Myrdede Oswald Tippit?

Mennesker samles ved det sted, hvor J.D. Tippit blev myrdet. Bagved ses en gennemgang, hvor nogen observerede en holdende politibil.

Mordet på J. D. Tippit

Oswald ville være blevet kendt ikke-skyldig i en retssag

Jeremy Gunn var chefjurist i »Assassination Records Review Board« (ARRB), som i 1990’erne frigav dokumenter, der havde relation til Kennedymordet. Han var ikke i tvivl om, at hvis Lee Oswald havde overlevet mordforsøget, ville han være blevet kendt ikke-skyldig i retten. »Beviserne var der ikke«, sagde han under et foredrag på »Center for Global Humanities« i 2013 - »Seeking the Truth in the Kennedy Assassination« LINK (1:29:50). Gælder det mon også mordet på politibetjent J. D. Tippit, som blev myrdet mindre end en time efter Kennedy? Og hvis ikke Oswald havde skudt præsidenten, havde han da et motiv til at myrde politibetjenten? De, der tror, at Oswald myrdede Kennedy, mener, at de to mord hænger nøje sammen. Vi skal derfor i det kommende se nøjere på, om der er tilstrækkelig belæg for deres påstand.

Kort om mordet på Tippit

Efter mordet på JFK kørte politibetjent J. D. Tippit i langsomt tempo i østlig retning ned ad East Tenth Street i en forstad til Dallas, som hedder Oak Cliff, og hvor Lee Oswald boede til leje. Helen Markham (se illustration), der var et vidne til mordet, fortalte politiet, at klokken havde passeret 13:00, da hun bemærkede, at betjenten parkerede sin patruljevogn ud for 404 East Tenth Street. En ung mand gik i samme øjeblik hen til Tippit, og de to begyndte tilsyneladende at tale fredeligt med hinanden gennem et nedrullet vindue i passagersiden.

Pludselig stod Tippit ud ad bilen og gik hen foran den venstre forlygte, og i samme nu trak den unge mand en pistol og skød ham koldt og kynisk flere gange. Betjenten krøb sammen og faldt døende til jorden med sin tjenestepistol liggende ved siden af sig. Herefter tog morderen flugten til fods ned ad Patton Avenue og videre i vestlig retning ad Jefferson Boulevard (se illustration).

Overblik over Tippits mordscene og vidnernes placering. De røde linjer markerer morderens flugtvej

J. D. Tippits kone, Marie, som ses til begravelsen på billedet herunder, og ægteparrets tre mindreårige børn mistede ved denne lejlighed deres forsørger og en elsket ægtemand og far, og forældrene måtte efterfølgende lide under savnet af deres dyrebare søn.

Marie Tippit ved sin mands begravelse

Det affødte forståeligt nok en voldsom vrede blandt personalet i Dallas Politi og i offentligheden. Man mente, at Tippit højst sandsynligt havde standset vores hovedperson, fordi han opførte sig på en mistænkelig måde og levede op til det signalement af præsidentens morder, der lød over politiradioen LINK.

Men det skulle han aldrig have gjort, fordi han umiddelbart derefter blev udsat for en forbrydelse, der nærmere lignede en likvidering end et resultat af en mands desperate forsøg på at undgå anholdelse.

Rosettastenen i Kennedymordet?

Siden der lød riffelskud ind over Dealey Plaza, har der været to lejre, der har gået verbalt til angreb på hinanden. Mens den ene lejr hævder, at alle beviser peger på, at Lee Harvey Oswald var J. D. Tippits og John F. Kennedys morder, hævder den anden lejr, at præsidenten blev myrdet som et resultat af en sammensværgelse, og at dele af bevismaterialet i begge mord blev forfalsket.

