Myrdede Oswald Tippit?

Hvornår døde Tippit?

Lee Oswald kunne som sagt ikke nå at være på 404 East Tenth Street i rette tid, hvis han kom fra øst og gik i vestlig retning. Alt peger desuden på, at han heller ikke kunne nå ned til gerningsstedet og skyde Tippit, hvis han gik mod øst, fordi han i givet fald skulle gå så stærkt, at det var urealistisk. Og han kunne slet ikke nå det, hvis Tippit blev skudt flere minutter før den officielle tid for mordet.

I dette afsnit har jeg valgt at beskæftige mig med to mulige bud på, hvornår Tippit blev skudt. Thomas Bowley, Margie Higgins og Helen Markham var tilsyneladende de eneste vidner, som tjekkede tiden umiddelbart før, under og efter mordet. Jeg har derfor først og fremmest tænkt mig at finde ud af, om de tider, som de opgav, er inden for mulighedernes grænser, hvis Tippit allerede blev skudt et sted mellem klokken 13:06:00 og 13:06:59.

Disse tider har jeg sammenlignet med den tid, som forfatteren Dale Myers angiver, og som er tæt på den officielle tid. Mens Myers mener, at Tippit blev myrdet 13:14:30, skriver Warrenkommissionen dog, at forbrydelsen fandt sted cirka 13:15:30. Det skal i parantes bemærkes, at Dale Myers er en ivrig forsvarer af Warrenkommissionens konklusioner og har skrevet om mordet på Tippit i sin bog, »With Malice«, som de, der mener, at Oswald myrdede Tippit, ofte henviser til som en autoritet på området.

I min søgen efter et svar har jeg også sammenlignet tiderne, som de omtalte vidner på East Tenth Street opgav, med de paraelle begivenheder, som fandt sted inde på skolebogslageret.

Tippit bliver erklæret død 13:15

I et par af rapporterne fra den 22. november står der, at Tippit blev erklæret død på Methodist Hospital 13:15. Men hvis det var tilfældet, kunne han naturligvis ikke være blevet skudt 13:14:30 eller 13:15:30. Derfor holder de, der mener, at Tippit først blev skudt omkring klokken 13:15, at hospitalets ur cirka var 10 minutter bagefter, og de stoler i stedet for på politiradioens tider og på et notat, som den, der modtog opkaldet til ambulancen, skrev.

Læs om pålideligheden - eller manglen på samme - af politiradioens tider LINK.

Rapporterne

W. R. Bardin og R. A. Davenport fra Dallas Politi var på vej til gerningsstedet i Oak Cliff, da de mødte den ambulance, der kørte J. D. Tippit til Methodist Hospital, hvor de lidt senere overværede, at læger og sygeplejersker forgæves forsøgte at bringe ham tilbage til livet. Efterfølgende rapporterede de, at læge Richard Liquori erklærede Tippit død klokken 13:15, og at der blev fjernet en kugle fra hans mave klokken 13:30.

Problemet for dem, der ønskede at placere ansvaret for drabet på Lee Oswald, var, at tiden ganske enkelt ikke tillod, at den døde betjent allerede ankom til hospitalet 13:15, hvis vores hovedperson var morderen. Warrenkommissionens tider ville ganske enkelt falde sammen som et korthus. Der stod derfor meget på spil.

Inden betjentene forlod hospitalet, tog de kuglen med sig og afleverede den i politiets laboratorium i Dallas med henblik på videre efterforskning.

Omkring klokken 15:00 sendte dommer Joe Brown en skriftlig anmodning om at obducere liget af Tippit til patolog Earl Rose på Parkland Hospital. Han skrev blandt andet: »Afdøde, en Dallas politibetjent, blev skudt på 503 East Tenth Street og blev i hast kørt til Methodist Hospital, hvor han blev erklæret død ved ankomsten«. Under rubrikken »dato og tid« er der noteret, at det fandt sted »1:15 PM (13.15) den 22. november 1963«.

Tiden er i overensstemmelse med politirapporten, og begge dokumenter er dateret og underskrevet den 22. november 1963 og kan ses på internettet i Dallas arkiver LINK LINK .

Den sidste rapport indeholder dog et forkert gadenummer, men det skal ses i lyset af, at Dallas Politi fik forskellige meldinger om den præcise adresse på gerningsstedet af de personer, der ringede til dem.

