Kugler og skudsår

Skudsåret i ryggen gik i en let opadgående retning

HSCA's eksperter gik ud fra, at hvis præsidenten havde siddet med rank ryg, ville kuglen have ramt ham fra en 4 grader nedadgående vinkel. LINK Det harmonerede dog slet ikke med, at det medicinske ekspertpanel havde påvist, at kuglen gik i en let opadgående retning. Det kunne de se, fordi den såkaldte slidkrave, som sidder som en ring omkring såret, havde mærker efter kuglen på det sted, hvor den først ramte huden. - LINK

Skudsåret øverst i ryggen - LINK

Werner Spitz, der var konsulent for Rockefeller-kommissionens medicinske ekspertpanel, rapporterede således følgende: »Der [er] ingen tvivl om, at den kugle, der ramte præsidenten i ryggen, trængte ind i huden i en skarp opadgående vinkel, som den brede slidkrave i den nederste halvdel af indgangssåret er et bevis på«. LINK

HSCA's medicinske panel med Michael Baden i spidsen mente dog kun, at kuglen havde bevæget sig i en let opadgående vinkel, idet han udtrykte sig således: »Missilet [bevægede sig] i en svag opadgående [vinkel], da den nederste kant af huden er slidt i opadgående retning. Desuden ser såret under huden ud til at være tunneleret nedefra og opad«. Cyril Wecht, der sad i det medicinske ekspertpanel, var enig med ham og sagde, da han blev interviewet af HSCA-udvalget, at panelet efter at have undersøgt al tilgængeligt materiale - såsom obduktionsfotografier, røntgenbilleder med mere - var blevet enige om, at missilet ramte præsidenten i en svag opadgående vinkel. LINK

Da man fra begyndelsen af havde vedtaget, at Lee Oswald skød Kennedy fra skolebogslagerets sjette sal, var man derfor nødt til at lade præsidenten sidde i en skarp foroverbøjet stilling, som ikke kunne dokumenteres af de billeder og smalfilm der blev taget under skudepisoden. Eksperternes beregning af skudvinklen ved det første skud, som præsidenten blev ramt af, kan vi læse om i HSCA-tillæg til høringer - bind 6 (HSCA Appendix to Hearings - Volume VI). - LINK (side 43-48)

Myter har ingen plads i den historiske optegnelse

Man får umiddelbart det indtryk, at eksperterne havde beregnet, at JFK og Connally sad i stillinger, som beviste, at der kunne trækkes en lige linje fra det sydøstlige vindue på skolebogslagerets sjette etage ned gennem Kennedys sår i ryg og hals og videre til Connallys sår i ryggen. Men det er ikke tilfældet.

Forfatteren Sherry Fiester skrev bogen, »Enemy of the Truth, Myths, Forensics and the Kennedy Assassination« , der udkom i november 2012. Hun er ekspert i efterforskning af gerningssteder, genopbygning af gerningssteder og analyse af blodstænk fra skudofre. Hun er også certificeret senior kriminalitetsanalytiker, domstolscertificeret ekspert og anerkendt som instruktør inden for sit felt på stats- og nationalt niveau. Hun påpeger, at de beregnede skudbaner fra patologernes målinger af sårene og hullerne i JFK’s og Connallys tøj er vidt forskellige, og det samme er tilfældet med FBI's og HSCA's rekonstruerede skudbaner. Hendes bemærkning hertil er følgende:

»Teorien om den ene kugle er en tænkt løsning på problemer, der har rod i en forudindtaget undersøgelse, der åbenbart har forsøgt at manipulere resultaterne, der understøtter et enkelt skud«.

»Når videnskabelige metoder beviser, at en teori er sand, bliver den til en kendsgerning. Når videnskabelige metoder beviser, at en teori er falsk, bliver den til en myte. Myter har ingen plads i den historiske optegnelse og bør opgives. Til trods herfor støtter de, der tror, at Kennedy og Connally blev ramt af den samme kugle - uanset beviserne – inkonsekvent teorien. Én ting er sikkert: Hvis teorien om den ene kugle er sand, er kuglens bane en lige linje, der stammer fra mundingen af våbnet og ender i indgangssåret i Connallys ryg. Denne bane bør være reproducerbar og understøttet af beviser. Men det er den ikke. Den understøttes heller ikke af medicinske beviser. At etablere en lige linje fra mundingen af et våben i et vindue på skolebogslagerets sjette sal til Kennedys rygsår og videre til Connallys rygsår er ikke blevet bevist, fordi det er umuligt, og derfor forbliver teorien om den ene kugle en myte«.