Warrenkommissionens advokat, David Belin, skrev bogen »November 22. 1963: You Are the Jury«. Heri kalder han nedskydningen af politibetjent J. D. Tippit for Rosettastenen i Kennedymordet, da han mente, at det var nøglen til forståelse af mordet på JFK. Logikken var, at når Oswald skød Tippit, måtte han også have skudt præsidenten. Han mente, at mordet på betjenten var et resultat af en drabsmands forsøg på at undgå anholdelse under sin flugt efter ugerningen, og at det beviste, at Lee Oswald havde kapacitet til at dræbe et andet menneske. Efterforskningen af mordet på Tippit var dog meget mangelfuld, men Belin lagde især vægt på:

1. vidnernes udtalelser.
2. at patronhylstrene, som blev fundet på gerningsstedet, beviseligt blev affyret af den revolver, som Oswald havde på sig ved anholdelsen.

Lee Oswalds færden efter mordet på JFK

Den officielle fortælling er, at vores hovedperson forlod boglageret omkring klokken 12:33. Herefter gik han cirka 600 meter mod øst ned ad Elm Street, hvor han steg på en bus, der snart sad fast i den tunge trafik. Han steg derfor af bussen efter cirka 4 minutter og gik i stedet for ned til Greyhound Station og hyrede en taxa, som kørte ham til Oak Cliff, hvor han boede på et logi på 1026 North Beckley Avenue.

Han bad imidlertid først chaufføren om at blive sat af taxaen cirka 570 meter syd for logiet, som taxaen netop var kørt forbi. Derefter gik han op til logiet, hvor han ifølge Warrenkommissionen hentede sin revolver. Earlene Roberts, der passede logiet, var den eneste person, som overværede, at han ankom dertil, og hun skønnede, at han opholdt sig på sit værelse i 3 til 4 minutter, inden han forlod stedet igen.

En anden, som er overbevist om, at Lee Oswald myrdede J. D. Tippit, er forfatteren og 3-D-eksperten Dale Myers, der skrev bogen »With Malice« (Med ondskab). Heri beskæftiger han sig udelukkende med mordet på J. D. Tippit, og han har de samme synspunkter som Belin.

Han påstår dog i modsætning til de fleste, at Oswald nemt kunne have nået ned til den adresse i Oak Cliff, hvor Tippit blev skudt mellem klokken 13:15 og 13:16 ifølge Warrenkommissionen - og omkring klokken 13:14:30 ifølge Myers.

Henvender vi os imidlertid til Google Maps, ville det tage ham omkring 17 minutter at gå fra sit logi til gerningsstedet, og her skal vi have med, at Warrenkommissionen også konkluderede, at han nåede sit logi omkring klokken 13:00 uden dog at have et eneste bevis derpå. De havde kun Roberts usikre gæt på, hvad klokken var, og nogle rekonstruktioner af Oswalds færden efter Kennedymordet, der blev udført af taxachaufføren og af personer i FBI og Warrenkommissionen.

Jagten på morderen

Lee Oswald bliver slæbt ud ad biografen.

I haven uden for det sted, hvor Tippit blev skudt, fandt man snart fire patronhylstre. Da de senere blev analyseret af eksperter, viste det sig, at de kun kunne stamme fra den .38 kaliber Smith & Wesson revolver, som Oswald havde med sig i biografen, hvor han blev anholdt klokken 13:50. Den skulle han have købt per postordre hos »Seaport Traders« under sit alias, A. Hidell.

Under jagten på morderen fandt en betjent også en lysegrå jakke med lynlås under en bil på en parkeringsplads ikke langt fra mordscenen. Den var interessant for efterforskerne, fordi så godt som alle vidner, der så morderen skyde eller løbe væk fra gerningsstedet, fortalte, at han var iført en hvid, lys beige eller lysegrå jakke med lynlås, og da Marina Oswald senere fik jakken at se, påstod hun, at den tilhørte hendes mand.

Der sad dog et vaskerimærke og et renserimærke i nakken på jakken, som Oswalds enke ikke kendte til, og skønt efterforskerne kontaktede alle renserier og vaskerier i hele Dallas- og New Orleansområdet, lykkedes det dem ikke at spore, hvor mærkerne stammede fra.