Men der gik ikke lang tid, før tiderne blev ændret, og det hed sig ikke længere, at en kugle blev opereret ud af Tippits mave klokken 13:30, men at han blev erklæret død 13:30. I alle de rapporter, hvor der oprindeligt stod, at Tippit blev erklæret død 13:15, ændrede man herefter tidspunktet til 13:25.

Dengang havde de ikke en computer og et skriveprogram, som kunne rette i teksten, uden at det kunne ses. Man var henvist til enten at skrive dokumenterne om eller at overskrive den gamle tekst. Det var der ikke i sig selv noget unormalt i. Men når det tydeligt fremgår af FBI's og Dallas Politis dokumenter, at 13:15 konsekvent er rettet til 13:25, kan der ikke bare være tale om en tastefejl.

Butler og Kinsley

J. C. Butler og William Kinsley, der kørte ambulancen for »The Dudley M. Hughes Funeral Home«, hævdede imidlertid, at tiden for modtagelsen af opkaldet blev stemplet 13:18. Men der findes ingen dokumentation derfor i dag.

»The Dudley M. Hughes Funeral Home« lå så tæt på gerningsstedet, at det var muligt at køre derhen på godt 1 minut, og hospitalet lå kun cirka 3 - 4 minutters kørsel fra 404 East Tenth Street. Hvis ambulancen derfor var på gerningsstedet omkring 13:19 og kørte derfra lidt senere, tillader tiden, at den døde Tippit blev bragt ind på hospitalet umiddelbart inden klokken 13:25. Vi må dog i givet fald acceptere, at hospitalets ur cirka var 10 minutter bagefter. Det mener Dale Myers, der skrev bogen »With Malice« (E-bog, side 424). Tidsforskellen lyder imidlertid voldsom, men det er selvfølgelig ikke en umulighed. Det forudsætter dog, at W. R. Bardin og R. A. Davenport fra Dallas Politi så på hospitalets ur og ikke deres egne ure, da de noterede tiden, som blev gengivet i deres fælles rapport, ned.

Det ser angiveligt ud til, at pilen peger i to retninger, og det har gennem årene givet anledning til adskillige kontroverser på de amerikanske debatsider.

Men hvad sagde vidnerne?

Vidner der tjekkede uret

Ifølge det, vi kender til, var der i alt tre vidner i området, som tjekkede deres ure omkring det tidspunkt, da Tippit blev skudt. Den drejer sig om Thomas Bowley, Margie Higgins og Helen Markham.

Thomas Bowley

Thomas Bowley skrev den 2. december 1963 under på en erklæring til Dallas Politi, hvori der stod, at han havde hentet sin datter på R. L. Thornton School omkring klokken 12:55, og at han derefter skulle hente sin kone, der arbejdede på en telefoncentral på East Zangs Boulevard i Oak Cliff. Han kørte derfor nordpå ad Marsalis og drejede til venstre ad Tenth Street, hvor han fik øje på betjenten, der lå på gaden. Da han standsede sin bil, så han på sit ur og konstaterede, at klokken var 13.10 LINK. Det gjorde han ganske givet instinktivt, fordi han vidste, at hans kone ventede på ham.

Domingo Benavides havde inden da forgæves forsøgt at kontakte politicentralen inde i Tippits patruljevogn, og mens han således sad og fumlede med teknikken, kom Thomas Bowley ham til hjælp, da denne havde et vist kendskab til den slags radioer, som sad i politibilen, og det lykkedes ham efterfølgende at komme igennem til centralen LINK.

Bowley fortsatte kommunikationen med centralen, indtil han blev bedt om at afbryde, fordi han blokerede for, at andre kunne komme igennem. Han var dog stadigvæk på stedet, da ambulancen ankom, og han hjalp også med at bære Tippit ind i ambulancen LINK LINK LINK.

Vi må gå ud fra, at han vidste, hvornår datterens skoledag endte. Det ved forældre, der skal hente et barn på dets skole, normalt. Skolen ligger det samme sted i dag, som den gjorde i 1963, og vi kan derfor gå ind på Google Maps og tjekke ruten. Det viser sig, at den vej, som Bowley fulgte, er 10 kilometer lang, og at det i dag tager 15 minutter at tilbagelægge ruten i bil, hvis ikke der er nævneværdig trafik, mens det kan tage op til 18 minutter at køre strækningen, hvis trafikken er tung. Det vil også sige, at Google Maps kalkulerer med en gennemsnitshastighed på kun 33 til 40 kilometer i timen.