Regnestykket

Vinklen op til snigskyttereden ifølge en ekspert fra NASA
Placeringen af indgangssåret er forkert - LINK

Med dette i tankerne skal vi nu se på, hvad HSCA offentliggjorde, da deres afsluttende rapport udkom.

De skrev, at eksperter havde beregnet, at der var en nedadgående vinkel på cirka 21 grader fra vindueskarmen i det sydøstlige vindue på skolebogslagerets sjette sal til Kennedys sår i ryggen. Kuglesporet gennem halsen gik i en 4 grader nedadgående retning, mens gadens hældning var 3 grader.

Som udgangspunkt skønnede eksperterne, at Kennedy sad i en foroverbøjet vinkel på mellem 11 og 18 grader. Da 21 minus 4 minus 3 er lig med 14, valgte de at lade ham sidde i en foroverbøjet stilling på 14 grader, så regnestykket kunne gå op. (21-4-3=14). LINK Det vil også sige, at kuglens bane gennem præsidenten blev tilpasset vinklen op til skolebogslageret.

Det betyder også, at der var en fejlmargin, som var temmelig stor, især når vi også tager højde for, at kuglen ikke gik gennem præsidentens ryg og hals i en nedadgående vinkel på 4 grader, men at den i virkeligheden gik i en svag opadgående retning, som indgangssåret beviste ifølge de medicinske paneler.

Det var dog ikke eksperternes endelige konklusion. De målte også en anden vinkel, som var baseret på den antagelse, at afstanden mellem Connallys og JFK’s sår var 60 centimeter. Da præsidentens sæde var placeret 8 centimeter over guvernørens, og da hans sår sad yderligere 14,5 centimeter højere oppe end Connallys, var forskellen mellem dem 22,5 centimeter lodret, idet de to mænd var nogenlunde lige høje (8+14,5=22,5). Det var på baggrund af disse mål, at de beregnede en ny vinkel op til snigskyttereden på 22 grader. Dertil lagde de gadens hældning på 3 grader, så vinklen op til skolebogslagerets sjette sal sammenlagt blev 25 grader. Skudlinjen ville da ramme det sydøstlige vindue på skolebogslagerets sjette sal 18,5 centimeter over vindueskarmen, mens den første linje som sagt ramte vindueskarmen LINK. Således blev skudvinklen målt til både at være 21 og 25 grader.

Eksperterne kalkulerede imidlertid med en fejlmargin illustreret ved to cirkler med en radius på henholdsvis 32 og 18,5 centimeter. Når de blev placeret foran vinduet i snigskyttereden, overlappede de delvist hinanden, og derfor blev konklusionen, at skudvinklen lå et sted mellem 21 og 25 grader. LINK

Men er dette eksakt videnskab? Bestemt ikke. For det første skal der kun en lille forandring af Kennedys og Connallys stillinger til, at det påvirker vinklen væsentligt, hvilket har stor betydning for, hvor skudbanen begynder i den anden ende. For det andet vidste eksperterne ikke præcist, hvornår Kennedy blev ramt, og det giver en usikkerhed med hensyn til limousinens placering i forhold til skolebogslageret. For det tredje sad Kennedy ikke i en foroverbøjet stilling på 14 grader. Se illustration LINK.

Desuden er Kennedys indgangssår i illustrationen, som jeg har indsat, placeret i nakken, mens det i virkeligheden sad under skulderen LINK LINK.

En mindre ændring af placeringen af indgangssåret i ryggen kan måske synes ubetydelig, men det har ligesom mændenes holdning og stillinger i limousinen stor indflydelse på, hvor højt skudbanen slutter i den anden ende.

Da der også blev kalkuleret med, at skudvinklen gennem halsen var 4 grader i nedadgående retning, mens den i virkeligheden gik i en let opadgående retning, kan jeg kun konkludere, at illustrationen ikke er retvisende. Det fortæller os, at præsidentens stilling i limousinen og skudvinklen blev skræddersyet til at underbygge den i forvejen vedtagne slutning, nemlig at:

Lee Oswald skød Kennedy fra skolebogslagerets sjette sal og handlede på egen hånd.