Myrdede Oswald Tippit?

De upålidelige radiobånd

For at blive klog på, om vi kan regne med politiradioens tider, skal vi have fat i James Bowles, der havde været ansat i Dallas Politi siden 1951, og som var chef for kommunikationen over Dallas Politis radiocentral i 1963. Han havde mere end nogen anden et indgående kendskab til, hvordan optagelserne og kommunikationen fungerede, og derfor kan det være interessant at høre, hvad han har at sige om nøjagtigheden af de tidspunkter, som blev stemplet eller nedskrevet med jævne mellemrum. Han skrev, at tiderne var upræcise og slog i en artikel fast

1. at »ingen nøjagtig registrering af tid eksisterede«
2. at de forskellige ure ikke blev synkroniseret
3. at radiooperatørerne ikke var nøjagtige med hensyn til at angive tider
4. at optagelserne kun var kontinuerlige på kanal 1, mens en mikrofon var tændt«

Dallas Politi fik udarbejdet transskriptioner af radiobåndene, som optog kommunikationen over politiradioen på kanal 1 og kanal 2, før, under og efter mordene på både JFK og J. D. Tippit. Warrenkommissionen modtog i begyndelsen af december 1963 de såkaldte »Sawyer bilag A« og »Sawyer bilag B«. Men den var langt fra tilfreds med dem, da de var meget mangelfulde og indeholdt koder, som man skulle være en indviet for at kunne forstå. Det førte til udarbejdelsen af et mere udførlig afskrift, som kommissionen modtog den 23. marts 1964 og arkiverede som kommissionens bilag 705 LINK. Men det var først, da FBI fik udleveret båndene og udarbejdede en ny afskrift i juli måned 1964, at kommissionen for alvor var tilfreds med resultatet. Det blev derefter arkiveret som Warrenkommissionens bilag 1974 LINK.

Det er vigtigt i denne forbindelse at vide, at al kommunikation mellem politicentralen og betjentene foregik mundtligt over radioen. Hvis en radiooperatør ville i kontakt med en betjent, kaldte han ham ved nummer over radioen. Ville han for eksempel give Tippit, der havde nummer 78, en ordre, sagde han blot »78« og forventede, at Tippit svarede ved at sige »78«. Det hele foregik manuelt, og det samme gjorde sig gældende, når operatørerne angav, hvad klokken var.

På baggrund af nogle akustiske eksperters analyse af politiets radiobånd påstod HSCA-udvalget, at skuddene på Dealey Plaza blev optaget på et af båndene, mens en motorcykelbetjent havde glemt at slukke mikrofonen. Men deres arbejde er siden blevet stærkt kritiseret af andre eksperter på området, og også af James C. Bowles, der har skrevet flere artikler om emnet LINK.

Masteruret og andre tidsregistreringsenheder

I en af dem beskriver han, hvordan urene fungerede, og hvordan radiooperatørerne arbejdede. Han gør i den forbindelse læseren opmærksom på, at der hang et masterur på væggen i det rum, hvor telefonerne befandt sig. Dette ur var tilsluttet politihovedkvarterets systemer og skulle være den »officielle tid«, som han dog satte i gåseøjne, fordi uret ikke var hundrede procent pålideligt, som det normalt var tilfældet i 1963 før vores moderne, digitale tidsalder. På kontorerne var der imidlertid også »talrige andre tidsregistreringsenheder, både i telefonrummet og i radiorummet. Derfor var det ikke ualmindeligt, at den tid, der blev stemplet ved opkald, var et til to minutter foran eller bagefter den officielle tid, som blev vist på masteruret«, skrev Bowles.

Som følge heraf kunne et præcist tidspunkt som klokken 10:10 stemples af forskellige ure fra 10:08 til 10:12«.

Hænder arbejder løst

Udover dette skulle der tages hensyn til radiooperatørernes måde at arbejde på, og »fordi hænder arbejder løst, angiver de ofte et forkert tidspunkt«, skrev han. En given operatør kunne på et givent tidspunkt tidsstemple tidligt under en begivenhed og sent i forløbet under den næste begivenhed. Derfor kunne et opkald f.eks have fundet sted klokken 10:10, selvom det var stemplet 10:13. Hvis operatøren tilmed blev forsinket på grund af en større indkommende radiotrafik, kunne det også få indflydelse på den tid, der blev stemplet. Dertil kom, at tiden altid blev angivet i hele minutter.

Det var dog ind i mellem normalt at justere urene, hvis tidsforskellene blev for store, men det skete ikke i travle perioder, som det jo var tilfældet den dag, USA mistede sin 35. præsident.

Tidspunkter gengives i hele minutter

Tidsintervaller på mindre end et minut blev aldrig brugt,« skrev han også.

Tidspunkterne var desuden angivet i periodiske stationsidentitets-tidskontrol, som ikke altid var nøjagtig. I stille intervaller var stationens tidskontroller normalt korrekte. Radiooperatører afbrød dog ikke igangværende radiotrafik blot for at give et stationstjek. Følgelig kunne en operatør angive klokkeslettet 10:30, når den faktiske tid var 10:29 eller måske 10:31 eller senere. Ved en anden lejlighed kunne den samme operatør angive "10:31 KKB 364," som det korrekte tidspunkt, selvom han mindst var et minut forsinket.