Kører vi ruten uden for myldretiden i dag, vil vi altså kunne være på 404 East Tenth Street 13:10, hvis vi forlader skolen 12:55. Men jeg går ud fra, at der i dag er flere lyskryds at passere og flere bebyggelser, end der var i 1963, for gennem årene er bygrænsen i alle storbyer rykket længere og længere ud fra centrum. Af den grund er jeg ret sikker på, at Bowley kunne gennemføre ruten hurtigere den dag, J. D. Tippit koldblodigt blev skudt ned på en fredelig villavej i Oak Cliff.

På bare 10 minutter kunne Bowley i virkeligheden nå frem til gerningsstedet, hvis han kørte med en gennemsnitshastighed på 60 kilometer i timen. Det betyder også, at selvom han først forlod skolen klokken 13.00 og ikke 12.55, kunne han med denne hastighed nå at være på 404 East Tenth Street klokken 13:10.

Men vi kan selvfølgelig ikke bevise, at Bowley ankom til gerningsstedet 13:10 LINK. Det burde FBI og Warrenkommissionen imidlertid have efterforsket tilbage i 1963 og 1964. For stod Bowley ud ad sin bil 13:10 for at yde hjælp, kunne Oswald som tidligere nævnt umuligt have nået ned til 404 East Tenth Street tidsnok til at skyde Tippit, hvis han kom til fods. Og det sidste peger alt på.

Dale Myers, der tror, at Lee Oswald myrdede Tippit, afviser derfor, at Bowley ankom til 404 Tenth Street 13:10, og antager i stedet for, at mandens stemme første gang lød over politiradioen klokken 13.17.41. Er det sandt, ville Bowley først have overtaget politiradioen knap 23 minutter efter, at hans datter fik fri fra skole. Det er urealistisk, fordi han ingen svinkeærinder foretog undervejs, men - igen - det er ikke en umulighed.

Margie Higgins

Margie Higgins, der boede på 417 East Tenth Street - cirka 50 meter fra gerningsstedet - blev hverken afhørt af FBI eller indkaldt til at vidne for Warrenkommissionen. Men i 1968 blev hun under et interview med forfatteren Barry Ernest spurgt, hvorfor hun var så sikker på, at mordet på Tippit fandt sted 13:06. Han gengiver interviewet således:

• Hun svarede: »Jeg så nyhederne i fjernsynet, og af en eller anden grund vendte taleren sig om og så på uret og sagde, at klokken var 6 minutter over 1. Og du ved, hvad man altid gør, når man hører tiden. Man tjekker automatisk sit eget ur. Så jeg kiggede bare op på uret på mit fjernsyn for at få bekræftet tidspunktet, og det viste 13:06. I samme øjeblik hørte jeg skuddene.«
• »Er du sikker på, at tiden er korrekt?«
• »Ja, det er jeg. Jeg vil satse mit liv på det.«
• »Ved du så, hvad det betyder?«.
• Fru Higgins kiggede på sin mand og så tilbage på mig, men sagde ingenting.
• »Og manden, du så løbe væk, hvordan så han ud? Kan du beskrive ham på nogen måde, fortælle mig noget om ham? ... Var manden Lee Oswald?«
• Fru Higgins stirrede på mig, ikke hårdt, men mere som min mor plejede at gøre, når hun forsøgte at sige noget.
• »Han var bestemt ikke manden, de viste på fjernsynet. Var det det, du ville høre?«, sukkede hun.
• »Ja, så længe det er sandheden«.
• Jeg takkede fru Higgins for hendes tid og besvær.
• »Vær forsigtig,« sagde hun til mig på vej ud ad hoveddøren.

(»The Girl On The Stairs: My Search for a Missing Witness to the Assassination of John F. Kennedy«, af Barry Ernest 2010, side 90) LINK.

