Kugler og skudsår

Skudsåret i ryggen gik i en let opadgående retning

HSCA's eksperter gik ud fra, at hvis præsidenten havde siddet med rank ryg, ville kuglen have ramt ham fra en 4 grader nedadgående vinkel LINK. Det harmonerede dog slet ikke med, at det medicinske ekspertpanel havde påvist, at kuglen gik i en let opadgående retning. Det kunne de se, fordi den såkaldte slidkrave, som sidder som en ring omkring såret, havde mærker efter kuglen på det sted, hvor den først ramte huden LINK.

Skudsåret øverst i ryggen - LINK

Werner Spitz, der var konsulent for Rockefeller-kommissionens medicinske ekspertpanel, rapporterede således følgende: »Der [er] ingen tvivl om, at den kugle, der ramte præsidenten i ryggen, trængte ind i huden i en skarp opadgående vinkel, som den brede slidkrave i den nederste halvdel af indgangssåret er et bevis på« LINK.

HSCA's medicinske panel med Michael Baden i spidsen mente dog kun, at kuglen havde bevæget sig i en let opadgående vinkel, idet han udtrykte sig således: »Missilet [bevægede sig] i en svag opadgående [vinkel], da den nederste kant af huden er slidt i opadgående retning. Desuden ser såret under huden ud til at være tunneleret nedefra og opad«. Cyril Wecht, der sad i det medicinske ekspertpanel, var enig med ham og sagde, da han blev interviewet af HSCA-udvalget, at panelet efter at have undersøgt al tilgængeligt materiale - såsom obduktionsfotografier, røntgenbilleder med mere - var blevet enige om, at missilet ramte præsidenten i en svag opadgående vinkel LINK.

Da man fra begyndelsen af havde vedtaget, at Lee Oswald skød Kennedy fra skolebogslagerets sjette sal, var man derfor nødt til at lade præsidenten sidde i en skarp foroverbøjet stilling, som ikke kunne dokumenteres af de billeder og smalfilm, der blev taget under skudepisoden.

HSCA’s illustration af Kennedys holdning, da skuddet ramte ham.

Warrenkommissionen havde ikke haft adgang til røntgen- og obduktionsbillederne. Det var dog kun officielt, for en af Warrenkommissionens rapporter røber, at chefjurist i kommissionen, Lee Rankin, og Hale Boggs, der var en af de syv ledende medlemmer, fik tilsendt nogle af obduktionsbillederne. LINK

Men det var først, da HSCA-udvalget overtog efterforskningen, at der blev udarbejdet en medicinsk tegning, der illustrerede skudbanen gennem det øverste af ryggen og halsen LINK.

Ved at studere billedet af indgangssåret fastslog patologerne, at det første skud ramte præsidenten i en let opadgående vinkel, og ud fra røntgenbillederne kunne de bestemme, hvilke punkter kuglen ramte, da den gik gennem præsidentens ryg og hals. For at få det til at harmonere med, at det var Lee Oswald, der affyrede skuddet fra skolebogslagerets sjette sal, måtte de lade ham sidde i en temmelig foroverbøjet stilling som illustreret i billede 1 herover. Men Zapruders billeder røber som sagt, at han hele tiden sad med hovedet rankt, og at han hævede højre arm og overkrop, mens han vinkede til folkemængden, da han blev ramt første gang.

Forklaring til illustrationen:

1. HSCA’s illustration af skudretningen og JFK's holdning, da skuddet ramte ham LINK.


2. HSCA’s illustration af tre forskellige holdninger af hoved og overkrop, hvor kuglen ville ramme præsidenten præcist de samme steder, som vist i billede 1.


3. Forfatteren har rokeret hovedet sammen med pilen i billede 1, indtil skudbanen går vandret.
   De røde streger – indsat af forfatteren - illustrerer, at JFK ca. havde den samme hoved- og kropsholdning som i Crofts foto nedenunder.


4. Z161 er taget cirka 1 ½ sekund, før JFK blev ramt af det 1. skud.


5. Z189 blev taget i ca. det samme øjeblik, som JFK blev ramt af en kugle. Læg mærke til, at han sidder i en rank stilling med hoved og højre arm hævet.


6. Beskåret klip fra Crofts foto taget fra den modsatte side af gaden i samme splitsekund, som Zapruder optog Z161.
   

Cyril Wecht så klart dilemmaet

Cyril Wecht, der sad i det medicinske ekspertpanel, så klart dilemmaet og spurgte sine kolleger: »Hvis Lee Oswald eller nogen anden på skolebogslageret var den eneste snigskytte, hvordan i alverden kunne en kugle - affyret fra vinduet på sjette sal - ramme præsidenten i ryggen i en svag opadgående vinkel?« og »Hvordan kan en kugle, der bevæger sig lidt opad gennem præsidenten, derefter bevæge sig [cirka] 25 grader nedad [og ramme] John Connally? Jeg har aldrig hørt en forklaring fra mine kolleger. Mine kolleger i panelet var opmærksomme på dette. Vi diskuterede det, og det, vi fortsatte med at vende tilbage til, var: "Vi ved ikke, hvordan de to mænd sad i forhold til hinanden, [da kuglen ramte]"«.

Men er det sandt, at de ikke vidste, i hvilken stilling præsidenten sad, eller hvordan han og Connally sad i forhold til hinanden? JFK var ganske vist skjult bag et motorvejsskilt, så Zapruder ikke kunne filme ham, mellem smalfilmens billede Z209 og Z224. Det vil sige i mindre end et sekund!

Skønt fotoekspertpanelet påviste, at Kennedy blev ramt, før motorvejsskiltet spærrede for Zapruders udsyn, diskuterede det medicinske panel til trods herfor, om JFK blev ramt, mens han var skjult bag skiltet. Forestiller vi os alligevel, at Kennedy blev ramt inden for den tidsramme, hvor Zapruder ikke kunne filme ham, og sad han som HSCA's illustration beskriver, skulle han - efter at have bøjet sig forover - være blevet ramt af kuglen og derefter have rettet sig op og indtaget den samme stilling igen på knap et sekund.

Hvor sandsynligt er det?

Præsidenten sad vel at mærke afslappet og vinkede til tilskuerne langs Elm Street, mens han gradvist hævede hovedet og rokerede det længere og længere tilbage og mod højre, hvilket uvilkårligt fik det øverste af hans ryg til også at dreje mod højre. Det fremgår tydeligt af et beskåret klip fra Zapruder-filmen fra Z161 til Z192, der i skrivende stund kan ses på YouTube. LINK

Han var ganske uvidende om, hvad der ventede ham, inden han pludselig blev ramt af et missil, der havde bevæget sig gennem luften med en fart, der var større end lydens hastighed. Det betød derfor, at han ikke kunne nå at reagere på lyden af et skud, som endnu ikke havde nået hans ører.

Det kan ikke udtrykkes tydeligere, end da Cyril Wecht sagde: »Den lodrette og vandrette bane for denne kugle, 399, er absolut ubegribelig, uforsvarlig og utroværdig«. Alligevel baserede de andre otte i ekspertpanelet deres konklusion på en umulig forestilling om, at præsidenten sad i en stilling, som var meget anderledes end den, som billedmaterialet afslørede. Det var de ganske enkelt nødt til, hvis deres mål var at fastholde den i forvejen vedtagne slutning, der lød, at Lee Oswald skød JFK og handlede på egen hånd.

Crofts foto

Crofts billede herunder blev taget cirka halvanden sekund, før præsidenten blev ramt af den første kugle. Bemærk at han ikke sidder i en foroverbøjet stilling.