Myrdede Oswald Tippit?

William Alexander

Den assisterende distriktsadvokat i Dallas, William F. Alexander, var et af de mennesker, som aldrig kunne forliges med kommissionens tider. Han oplyste, at han personligt gennemgik alle taxaselskabernes logfiler, da alle chaufførerne i området skulle føre en skriftlig fortegnelse over, hvor passagererne blev taget op og sat af igen, og på hvilket tidspunkt det fandt sted. Alt tydede på, sagde han, at der ikke befandt sig en eneste taxa i området fra det tidspunkt, Oswald ankom til Oak Cliff, til J. D. Tippit blev myrdet. Også bustiderne blev kontrolleret, og alle buschauffører i området blev afhørt, fordi busserne var forsinkede på grund af det, der fandt sted inde på Dealey Plaza. Der var ganske enkelt intet, der kunne forklare, hvordan Lee Oswald kunne være på gerningsstedet i tide til at skyde politibetjenten.

Han undrede sig også over, hvordan det var lykkedes ham at nå ned til East Tenth Street så hurtigt uden at blive set. »For helvede«, sagde han frustreret. »Jeg har ingen idé om det. Vi gik ruten til fods, vi løb ... Der var nok af ældre mennesker, der boede i nabolaget, som var hjemme. For at gennemføre ruten ville [Oswald] have været nødt til at fordoble timingen en stor del af ruten, og derved kunne han ikke undgå at vække opmærksomhed«. Han tilføjede: »Jeg ved ikke, hvordan han kom dertil, og det er der ingen andre, der gør«. Den officielle forklaring havde han følgende kritiske kommentar til: »Det er tro, ikke viden efter min mening«.

Vidner der fortalte, at morderen gik mod vest

Alexander hæftede sig ikke mindst ved, at morderen gik i vestlig retning hen ad East Tenth Street mod Tippits patruljevogn, da de to mænd mødte hinanden (Se oversigt).

Men hvem var de vidner, som så morderen gå mod vest?

William Lawrence Smith var en af dem. Han var en murer, som arbejdede på et projekt på hjørnet af Denver og Tenth Street cirka 90 meter øst for mordscenen (se oversigt). Han fortalte, at han ved frokosttid gik i østlig retning hen ad Tenth Street til et spisested, der lå på 604 East Tenth Street i nærheden af Marsalis Avenue. På vej derhen passerede han en mand, som gik i vestlig retning, og han var overbevist om, at han i dette øjeblik mødte Tippits morder.

Jimmy Brewer, der arbejdede på det samme projekt som Smith, bemærkede også manden, da han gik forbi ham, mens han sad sammen med James W. Archer i en arbejdsbil og holdt frokostpause. Kort tid derefter hørte han skud og så, at den samme mand skød en politibetjent.

Jimmy Burt stod i forhaven på den modsatte side af gaden på hjørnet af Denver og East Tenth Street, da han kort tid før skudepisoden så en mand på det modsatte fortov gå mod vest.

Andre vidner

Helen Markham var gået ned ad Patton Avenue nord for Tenth Street, da hun standsede ved krydset for nogle biler, der kom kørende forbi hende. Da hun således stod og ventede på at kunne gå over gaden, overværede hun mordet på Tippit. Hun fortalte Secret Service den 2. december 1963, at hun først så morderen, da Tippit kørte ind til kantstenen og standsede, efter han havde krydset Patton, og den 16. marts 1964 citerede FBI hende for at sige, at hun først så morderen, efter Tippit havde passeret krydset mellem Patton og Tenth Street LINK (With Malice, E-bog, side 146-147).

Men den 26. marts skiftede hun forklaring, da hun vidnede for Warrenkommissionen. Nu fortalte hun, at hun første gang så morderen, da han trådte op på kantstenen til fortovet på Pattons sydøstlige hjørne (se oversigt).

Der skal imidlertid ingen tvivl være om, at Dallas Politi helt fra starten af var af den opfattelse, at morderen gik mod vest LINK.

