbevisning, at kuglen, som faldt ned fra Connallys båre, var alt for lidt skadet til, at den kunne have været ansvarlig for alle sårene. Begge mente desuden, at det var meget usandsynligt, at den først var gået gennem Kennedys hals.

Ikke desto mindre konkluderede Warrenkommissionen i sin afsluttende rapport, at alle beviser indikerede, at kuglen, der blev fundet på Connallys båre, kunne være skyld i alle hans sår. Den påstod endog, at teorien om den ene kugle ikke havde indflydelse på kommissionens konklusioner, idet den skrev: »Selvom det ikke er væsentligt for kommissionen at konkludere, hvilket skud der ramte guvernør Connally, er der væsentlige beviser, der indikerer - i henhold til eksperterne - at den samme kugle, der gennemborede præsidentens hals, også forårsagede guvernør Connallys sår«. LINK

Det kan næsten ikke være mere uærligt.

Jeremy Gunn: Kuglerne blev voldsomt beskadiget

Jeremy Gunn, der var chefjurist i »Assassination Records Review Board« (ARRB), som frigav klassificeret materiale i forbindelse med Kennedymordet, fik indsigt i mange af de originale, hemmeligstemplede dokumenter, som verden hidtil ikke havde set. Det er derfor interessant at høre, hvad han havde at fortælle, da han i november 2013 holdt et foredrag på »UNE Center for Global Humanities and its founding«.

Han var ganske vist underlagt tavshedspligt, men han kunne godt røbe, at han havde læst dokumenter, der beskrev, hvordan adskillige FBI-agenter utallige gange testaffyrede en Mannlicher-Carcano riffel med den samme ammunition, som Oswald skulle have skudt Kennedy og Connally med. Som mål brugte de alt fra døde dyrekroppe til bomuld og vand. Det viste sig hver gang, at kuglerne blev voldsomt beskadiget, undtagen når de gik gennem bomuld og vand. LINK (10:10)

Patolog Robert Kirschner

Gunn kunne også fortælle, at i 1996 indkaldte ARRB tre eksperter, som skulle undersøge røntgenbillederne, der blev taget, da præsidenten blev obduceret. En af dem var en retsmedicinsk patolog ved navn Robert Kirschner. I den anledning bad han uopfordret om at få den såkaldte magiske kugle at se. Da han erfarede, hvor lidt skade den havde taget, troede han ikke på, at den var gået gennem guvernørens knogler. Han sagde direkte, at fordi kuglens næse var intakt, harmonerede det ikke med de knogleskader, som blev påført Connally. Han nævnte også, at den eneste måde, den kunne have undgået at blive beskadiget på, var ved at hastigheden blev reduceret betydeligt, da den gik igennem Kennedys hals. Men hvis det var tilfældet, ville den til gengæld have efterladt et massivt hul og et omfattende sporingssår samt et iøjnefaldende, stort gabende udgangsår under præsidentens strube. LINK (side 231-232) Men det stemmer ikke med det, som lægerne på Parkland observerede. De beskrev skudsåret i struben som et lille, rundt sår næsten uden flossede kanter, og af den grund troede de først, at der var tale om et indgangssår.