Dale Myers har gjort sig den ulejlighed at gennemse flere tv-bånd fra den 22. november 1963, og han skriver, at på et af båndene så Jay Watson - der var programdirektør hos det lokale ABC-tilknyttede selskab, WFAA-TV - bort fra kameraet (formodentlig på et ur) og kom med en lignende udtalelse tre minutter tidligere, idet speekeren meddelte seerene: »Klokken er tre minutter over et«. Myers skriver desuden, at »to medier - ABC og CBS - tog et tidstjek omkring klokken 13:15. Men han fandt tilsyneladende ingen speekere, der skulle have nævnt, at klokken var 13:06 (»With Malice« af Dale Myers, E-bog, side 622).

Det fortæller os, at Higgins ganske givet fortalte sandheden, da hun oplyste, at speekeren havde sagt, hvad klokken var. Det var åbenbart almindeligt at gøre midt under vigtige nyhedsudsendelser tilbage i 1963. Men havde hun også ret i, at klokken var 13:06, da hun hørte skuddene?

Myers nævner ikke med et eneste ord, om det var muligt for beboerne i Oak Cliff at følge begivenheden på andre tv-kanaler end dem, som han nævnte. Tidligere skrev han dog, at »WBAP television« i Dallas 15:10 udsendte det første fotografi af Oswald (»With Malice« af Dale Myers, E-bog, side 241). Higgins havde derfor flere kanaler at vælge imellem, og vi ved ganske enkelt ikke, på hvilken kanal hendes fjernsyn sendte nyheder. Derfor er der en mulighed for, at en anden speaker på en anden kanal meddelte seerne, at klokken var 13:06, og at Higgins hørte skuddene i samme sekund.

Men antager vi alligevel, at hun kun havde hørt speakeren sige, at klokken var 13:03, undergraver det ikke nødvendigvis hendes troværdighed. Blev Tippit skudt, umiddelbart inden den store viser på hendes ur viste 13:07, kan der være en ganske enkel forklaring på hendes manglende hukommelse. Vi glemmer ofte de små og ubetydelige detaljer, når vi gengiver en episode, især hvis der er gået flere år, siden den fandt sted. Det er ikke spor ualmindeligt, tværtimod. Men vi glemmer ikke det væsentlige, hvis episoden har gjort et stærkt indtryk på os. For Higgens var det vigtigt, at hun kunne stole på, at hendes ur viste det rette klokkeslet, da hun hørte skuddene, og at det fandt sted klokken 13:06. Måske så hun i virkeligheden op på sit ur klokken 13:03, da speakeren nævnte, hvad klokken var, og konstaterede, at hendes ur gik korrekt. Da hun 3 minutter senere hørte skuddene, kiggede hun op på uret igen og bemærkede, at klokken var 13:06 eller i det mindste endnu ikke 13:07. At der var få minutters forskel på de to episoder, huskede hun ikke, fordi det var en ubetydelig detalje, da den fandt sted.

Dale Myers skriver, at der i modsætning til de udtalelser, som Markham, Bowley og Higgins kom med, er overvældende beviser på, at Tippit blev skudt omkring tre minutter før, politiet blev underrettet. »For at acceptere den timing, der kan drages af disse tre vidners udtalelser,« skriver Myers videre, »skulle man tro, at Tippit lå død på gaden i otte til tolv minutter, før nogen underrettede politiet.« Men der er ingen, der siger, at politiet først blev ringet op omkring tre minutter efter 13:14:30, som, Myers hævder, er det rette tidspunkt for mordet. Bowley nævnte som sagt, at han så på sit ur, og at det viste 13:10, da han ankom til mordscenen og kontaktede politicentralen fra Tippits patruljevogn. Det stemmer tidsmæssigt perfekt med både Markhams og Higgings oplysninger og også med, at Tippit blev erklæret død på hospitalet omkring klokken 13:15 LINK.

Helen Markham

Helen Markham, der overværede mordet, da hun stod på hjørnet af Patton Avenue og Tenth Street, fortalte som tidligere nævnt på denne hjemmeside, at hun så på et vægur, der viste 13:04, da hun forlod et vaskeri i den boligblok, hvor hun boede, for at tage bussen på arbejde. Hun skulle møde klokken 14:00 på »The Eatwell Café«, der lå på 1404 Main Street i Dallas og cirka 4,8 kilometer fra busstoppestedet. (»With Malice« af Dale Myers, E-bog, side 617) LINK (Warrenkommissionens dokumenter CD897 side 237).