Var hendes hukommelse da blevet bedre? Naturligvis ikke. Markham kom i virkeligheden med mange modstridende påstande, som for eksempel at hun løb over til den døende Tippit, som hun førte en længere samtale med, og at morderen stadigvæk var på gerningsstedet og bad hende om at forsvinde. Hvis ikke hun gjorde det, sagde han, ville han også skyde hende. Men den fortælling er både i modstrid med alle andres observationer og det, som hun selv havde vidnet ved andre lejligheder LINK.

Alt tyder i virkeligheden på, at Warrenkommissionen havde påvirket kvinden, inden hun vidnede. Det fremgår af mange vidneforklaringer, at det var en uskik, som de havde for vane at udsætte vidnerne for. Meningen var vel at sandsynliggøre, at morderen kom gående i østlig retning, men at Markham ikke så ham, fordi han var skjult bag Tippits patruljevogn, da han krydsede Patton Avenue.

Men det harmonerer ikke med taxachauffør William Scoggins oplevelse. Han så Tippit krydse Patton for næsen af sig, mens han sad og spiste sin frokost i sin bil. Hans hoved vendte direkte mod krydset af Tenth Street og Patton Avenue, men han så ikke morderen krydse gaden. Han blev først opmærksom på ham, da han kort tid derefter så ham fra en skrå vinkel og i adskillige meters afstand skyde Tippit (se oversigt).

Warrenkommissionens hovedpine var som sagt den, at Oswald ikke kunne nå ned til 404 East Tenth Street og skyde Tippit, hvis han gik mod vest. Og det var et kæmpeproblem for den. Dens tider var ganske enkelt afhængige af, at vidnerne kunne bekræfte, at Oswald var gået ned til East Tenth Street ad den korteste vej fra hans logi. Og det forudsatte, at han gik mod øst på East Tenth Street.

Kommissionen kunne ikke gøre andet end at ignorere, at tre vidner som sagt havde set morderen gå mod vest, og den så også bort fra, at Scoggins ikke bemærkede, at morderen krydsede Patton parallelt med patruljevognen og til højre for den, så Helen Markham ikke kunne se ham. (se oversigt).

Det kan dog ikke helt udelukkes, at morderen gik flere meter forbi Tippits patruljevogn i vestlig retning, og at han vendte om og gik mod øst hen til betjenten, fordi denne gav ham et tegn på, at han ønskede at tale med ham. Men intet tyder på, at han krydsede Patton Avenue, hvor Scoggins sad og spiste sin frokost.

Gik Lee Oswald frem og tilbage?

Dale Myers forsøger i sin bog, »With Malice«, at løse problemet ved først at lade Oswald gå forbi 404 East Tenth og fortsætte i østlig retning, indtil han mødte en patruljevogn og blev så skræmt, at han vendte om og gik den samme vej tilbage. Da han nåede 404 East Tenth Street igen, blev han atter bange, da han så Tippits patruljevogn, og derfor vendte han om og begyndte at gå mod øst. Det fandt Tippit mistænkeligt, og derfor standsede han og råbte til den unge mand, at han ville tale med ham. Lee Oswald skød da Tippit for at undgå anholdelse og tog herefter flugten til Texas Theatre.

Men ingen havde bemærket en ung mand, som bevægede sig med lynets hast i østlig retning på Tenth Street denne fredag over middag, og desuden tillod den tid, som Lee Oswald havde til rådighed, ikke, at rutens længde blev forøget med flere hundrede meter, med mindre vi vil påstå, at han løb hele vejen. Men det havde de, der så morderen gå mod vest, ikke bemærket. Hertil kommer, at de, der så Lee Oswald efter mordet på JFK, alle sagde, at han var helt rolig og ikke virkede nervøs. Der var derfor ingen, der har kunnet bekræfte Myers' teori.

Læs hvad hovedvidnerne fortalte >>