Cirka en halv time efter mordet blev Lee Oswald overmandet og lagt i håndjern af mænd i Dallas Politi inde i biografen Texas Theatre, der lå knap en kilometer fra det sted, hvor Tippit blev myrdet. Inden da skulle han han have forsøgt at skyde den betjent, som først konfronterede ham, og som efter sigende forhindrede, at skuddet gik af.

Men gjorde han nu også det? Det skriver jeg meget mere om i min bog. Her skal blot nævnes, at da en ekspert i våben efterfølgende undersøgte revolveren, kunne han konkludere, at der intet forsøg var gjort på at affyre et skud.

Det kunne næsten ikke blive værre

Alt i alt må vi dog sige, at det ikke så godt ud for Lee Harvey Oswald. Ja, det kunne næsten ikke blive værre. Han blev ikke alene beskyldt for at have myrdet en betjent i tjeneste, men også at have forsøgt at skyde en anden betjent inde i Texas Theatre, og der var desuden kolde og kontante beviser på, at det var patronhylstre fra hans revolver, der blev fundet i nærheden af gerningsstedet på East Tenth Street. Det så også ud til, at han havde gemt sin jakke under en bil i et forsøg på ikke at blive genkendt under flugten.

Ved et »normalt mord« - hvis det kan gå an at bruge dette udtryk - ville beviserne ganske givet være stærke nok til at dømme ham. Men der herskede ikke en normal situation i Dallas Texas den 22. november 1963. Først blev USA’s præsident myrdet ved højlys dag, mens han blev hyldet af tusinder af mennesker, og mindre end en time efter, at præsidenten fik det halve af hjernen blæst ud, blev en uskyldig politibetjent koldblodigt mejet ned på en ellers fredelig gade i et villakvarter i Oak Cliff. Og kun to dage senere blev verden vidne til, at Lee Harvey Oswald blev skudt og dræbt for åben skærm af en natklubejer, der havde forbindelser til mafiaen, og som frit kunne gå ind i politiets kælder uden at blive tjekket.

Dallas Politi blev derved offentligt ydmyget, fordi korpset ikke formåede at passe på vores hovedperson, da han skulle overføres til byens fængsel søndag formiddag, og Dallas måtte leve med den skam, at deres by den selvsamme dag blev centrum for drabet på to mænd, der hver på sin måde udførte deres pligt over for det land, som de følte, de havde et ansvar for. I Dallas Politi måtte de undvære en værdsat kollega, og den karismatiske præsident, som ved sin indsættelse den 20. januar 1961 havde opfordret folket til at spørge, hvad de kunne gøre for deres land og ikke, hvad deres land kunne gøre for dem, var nu ikke længere i stand til at samle nationen.

Spørgsmål vi kan stille

Måske er sandheden ikke så enkel, som den umiddelbart ser ud til. Følgende spørgsmål er under alle omstændigheder relevante at stille, hvis vi skal danne os en mening om, hvor realistisk det er, at vores hovedperson myrdede J. D. Tippit:

1. Kunne Lee Oswald nå ned til 404 East Tenth Street i Oak Cliff og skyde Tippit cirka 45 minutter efter, han havde skudt præsidenten?
2. Genkendte 11 vidner til mordet eller morderens flugt Lee Oswald?
3. Antydede Tippits opførsel den sidste time, han levede, at han havde problemer, som ikke havde noget med Lee Oswald at gøre?
4. Undersøgte Dallas Politi, om Tippit var røget uklar med nogen eller havde større problemer, som kunne forklare, hvorfor han blev myrdet?
5. Var der nogen, som fulgte efter Oswald efter mordet på præsidenten?
6. Havde Lee Oswald grund til at tro, at han havde behov for fysisk at kunne forsvare sig selv?
7. Var der problemer med bevismaterialerne?
8. Ved vi med bestemthed, hvad klokken var, da Tippit blev myrdet?

Det er de spørgsmål, som jeg i det følgende vil forsøge at besvare.