Tidspunkter kunne aflæses forskelligt

Det var ikke kun James Bowles, der oplyste, at tidsangivelserne på radiobåndene var upålidelige. I et FBI memorandum af 11. august 1964 står der, at tiden på politicentralens ure - ifølge løjtnant D. H. Gassett fra Dallas Politi - kunne aflæses forskelligt afhængig af den vinkel, hvorfra de blev iagttaget, og det havde derfor også betydning, hvor høje de personer, der så på urene, var.

Kanal 1 og 2

Kanal 1 blev brugt i forbindelse med det normale politiarbejde den 22. november, mens kanal 2 ekstraordinært blev sat ind og brugt til at følge kortegen gennem Dallas. Det er vigtigt at vide, at optagelserne på kanal 2 blev aktiveret af stemmer og støj, og derfor optog kanalen kontinuerligt, mens støjen stod på, men den optog ikke kontinuerligt hele tiden. Det samme gjaldt kanal 1, idet den kun var aktiv, når en mikrofon var tændt, og af samme grund var det ikke en optagelse i realtid, slog Bowles fast. Derfor kunne det ikke lade sig gøre at fastsætte et bestemt tidspunkt som udgangspunkt for alle andre tider .

Vi kan deraf slutte, at ordet »cirka« burde sættes foran alle de tider, som blev rapporteret over politiradioen, og at radiobåndene ikke hjælper os med præcist at slå fast, hvornår Thomas Bowley kom igennem til centralen, og af samme grund fortæller de os heller ikke, hvornår Tippit blev skudt. Vi ved kun, at klokken næppe kunne være meget mere end 13:15 og snarere knap så meget, hvis tiden skal harmonere med andre begivenheder, der fandt sted denne fredag eftermiddag. Vigtigst er, at det er meget svært at se, hvordan Lee Oswald kunne nå ned til 404 East Tenth Street og skyde Tippit, efter han forlod skolebogslageret omkring 12:33.

Støj i 1 minut og 41 sekunder

Forfatteren og 3-D animatoren Dale Myers har anskaffet en kopi af politiets radiobånd. Han skriver, at efter radiooperatøren stemplede tiden 13:16, kan man høre støj i 1 minut og 41 sekunder, indtil T. F. Bowleys stemme kommer igennem og meddeler centralen, at Tippit er blevet skudt. Han mener, at støjen skyldtes, at Benavides ikke forstod at bruge radioen korrekt, og da vi ved, at han ventede et stykke tid med at stige ud ad sin bil, fordi han var bange for, at morderen var i nærheden, kan Myers have ret i, at mordet fandt sted halvandet minut tidligere (»With Malice«, af Dale Myers, E-bog, side 404).

Dale Myer vildleder bevidst

Men Dale Myers, der naturligvis kender James C. Bowles' skriftlige beskrivelse af radiobåndenes tider, fordi han har studeret emnet grundigt, ignorerer, at der »ingen nøjagtig registrering af tid eksisterede.« Han påstår således, at radiooperatørens notat om, at klokken var 13:16, er korrekt, og at støjen fra Tippits radio derfor begyndte præcist klokken 13:16 og sluttede præcist klokken 13:17:41.

En tidsforskel på 6 minutter - kan det virkelig passe?

Det kan naturligvis diskuteres, om radiooperatøren, der stemplede tiden 13:16, da Benavides begyndte at rode med politiradioen, kunne være så meget som 6 minutter foran den reelle tid. Se oversigt over politiradioens tider (vi skal være opmærksomme på, at politiet kun afskrev de begivenheder, som de mente havde betydning for efterforskningen). LINK.

De tider, som blev nedfældet, var da normalt heller ikke så langt fra den reelle tid som 6 minutter. Men denne dag var ikke som alle andre. Der fortælles, at politiets radio var rødglødende efter mordet på Kennedy, og der var ikke tid til at korrigere for tidsforskellene på de forskellige ure, og slet ikke som her, hvor der var gået mindre end en time, siden dramaet på Dealey Plaza fandt sted.

Husk også, at Bowles skrev, at politiets ure ikke var nøjagtige, at der befandt sig flere af dem i det lokale, hvor radiooperatørerne sad, og at »hænder arbejder løst.«

1. For det første kunne uret, som radiooperatøren så på, da han noterede 13:16 ned, have vist godt 13:15, og derfor rundede han tiden op til 13:16.
2. For det andet kunne masteruret og det ur, som radiooperatøren så på, tilsammen være flere minutter foran.
3. For det tredje er der den mulighed, at radiooperatøren sløsede, da han noterede tiden, fordi han havde travlt og havde svært ved at overskue situationen.

De unøjagtige tider kunne også skyldes en kombination af alle tre dele.

I skemaet herover har jeg længst til venstre noteret den tid, som de pågældende episoder blev rapporteret på radiobåndene, og jeg kalkulerer skønsmæssigt med, at de fandt sted 5-6 minutter før den registrerede tid.