Det ville tage hende omkring 2,5 minutter at nå ned til krydset af Tenth Street og Patton - hvor hun blev vidne til mordet - ifølge Google Maps og en FBI-rapport, idet agenturet havde foretaget en rekonstruktion af forløbet LINK. Herfra ville hun igen have cirka 2,5 minutters gang ned til stoppestedet, hvor bussen ville ankomme cirka klokken 13:12. Selv mente hun dog, at bussen normalt først ankom cirka 13:15, ganske givet fordi den ofte var forsinket.

Helen Markham er svær at komme udenom, fordi hun hver dag tog den samme bus på arbejde. Hun var ganske vist ikke et pålideligt vidne, mest fordi hun gik i chok, da drabet fandt sted, og derfor kom hun med mange selvmodsigende udtalelser og påstande, der beviseligt ikke kunne være sande. Men da hun forlod vaskeriet, var hun naturligvis ikke i en tilstand af chok, og hun stod fast på, at mordet ikke fandt sted senere end 13:07. Og hvorfor skulle hun lyve om det?

Alle kan vel være enige om, at en person, der skal nå en bus på vej til sit arbejde, er særlig opmærksom på tiden og sørger normalt for at gå hjemmefra i god tid. Men vi kunne selvfølgelig spørge: Kom hun nogle gange for sent til bussen, og tog hun i givet fald den efterfølgende bus, der gik 10 minutter senere? Hvis hun gjorde det, ville hun da komme for sent på arbejde, og skete det ind i mellem? Blev hendes arbejdsgiver i den anledning kontaktet? Alt dette får vi intet at vide om, skønt efterforskerne må have været interesseret i at kunne påvise, at Markham forlod vaskeriet senere, end hun påstod. Svarene på de nødvendige spørgsmål forbigås ganske enkelt i tavshed. Men når FBI undersøgte, hvor lang tid hun var om at gå ned til busstoppestedet, hvorfor skulle agenturet da undlade også at tjekke, hvornår hun ville være mødt på sit arbejde, hvis hun først tog den bus, der gik 13:22?

Med offentlig transport fra hjørnet af Patton Avenue og Jefferson Boulevard ville turen i dag tage cirka 19 minutter og en gåtur på Main Street på cirka 3 minutter ifølge Google Maps. Dvs. i alt 22 minutter og 25 minutter, hvis bussen var forsinket 3 minutter. Men vi ved ikke, hvor lang tid det tog i 1963, og om hun eventuelt skulle skifte bus undervejs.

Markham ringede som tidligere nævnt til sin datter på vaskeriets mønttelefon, inden hun forlod stedet. Hun kom imidlertid ikke igennem, fordi der var optaget. Men kunne der være en anden naturlig grund til, at hun blev forsinket? Under alle omstændigheder har Dale Myers ingen anden mulighed end at benægte, at hun forlod vaskeriet senere, end hun påstod, fordi mordet ifølge ham fandt sted klokken 13:14:30. Han skriver således: »Pålidelige beviser, som diskuteres senere i dette kapitel, slår fast, at skudepisoden fandt sted omkring kl. 13:14:30, hvilket betyder, at Markham sandsynligvis ikke forlod vaskeriet før kl. 13.11. Hendes sene afgang kan stamme fra hendes iver efter at kontakte sin datter via telefon, før hun tog afsted.« (»With Malice« af Dale Myers, E-bog, side 115). Men det er det rene gætværk og stik imod det, som Markham selv fortalte. Hun hævdede hele tiden, at hun ikke fik kontakt til datteren, og at det først var efter, hun lagde røret på, at hun så på uret, der viste 13:04.

Men er de såkaldte pålidelige beviser på, at Tippit blev myrdet 13:14:30, da af en sådan karakter, at vi kan være sikre på dem? Det ser vi på i det næste.

Sammenligning af tider

I det følgende har jeg sammenlignet de tider, som vidnerne til de dramatiske begivenheder på East Tenth Street opgav, med de tider, som politiet inde på skolebogslageret opgav i den samme tidsperiode. Formålet er at finde ud af, om tiden tillader, at Tippit blev myrdet mellem 13:06:00 og 13:06:59. Men først skal vi høre en historie fortalt af Jim Ewell.

