Myrdede Oswald Tippit?

Kunne Lee Oswald nå det?

Hvor hurtigt går vi?

Inden jeg går videre, skal vi lige have på plads, hvor hurtigt et normalt, voksent, yngre menneske går, når det bevæger sig hen ad gader og stræder.

Vi skal have fat i »Nordic Human Factors Guideline, Ganghastigheder«: Heri står: »For yngre fodgængere varierer den gennemsnitlige ganghastighed mellem 1,03 m/sek. og 1.16 m/sek., og ved krydsning af veje er gennemsnitshastigheden 1,47 m/sek.« LINK.

Jeg vil i det næste også støtte mig til Google Maps, når jeg sammenligner Warrenkommissionens tider med den tid, som det normalt tager at gå en bestemt rute med et mål for øje. Det udelukker naturligvis dem, der blot slentrer hen ad vejen for eventuelt at nyde det gode vejr eller at se på butiksvinduer.

Først skal læseren vide, at der kun var tre vidner, som vi kender til, der så Lee Oswald, efter han forlod sin arbejdsplads, og til han dukkede op på sit logi i Oak Cliff.

1. Den første var Mary Bledsoe, der så ham på bussen LINK.
2. Den næste var taxachauffør William Whaley, der kørte Oswald til Oak Cliff, hvor hans logi lå. Whaley fortalte Warrenkommissionen, at han første gang fik øje på ham, da han gik om hjørnet fra Commerce til Lamar og videre ned til taxaen i et meget langsomt tempo. Han fortalte også, at de kørte forbi logiet i Oak Cliff, og at Oswald først bad om at blive sat af taxaen 570 meter syd derfor ved Neely Street LINK LINK. LINK.
3. Den sidste var Earlene Roberts, der passede logiet . Hun vidnede, at han havde travlt, da hun overværede, at han gik ind på sit værelse og forlod stedet igen efter 3 til 4 minutter LINK.

Oswald tilbød en ældre kvinde sin taxa

Der fandt en interessant episode sted, som taxachaufføren beskrev for kommissionen, og som Lee Oswald også selv nævnte under et af sine forhør. Whaley fortalte følgende: »En kvinde sagde: ”Chauffør, vil du ringe efter en taxa til mig hernede? … [Oswald] åbnede da døren, som om han ville stige ud, og sagde: ”Jeg vil overlade denne her til dig”. Hun svarede: ”Nej, chaufføren kan ringe efter en til mig”« LINK.

Hans galante måde at opføre sig på passede ikke særlig godt til forestillingen om, at han var en morder på flugt. Det gjorde den måde, han bevægede sig på, heller ikke. Whaley fortalte Joseph Ball i Warrencommissionen, at han troede, han var dranker og uddybede det med følgende bemærkning: »Bare den langsomme måde han gik på. Han talte ikke. Han havde ikke travlt. Han var ikke nervøs eller noget« LINK.

Virkeligheden var dog den, at Lee Oswald så godt som aldrig nød spiritus, og at det var normalt for ham ikke at være særlig meddelsom.

Han savnede at bo sammen med sin familie, og han var enormt ked af det aftenen før, fortalte hans kone, da hun afviste at flytte sammen med ham igen. I det mindste ikke foreløbig. Han beundrede desuden Kennedy og græd, da præsidentparret mistede deres tredje barn, sagde hun også. Derfor gjorde det naturligvis ikke hans humør bedre, at præsidenten var blevet skudt. Det fortæller os nærmere, at hans tavshed ikke var et udslag af ufølsomhed og kynisme, og at han var skyldig - som mange tolker det - men at han ganske givet var dybt bedrøvet og reagerede ved at blive indadvendt.

Hans langsomme måde at gå på afspejler bestemt heller ikke Warrenkommissionens påstand om, at han var en morder på flugt, der hastede hjem til sit logi i et lynhurtigt tempo - med fare for at blive bemærket af politiet.

Ruterne

Skematisk oversigt over ruten fra skolebogslageret ned til Greyhound Station.

Ruten fra Oswalds logi til 404 East Tenth Street

Cirka klokken 12:33 - 3 minutter efter Kennedymordet - gik Lee Oswald 600 meter øst ad Elm Street - i et usædvanligt raskt tempo ifølge kommissionen - og steg på en bus, som kørte den modsatte vej, det vil sige vest ad Elm Street. Lidt før Lamar Street stod han af bussen og gik ned til Greyhound Station, hvor han hyrede en taxa.

Warrenkommissionen kalkulerede med, at Lee Oswald gik direkte ned til stationen ad Lamar fra Elm Street, skønt taxachaufføren bemærkede, at han kom fra Commerce Street.

Chaufføren kørte ham til Oak Cliff og satte ham af på North Beckley 570 meter syd for logiet.

Oswald gik derefter op til logiet, hvor Earlene Roberts, der passede stedet, overværede, at han gik ind på sit værelse og forlod det igen efter 3-4 minutter. Warrenkommissionen hævder, at han derefter gik i en rasende fart ned til 404 East Tenth Street og skød Tippit. Men ingen vidner så ham gå derned.

