Kugler og skudsår

Analyser af den lodrette skudvinkel

Det var Thomas N. Canning, der var ingeniør på »Space Projects Division of NASA Amys Research Center«, der foretog analyserne af skudbanerne på Dealey Plaza med assistance fra Clyde Snow og C. S. McCamy. Vejens bredde og hældning indgik i beregningerne, og limousinens placering på vejbanen, da skuddramaet startede, blev nøje studeret blandt andet ved hjælp af Zapruders smalfilm. Det var naturligvis en stor hjælp, at man nøjagtigt vidste, hvor han stod og filmede.

HSCA's fotoeksperters redegørelse for de fotografiske beviser kan du i skrivende stund finde på nettet i HSCA's tillæg til høringer, bind 6 LINK (»HSCA Appendix to Hearings, Volume VI«). Eksperternes redegørelse for beregning af skudretningen, da JFK blev ramt øverst i ryggen, finder du samme sted LINK (side 42-56)

Jeg tvivler ikke på, at NASA's ekspert gjorde et professionelt stykke arbejde. Men et retvisende resultat afhang naturligvis af, at han fik de korrekte informationer. Det ser imidlertid ud til, at han ikke blev underrettet om sårenes korrekte placeringer på ofrene. Således blev såret på ryggen gentagne gange beskrevet som et sår i nakken (the back neck wound«), da han blev interviewet af HSCA-udvalget.

Der er heller ikke noget, der tyder på, at han kendte til de medicinske eksperters vurdering af den lodrette skudretning, der var baseret på det medicinske billedmateriale, som fortalte dem, at skuddet gik i en svag opadgående retning.

Regnestykket

Vinklen op til snigskyttereden ifølge en ekspert fra NASA
Placeringen af indgangssåret er forkert - LINK

Med dette i tankerne skal vi nu se på, hvad HSCA offentliggjorde, da deres afsluttende rapport udkom.

De skrev, at eksperter havde beregnet, at der var en nedadgående vinkel på cirka 21 grader fra vindueskarmen i det sydøstlige vindue på skolebogslagerets sjette sal til Kennedys sår i ryggen. Kuglesporet gennem halsen gik i en 4 grader nedadgående retning, mens gadens hældning var 3 grader.

Som udgangspunkt skønnede eksperterne, at Kennedy sad i en foroverbøjet vinkel på mellem 11 og 18 grader. Da 21 minus 4 minus 3 er lig med 14, valgte de at lade ham sidde i en foroverbøjet stilling på 14 grader, så regnestykket kunne gå op. (21-4-3=14) LINK. Det vil også sige, at kuglens bane gennem præsidenten blev tilpasset vinklen op til skolebogslageret.

Det betyder også, at der var en fejlmargin, som var temmelig stor, især når vi også tager højde for, at kuglen ikke gik gennem præsidentens ryg og hals i en nedadgående vinkel på 4 grader, men at den i virkeligheden gik i en svag opadgående retning, som indgangssåret beviste ifølge de medicinske paneler.

Det var dog ikke eksperternes endelige konklusion. De målte også en anden vinkel, som var baseret på den antagelse, at afstanden mellem Connallys og JFK’s sår var 60 centimeter. Da præsidentens sæde var placeret 8 centimeter over guvernørens, og da hans sår sad yderligere 14,5 centimeter højere oppe end Connallys, var forskellen mellem dem 22,5 centimeter lodret, idet de to mænd var nogenlunde lige høje (8+14,5=22,5). Det var på baggrund af disse mål, at de beregnede en ny vinkel op til snigskyttereden på 22 grader. Dertil lagde de gadens hældning på 3 grader, så vinklen op til skolebogslagerets sjette sal sammenlagt blev 25 grader. Skudlinjen ville da ramme det sydøstlige vindue på skolebogslagerets sjette sal 18,5 centimeter over vindueskarmen, mens den første linje som sagt ramte vindueskarmen LINK. Således blev skudvinklen målt til både at være 21 og 25 grader.

Eksperterne kalkulerede imidlertid med en fejlmargin illustreret ved to cirkler med en radius på henholdsvis 32 og 18,5 centimeter. Når de blev placeret foran vinduet i snigskyttereden, overlappede de delvist hinanden, og derfor blev konklusionen, at skudvinklen lå et sted mellem 21 og 25 grader LINK.

Eksperternes beregning af skudvinklen ved det første skud, som præsidenten blev ramt af, kan vi læse om i HSCA-tillæg til høringer - bind 6 (HSCA Appendix to Hearings - Volume VI) - LINK (side 43-48).

Men er dette eksakt videnskab? Bestemt ikke.

1. For det første skal der kun en lille forandring af Kennedys og Connallys stillinger til, at det påvirker vinklen væsentligt, hvilket har stor betydning for, hvor skudbanen begynder i den anden ende.
2. For det andet vidste eksperterne ikke præcist, hvornår Kennedy blev ramt, og det giver en usikkerhed med hensyn til limousinens placering i forhold til skolebogslageret.
3. For det tredje sad Kennedy ikke i en foroverbøjet stilling på 14 grader.
4. For det fjerde blev der kalkuleret med, at skudvinklen gennem ryg og hals var 4 grader i nedadgående retning, mens den i virkeligheden gik i en let opadgående retning.
5. For det femte var indgangssåret i illustrationen placeret i nakken, mens det i virkeligheden sad under skulderen LINK.

»Fakta« blev tilpasset det forud vedtagne

Præsidentens og guvernørens stillinger i limousinen sammen med skudvinklen blev således skræddersyet til at underbygge den i forvejen vedtagne slutning, nemlig at Lee Oswald skød Kennedy fra skolebogslagerets sjette sal og handlede på egen hånd.

Men hvorfor gjorde de det?

Kendsgerningerne har vist, at kun ganske få havde lyst til at modsige Warrenkommissionens og FBI's efterforskning, som den nye præsident, Lyndon Johnson, havde iværksat og støttet. En undtagelse var Cyril Wecht, der sad i HSCA's medicinske ekspertpanel, og Robert Blakey, der var stabschef i HSCA-udvalget - som efterforskede Kennedymordet i slutningen af 1970'erne - og som konkluderede, at der stod en sammensværgelse bag mordet. Men det fik ikke tildelt de nødvendige midler til at komme til bunds i sagen, og det holdt fast ved, at Lee Oswald skød Kennedy, ikke mindst fordi det troede, at kolde og kontante forskningsresultater beviste det. Men gjorde de nu også det?

Den falske ligning

Mordet var i virkeligheden som en ligning, der ikke ville gå op. Nogle »falske bekendte« havde sneget sig ind og skabt forvirring. Men hvis man vedtog, at to plus to var fem, ville alle brikker falde på plads og ligningen gå op. Det ville Cyril Wecht bare ikke være med til. Han havde ikke svarene på alle spørgsmålene, men han var ikke til at rokke, fordi han vidste, at to plus to ikke er fem, men fire. Hen ad vejen er der da også kommet svar på mange af de svære spørgsmål, og der er blevet ryddet op i flere af de »falske bekendte« i ligningen. Ikke mindst, da det viste sig, at neutronaktiveringsanalysen ikke var retvisende. Den skulle ellers have påvist, at der kun var to kugler i Kennedymordet, som stammede fra den riffel, som blev fundet på skolebogslagerets sjette sal - med udelukkelse af ALLE ANDRE. Derudover har nyere forskning vist, at det skud, der slog Kennedy ihjel, blev affyret foran ham. Det kan du læse mere om i min bog »MANDEN DER FIK SKYLDEN - Myrdede Lee Harvey Oswald JFK?«.