Jim Ewell var kriminalitetsreporter på Dallas Times Herald. Han fortæller, at han var sammen med Gerald Hill i Dallas Politi, da de hørte om mordet på præsidenten. De sprang straks ind på bagsædet af en patruljevogn, hvor en betjent sad bag rattet, og sammen kørte de hen til skolebogslageret på mindre end 2 minutter. Da de ankom, var der politi over alt, og han mente, at der kun var gået cirka 15 minutter, siden han hørte i radioen, at der var blevet affyret skud. Det hele skete så hurtigt, skrev han.

Gerald Hill blev foreviget, da han råbte fra 6. sal, at mor-
deren havde spist kylling, inden han begik ugerningen.

Gerald Hill løb ind på skolebogslageret for at deltage i eftersøgningen af morderen, mens han selv blev stående udenfor og fulgte begivenhederne tæt. Det var her, han blev vidne til, at Hill lænede sig ud ad et vindue på sjette sal og råbte, at gerningsmanden havde spist kylling til frokost, mens han viftede med et kyllingeskrog og en frokostpose.

Ikke lang tid derefter var der tumult omkring en af patruljevognene, skrev han, fordi de kunne høre, at en betjent var blevet skudt i Oak Cliff LINK LINK. Det, de hørte, var naturligvis Thomas Bowleys stemme. Episoden fandt derfor sted samtidig med, at Bowley overtog politiradioen i J. D. Tippits patruljevogn i Oak Cliff. Da det skete kort tid efter, at han havde set på sit ur og bemærket, at klokken var 13:10, skal vi nu undersøge, om de tider, som mænd i Dallas Politi, der befandt sig på skolebogslageret, opgav - og det, de i øvrigt foretog sig - giver rum for, at Bowley gengav tiden korrekt eller næsten korrekt.

Forklaring til skemaet herunder

Lidt tidligere kørte detektiv i Dallas Politi, Elmer Boyd, sammen med kaptajn Will Fritz, detektiv Richard Sims og sherif Bill Decker til skolebogslageret, fordi de blev informeret om, at præsedenten var blevet skudt. Kaptajn Fritz og Richard Sims vidnede efterfølgende, at de ankom til boglageret 12:58, og at de straks gik i gang med at gennemsøge etagerne i deres jagt på morderen LINK LINK LINK (WH21_Sims_exhibit_A.pdf (side 511-512), Warren Commission, Volume XXI).

Sims fortalte Joseph Ball i Warrenkommissionen, at de straks gik hen til passagerelevatoren og kørte med den op til 2. sal. Da denne etage var fuld af betjente, fortsatte de hurtigt op til 3. sal LINK.

Da de nåede 3. sal, konstaterede de, at der også vrimlede med betjente der. De foretog derfor kun en hurtig undersøgelse af et rum, som en af betjentene i Dallas Politi havde en nøgle til. De blev der kun i cirka 30 sekunder, sagde Sims, inden de fortsatte med elevatoren op til 4. sal, hvor de stod af og erfarede, at denne etage også var fuld af betjente.

De deltog derfor ikke i nogen undersøgelse af 4. sal, men skyndte sig i stedet for hen til den ene af boglagerets to fragtelevatorer, fordi passagerelevatoren ikke gik videre op.

Da vi ikke ved, om elevatoren holdt stille på 4. sal, kalkulerer jeg med, at de først måtte hente den op fra 1. sal, inden de fortsatte op til 5. sal, hvor de ifølge Sims kun foretog en hurtig søgning langs vinduerne, der vendte mod syd og vest. Jeg har svært ved at se, at det kunne have taget dem mere end 2½ minut, da det ikke var en grundig undersøgelse, de foretog.

Fordi vi ikke ved, om elevatoren stadigvæk befandt sig på 5. sal, da de ville tage med den videre op til 6. sal, har jeg kalkuleret med, at de først måtte hente den op fra 1. sal.

Derefter kørte de op til 6. sal, og da der også var adskillige betjente, der gennemsøgte etagen der, stod de ikke af, men fortsatte hurtigt op til 7. sal, som var den sidste etage. Her begyndte de at søge langs vinduerne, der vendte mod syd LINK (WH21_Sims_exhibit_A.pdf).

»Vi havde ikke opholdt os ret længe på etagen, da nogen råbte, at de havde fundet nogle patronhylstre på 6. sal, og derfor tog vi tilbage til 6. sal,« vidnede Sims LINK.