KUNNE OSWALD IKKE NÅ DET, VAR HAN IKKE TIPPITS MORDER

Under efterforskningen tog myndighederne initiativ til at måle den tid, som Lee Oswald skulle bruge for at gennemføre ruten, fra han forlod skolebogslageret omkring 12:33, til han lidt efter 13:15 ankom til 404 Tenth Street, hvor han efter sigende skød J. D. Tippit. Men kunne han ikke nå det, var han ganske enkelt ikke politibetjentens morder.

Ruten omregnet til minutter.

Herover har jeg tegnet nogle skemaer for at illustrere, hvor hurtigt Lee Osward skulle gå for at nå ned til 404 Tenth Street i tide og skyde Tippit.

1. I den første kolonne i skema 1 og 2 har jeg skrevet det antal meter, som han skulle tilbagelægge. (Ruternes længde er i overensstemmelse med Warrenkommissionens egne målinger bortset fra turen ned til Greyhound Station, hvor kommissionen kalkulerede med, at han gik direkte ned til stationen ad Lamar Street fra Elm Street. Det stemmer imidlertid ikke med det, som taxachaufføren vidnede. Han nævnte, at han kom fra Commerce Street og drejede om hjørnet til Lamar Street, hvor han fortsatte ned til taxaen ad vejens vestlige side.)
2. I kolonne 2 har jeg indsat 7 mulige hastigheder, der strækker sig fra 1,1 til 1,7 meter per sekund.
3. I kolonne 4 står der, hvor mange sekunder Lee Oswald ville være om at gennemføre ruten, hvis han gik med en hastighed på henholdsvis 1,1, 1,2, 1,3, 1,4, 1,5 1,6 eller 1,7 meter per sekund.
4. I kolonne 6 er sekunderne omregnet til minutter.
5. I det sidste skema har jeg lagt tiderne sammen og tilføjet den tid, som Warrenkommissionen mente, at Oswald kørte i bussen (4 minutter) og taxaen (6 minutter), samt den tid, som han opholdt sig på sit logi, inden han ifølge kommissionen gik ned til 404 East Tenth Street (2 minutter). Det vil sige i alt 12 minutter, som jeg har indsat i kolonne 5. (Earline Roberts sagde ganske vist, at han gik efter cirka 3 - 4 minutter, men jeg har valgt kun at afsætte 2 minutter dertil, fordi tiden kan være svær at bedømme, når man ikke har tjekket med uret.)
6. I kolonne 6 har jeg lagt tiderne sammen.
7. I kolonne 8 har jeg skrevet, hvornår Oswald ville være ankommet til Tippits mordscene, hvis han gik med en af de syv forskellige hastigheder og forlod skolebogslageret (TSBD) 12:33.

Virkeligheden blev tilpasset teorien

Kommissionen havde naturligvis en tvingende grund til sit valg af rute og en stor interesse i at lade Oswald gå hele vejen i et lynhurtigt tempo, for hvis ikke han gjorde det, var han som sagt ikke Tippits morder. Kommissionen hævdede, at han skød Tippit for at undgå anholdelse for mordet på Kennedy. Kunne det bevises, at han var Tippits morder, var der derfor en stor sandsynlighed for, at han også havde myrdet præsidenten.

Konklusion

Det var ikke umuligt at gennemføre ruten inden for den tidsramme, som Warrenkommissionen havde opstillet, men det var ikke videre sandsynligt, at vores hovedperson var gået med lynets hast i et tempo på mellem 1,6 og 1,7 meter pr. sekund uden at vække opsigt. Den eneste person, der havde set ham komme gående efter mordet på præsidenten, var taxachaufføren William Whaley, og han fortalte, at han gik meget langsomt, og at han ikke havde travlt, da han tilbød en ældre kvinde sin taxa.

Læs en mere detaljeret beskrivelse af rekonstruktionerne, der blev udført i forbindelse med Lee Oswalds såkaldte »flugt« efter Kennedymordet LINK.

Rekonstruktionen

Den assisterende distriktsadvokat i Dallas, William F. Alexander, der selv havde foretaget en rekonstruktion og gennemgået ruterne, var en af de personer, som undrede sig over Warrenkommissionens tider. Han var ikke mindst forundret over, at kommissionen lod Oswald gå fra vest mod øst, fordi vidnerne fortalte, at han kom fra øst og gik mod vest. Problemet var, at hvis morderen kom gående i vestlig retning, var ruten fra Oswalds logi til gerningsstedet så lang, at kommissionen regnede det for usandsynligt for ikke at sige umuligt, at han kunne være på gerningsstedet tidsnok til at myrde Tippit.

Kunne løsningen på tidsproblemet måske være, at Oswald kørte eller blev kørt ned til gerningsstedet? Det er højst usandsynligt, fordi han hverken ejede en bil eller havde kørekort, og fordi det var nødvendigt for ham først at tage en bus og bagefter en taxa for at komme til Oak Cliff. Morderen, som vidnerne så løbe ned ad Patton Avenue efter mordet på Tippit, havde heller ingen bil, men flygtede til fods.

Læs selv om de tanker, som William Alexander gjorde sig LINK.