Da vi igen ikke ved, på hvilken etage elevatoren stod, kalkulerer jeg med, at de hentede den op fra 1. sal, inden de tog ned på 6. sal, hvor Fritz mødte Gerald Hill, da han gik ud ad elevatoren.

Gerald Hill

Gerald Hill i Dallas Politi ankom til skolebogslageret omtrent på samme tid som Fritz, Sims og Boyd, og hans hensigt var som sagt at tage del i ransagningen af bygningen. Han vidnede, at han gik ind ad boglagerets hovedindgang sammen med Fritz og hans mænd (Sims og Boyd), og at Fritz bad ham om at tage elevatoren, der lå lige inden for indgangen, op til den øverste etage og arbejde sig nedad derfra, mens han selv ville arbejde sig opad fra etage til etage sammen med Sims og Boyd LINK LINK.

Hill tog først passagerelevatoren op til 4. sal, hvor den endte, og gik derpå tværs over gulvarealet til en af fragtelevatorne, som transporterede ham hele vejen op til 7. etage.

Vi ved ikke, om han ledsagede kaptajnen og hans mænd op til de første etager, eller om Fritz, Boyd og Sims ventede med at stå på, indtil de fik elevatoren ned igen fra 4. sal til 1. sal. I mit skema herunder har jeg kalkuleret med det sidste scenarie, der forsinkede dem ca. 32 sekunder.

Hill og flere andre betjente undersøgte efterfølgende 7. sal, og på et tidspunkt forlod han de andre og gik ned til sjette sal. Der gik omtrent et minut, sagde han, da han hørte, at der blev fundet patronhylstre ved vinduet i det sydøstlige hjørne.

På en af kasserne lå der desuden et kyllingeskrog og en frokostpose, og det fik som sagt Hill til at løbe hen til et af vinduerne i midten af bygningen - som vendte mod syd til Elm Street – og råbe til flokken nede på gaden, at morderen havde spist kylling, inden han begik ugerningen. Det viste sig dog senere, at det ikke kunne have været Lee Oswalds måltid, hvilket jeg skriver mere om i min bog.

Han var nervøs for, at teknikerne ikke fik at vide med det samme, at de havde fundet gerningsstedet, og derfor råbte han også, at nogen skulle sende beskeden videre til kriminallaboratoriet LINK.

Da han ikke var sikker på, at politibetjentene nede på gaden havde forstået hans budskab, løb han hen til fragtelevatoren, hvor han stødte på Will Fritz, der var på vej ud ad elevatoren. Herefter tog han den samme elevator ned til 1. sal og gik ud ad boglagerets hovedindgang, hvor han traf teknikerne Studebaker og Day, der var på vej ind på boglageret med deres udstyr. Omkring et minut senere, vidnede Hill, hørte han over politiradioen en borgers stemme, der meddelte, at en betjent var blevet skudt i Oak Cliff LINK.

Da Jim Ewell huskede, at episoden med borgeren næsten lød samtidig med, at han hørte Hill råbe ud ad vinduet, ser det ud til, at den tid, der gik mellem de to episoder, var meget kort.

Få et overblik over etagerne: LINK.

Skemaet

Dale Myers omtaler ikke det, som fandt sted på skolebogslageret, da Tippit blev myrdet, og tiden lige før og efter. Det er imidlertid omtalt længere nede i skemaet herunder og er hentet fra Fritz', Boyds, Sims og Hills vidneforklaringer.

Politiradioen

Når både Warrenkommissionen, FBI og Dallas Politi antager, at Tippit blev myrdet omkring klokken 13:15:30, støtter de sig først og fremmest til de tider, som fremgår af politiradioen. Det samme gør Dale Myers, som har lånt en kopi af politiets radiobånd på det nationale arkiv. Han konkluderer dog som sagt, at Tippit allerede blev skudt 14:30. Men båndenes tidsangivelser er ikke videre pålidelige, som det fremgår af et dokument, forfattet af James Bowles, der var ansvarlig for kommunikationen over Dallas Politis radiocentral i 1963, som jeg gør nærmere rede for på siden »De upålidelige radiobånd« LINK.

Domingo Benavides

Som tidligere nævnt på denne hjemmeside kom Domingo Benavides kørende i vestlig retning hen ad Tenth Street, da han så Tippit blive skudt. Han standsede sin bil en billængde fra patruljevognen og var dermed den person, der var tættest på mordscenen, da forbrydelsen fandt sted.

Han fortalte som sagt senere Warrenkommissionen, at han forestillede sig, at morderen måske boede i huset på hjørnet af Tenth Street og Patton Street, og at han frygtede, at manden ville begynde at skyde igen. Det var grunden til, sagde han, at han dukkede sig inde i bilen og ventede et par minutter med at stige ud og gå hen til betjenten for at yde ham hjælp. Det var også derfor, han ikke ville være i stand til at genkende gerningsmanden i et line-up, bemærkede han. LINK .

Da Domingo Benavides endelig tog sig sammen og gik hen til Tippit, kunne han konstatere, at manden var død. Han forsøgte derefter at ringe politicentralen op via Tippits politiradio, men han kludrede i det, fordi han aldrig før havde stiftet bekendtskab med et sådant apparat LINK .

Læs, hvad jeg tidligere skrev om Benavides og hans udtalelser: LINK

Vidner der sagde, at mordet fandt sted lige efter klokken 13:00

Domingo Benavides fortalte, at han forestillede sig, at klokken var cirka 13:00, da mordet fandt sted. Det var efter, frokostpausen vat forbi, og han havde spist sin frokost omkring klokken 12:00, sagde han under sit interview med Warrenkommissionen LINK.

Ted Callaway fortalte Dallas Politi den 22. november, at han var på arbejde, da han hørte skud. Det fandt sted omkring klokken 13:00 LINK.

Sam Guinyard fortalte Dallas Politi samme dag, som mordet fandt sted, at han omkring klokken 13:00 hørte skud nær Patton og 10th Street LINK.

Barbara Davis fortalte Dallas Politi den 22. november 1063, at hun hørte skuddene kort tid efter klokken 13:00 LINK.

William Lawrence Smith, der arbejdede som murer på en byggeplads på hjørnet af Tenth Street og Denver (cirka 100 meter øst for det sted, hvor Tippit blev skudt), fortalte efterforskerne, at han spiste frokost på »Town and Country Cafe« på 604 East Tenth Street - der lå øst for byggepladsen. Han fortalte også, at han var overbevist om, at han undervejs mødte Tippits morder, som gik mod vest. Han huskede dog ikke det præcise tidspunkt for mødet. LINK.

Han må imidlertid have krydset morderen højst 3 minutter efter, at han forlod sin arbejdsplads for at gå til frokost. Det skriver jeg, fordi ruten hen til spisestedet ville tage ham cirka 3 minutter at gå. Morderen kunne derfor også have gennemført den samme rute på cirka 3 minutter, blot i modsat retning, for at nå hen til byggepladsen. Derfra kunne ruten til gerningsstedet tilbagelægges på cirka 1 minut. (Se oversigt over området LINK.) Derfor havde morderen cirka 4 minutter til at nå hen til Tippits patruljevogn, og Lawrence Smiths frokostpause ville da være begyndt 7 minutter før mordet (4+3=7). Nåede morderen derfor gerningstedet 13:15:30, skulle Lawrence Smiths middagspause være begyndt cirka klokken 13:08:30 (13:15:30-7 min.=13:08:30).

Hvis de to mænd derimod krydsede hinanden omkring 1 minut efter, at Smith havde påbegyndt sin rute, ville forbrydelsen have fundet sted cirka 2 minutter senere. Nåede morderen derfor gerningstedet 13:15:30, skulle Lawrence Smiths middagspause være begyndt klokken 13:13:30 (13:15:30-2 min.=13:13:30).

Normalt begynder en middagspause klokken 12:00, 12:30 eller 13:00. Af samme grund må vi gå ud fra, at Smiths middagspause begyndte klokken 13:00.

Efterforskerne burde have spurgt nærmere ind til, hvorfor han ventede rundt regnet 8-13 minutter med at gå til frokost. Men Warrenkommissionen indkaldte ham aldrig som vidne.

Konklusion

Dette er ikke eksakt videnskab, men vi kan dog konstatere, at der ikke er klokkeklare beviser på, at J. D. Tippit blev skudt klokken 13:15:30 eller 1 minut tidligere. Tiderne tillader, at han mødte sin skæbne et sted mellem klokken 13:06:00 og 13:06:59, som vidnerne, der så på deres ure, antydede.